Yücel og Vendelbo i RÆSON SØNDAG: Putins korstog mod Vesten finder genklang i Vestafrika
08.10.2022
Hvorfor fravælger Mali og andre vestafrikanske lande traditionelle europæiske samarbejdspartnere til fordel for Rusland? Svaret skal findes i en utilfredshed med den fransk-ledede indsats og voksende ustabilitet, men også i en massiv russisk desinformationskampagne og den private hær, Wagnergruppen, der fremstiller en fælles kamp i Vestafrika og Rusland mod vestlig kolonialisme.”
I serien RÆSON SØNDAG skriver et hold af iagttagere om de ting, der burde være på toppen af dagsordenen.
Hüseyin Yücel og Kristoffer Møller Vendelbo i RÆSON SØNDAG
En stadig stigende anti-vestlig bølge skyller ind over et porøst og konfliktramt Vestafrika med Mali som omdrejningspunkt, der det seneste årti har været hærget af oprørs- og terrorgrupper, kup og civil uro. Den europæiske indsats i det vestafrikanske land, som i forvejen havde svære betingelser, blev yderligere stækket, da franske tropper endegyldigt trak sig ud af landet i august 2022. Tilbagetrækningen sker som led i en verserende konflikt mellem store dele af det internationale samfund på den ene side og den maliske junta, støttet af Rusland, på den anden side. Det fik danske soldater at mærke i januar 2022, hvor jægerkorpset og et kirurghold nåede at opholde sig i 10 dage i Mali, før de blev trukket hjem igen, da juntaen i Bamako i skarpe vendinger meldte ud, af de danske soldater ikke var velkomne.
Et trekantsdrama mellem Rusland, Frankrig og militærjuntaen i Bamako
Siden da er konflikten mellem juntaen og de europæiske lande taget til, og senest har den junta-udpegede premierminister, Abdoulaye Maiga, på FN’s generalforsamling beskyldt Frankrig for at ’dolke Mali i ryggen’ ved at trække sig ud af landet. Ved samme lejlighed kritiserede Maiga også FN’s stabiliseringsmission i Mali, MINUSMA, for at være ineffektiv og utilstrækkelig. Til gengæld havde han kun rosende ord over for Rusland og de berygtede russiske lejesoldater fra den såkaldte Wagnergruppe, som lige nu opererer i Mali. Tidligere på måneden blev Frankrig desuden beskyldt af Mali for at støtte islamistiske grupperinger – de selvsamme grupper, som franskmændene igennem et årti har bekæmpet, dog med begrænset succes i de seneste år.
Maigas udmeldinger skal ses i lyset af det politiske trekantsdrama, der udspiller sig mellem Vesten, militærjuntaen i Bamako og Rusland. Set i en malisk kontekst udspringer konflikten delvist af, at store dele af det internationale samfund gerne ser en hurtig tilbagevenden til et civilt styre i Mali, mens militærjuntaen ønsker at blive ved magten i længere tid. Juntaen er dermed udsat for et krydspres. På den ene side forværres sikkerhedssituationen hastigt. Terrorgrupper affilieret med Al-Qaeda og Islamisk stat har et stigende aktivitetsniveau i et stadigt voksende geografisk område – både i og omkring Mali. På den anden side blev juntaen presset af store dele af det internationale samfund, som spillede en nøglerolle i at støtte den maliske sikkerhedssektor. Støtten var dog ledsaget af politiske krav om at overgå til civilt styre, at implementere fredsaftalen med de tidligere tuareg-oprørerne i nord (Algiers-aftalen fra 2015), og at udvise større hensyntagen til menneskerettigheder.
For at overleve, måtte juntaen altså håndtere dette krydspres. Det er hér, Rusland og Wagnergruppen kommer ind i billedet som alternative sikkerhedsleverandører – dog uden at presset fra terrorgrupperne er mindsket, hvilket ses i det høje og stigende antal af angreb i Mali. Ifølge FN ventes antallet af angreb begået af voldelige islamistiske grupperinger i 2022 at være 150 pct. højere end det samme tal i 2021, og der sker flere og flere angreb mod syd – tættere på hovedstaden Bamako end hidtil. Samtidig er volden og konflikterne ikke begrænset til Mali. Senest har Burkina Faso været udsat for eksplosivt stigende antal terrorangreb, uro og hele to militærkup inden for otte måneder – senest i slutningen af september 2022.
Det internationale samfund er nødt til at forstå de autoritære regimers incitament til at hyre russiske lejesoldater og forstå Ruslands overvejelser og bagvedliggende selvforståelse. Kun derved kan man udvikle en strategi, der dels baner vejen for at bremse den negative udvikling
_______
Paradoksalt nok har juntaerne i Bamako og Ouagadougou øjensynligt opbakning fra deres respektive befolkninger. Det samme har Rusland og Wagnergruppen tilsyneladende, som hyldes med flag og sympatiserende budskaber i hovedstæderne. Samtidig er befolkningerne stærkt kritiske over for Frankrig og dets allierede. Dette synes paradoksalt, fordi den europæiske exodus og den stigende russiske tilstedeværelse i Mali er indtruffet, samtidig med at sikkerhedssituationen er forværret. Dette leder naturligvis til underen. Hvorfor fravælger Mali og andre vestafrikanske lande traditionelle europæiske samarbejdspartnere til fordel for Rusland?
Svaret skal findes i to forhold: For det første, en utilfredshed med den fransk-ledede indsats og den voksende ustabilitet. For det andet en russisk desinformationskampagne, som beskyder Vesten for at være utilstrækkelige samarbejdspartnere, klandrer demokrati for at være en ineffektiv styreform, og fremhæver Rusland og private sikkerhedsfirmaer som Wagnergruppen som forbilleder – meget i tråd med Maigas tale til FN’s generalforsamling.
Hvis ikke det internationale samfund og Europa formår at dæmme op for denne udvikling – herunder at håndtere den russiske desinformation effektivt – så løbes der en risiko for, at Mali og andre vestafrikanske lande fortsætter ned af en negative spiral. Voksende armod, usikkerhed og brutalisering af civilbefolkningerne kan drive flere mennesker i klørene på voldelige ekstremister, drive millioner på flugt, og tvinge flere til at søge mod Europa. Således kan der opstå nye og intensiverede trusler mod det europæiske kontinent.
Det internationale samfund er samtidig nødt til at forstå de autoritære regimers incitament til at hyre russiske lejesoldater og forstå Ruslands overvejelser og bagvedliggende selvforståelse. Kun derved kan man udvikle en strategi, der dels baner vejen for at bremse den negative udvikling og dels gør det mindre attraktivt for disse regimer at læne sig mod Rusland. Hvordan genvinder Europa indflydelse i Afrika, som dels kan stække den russiske desinformationskampagne og samtidig overflødiggør brugen af de russiske lejesoldater?
Russiske ambitioner i Vestafrika
I forrige århundrede lagde Sovjetunionen grundstenene til det, der i dag udmøntes som den russiske tilstedeværelse i Vestafrika. Forgængerens interesser på det afrikanske kontinent var dels motiveret af at udbrede socialismen og dels at udkæmpe en global magtkamp (primært mod Vesten). I dag handler det russiske engagement i høj grad om at søge global indflydelse og anerkendelse som global stormagt – et motiv, der delvist danner grundlag for Ruslands invasion af Ukraine i 2014 og 2022.
Ved at tilbyde et alternativ til Vesten og det internationale samfund i øvrigt, er Rusland ved at styrke sin egen position i Vestafrika. Rusland tilbyder militærstøtte uden politiske krav og sanktioner – i modsætning til Vesten – som autoritære regimer kan tage imod for at sikre deres egen magt. Til gengæld får Rusland adgang til naturressourcer og politisk indflydelse. Samtidig er det kærkomment for Rusland, der aktivt bruger engagementet i Afrika til at reducere den diplomatiske og økonomiske isolation, landet befinder sig i.
Rusland står mere og mere isoleret på den international scene. Da FN’s generalforsamling skulle stemme om en resolution, der fordømte Ruslands invasion, var der overvældende opbakning til den. 141 lande stemte for, 5 stemte imod og 35 lande stemte blankt. Dog er billedet ikke lige så tydeligt, hvis man retter blikket mod de afrikanske lande. Et afrikansk land stemte imod fordømmelsen af Rusland (Eritrea), 17 afrikanske lande undlod at stemme, og otte afrikanske lande, deltog ikke i afstemningen. Det samme mønster tegnede sig for nyligt, da der skulle stemmes om at give Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, ekstraordinært lov til at adressere FN’s generalforsamling via video. Dette illustrerer både, at mange afrikanske lande forsøger at holde sig neutrale og ude af konflikten mellem Vesten og Rusland, men det afspejler også et Rusland, der høster frugterne af deres indsats på det afrikanske kontinent.
Hvilke motiver kan lægges til grund for Ruslands indsats i Vestafrika? Vi kan ikke afvise, at russiske engagementer i Europas randområder delvist motiveres af, hvordan disse områder på forskellig vis kan bruges til at lægge pres på kontinentet. For det første kan Ruslands tilstedeværelse i Sahel forårsage en større migrationsstrøm mod Europa, og for det andet kan det russiske engagement i og samarbejde med forskellige afrikanske stater bruges til at udfordre Europas adgang til naturressourcer, herunder gas og olie. Dertil skal den europæiske bekymring for geografisk udbredelse af militante islamistiske bevægelser tilføjes, som ikke på samme måde bekymrer Moskva, der geografisk befinder sig i behørig afstand fra Vestafrika.
Helt centralt for Ruslands søgen efter indflydelse er de private militære virksomheder (lejesoldater) såsom Wagnergruppen. der både er omkostningseffektivt, mens den kan sikre deniability – evnen til plausibelt at benægte, at gruppen handler på vegne af Rusland, da den fremstår som en ikke-statslig aktør.
Hvilke motiver kan lægges til grund for Ruslands indsats i Vestafrika? Vi kan ikke afvise, at russiske engagementer i Europas randområder delvist motiveres af, hvordan disse områder på forskellig vis kan bruges til at lægge pres på kontinentet
_______
Wagnergruppens virkemidler
Deployering af Wagnergruppen bygger på et princip om omkostningseffektivitet, da det er en forholdsvis billig og nem måde at opnå indflydelse i Vestafrika. Et godt eksempel er fra den Centralafrikanske Republik (CAR), der er rig på naturressourcer og ikke mindst guldminer, og som gennem de sidste ti år har været præget af borgerkrig.
Det er blevet rapporteret, at flere Centralafrikanske guldminer, tidligere styret af rebelske oprørsgrupper, er blevet overtaget af russiske lejesoldater, som ikke overdrager dem til den Centralafrikanske Republik (Jason Burke og Zeinab Mohammed Salih i the Guardian: Russian mercenaries accused of deadly attacks on mines on Sudan-CAR border). Det menes derfor, at regeringens afkald på minedrift finansierer Wagnergruppens tilstedeværelse. Til gengæld får regimerne militærstøtte af lejesoldater fra Wagnergruppen – både aktivt i kamphandlinger og passivt i form af træning af regeringsstyrker, hvortil kommer teknologisk og materiel assistance.
Det samme mønster ses i Libyen, hvor Wagnergruppen har overtaget oliefelter, ligesom det gør sig gældende i Mali. Overtagelsen af naturressourcerne sikrer Rusland adgang til disse, hvilket er brugbart givet de massive økonomiske sanktioner, som landet er ramt af. Samtidig er de økonomiske omkostninger ved at bruge Wagnergruppen ret begrænsede for Rusland, da det som nævnt er en privat virksomhed, og ikke den russiske stat, som lønner personellet.
Hertil kommer nemlig også, at deployeringen af Wagnergruppen har begrænsede politiske omkostninger. Rusland kan behændigt distancere sig fra gruppens dispositioner i indsatsområderne og dermed undgå at påtage sig ansvaret for gruppens aktiviteter, herunder de massive menneskerettighedskrænkelser, som gruppen beskyldes for.
Krænkelser, der er veldokumenterede. En nylig rapport fra The Armed Conflict Location & Event Data Project estimerer, at 71 pct. af politiske voldshandlinger, der er rettet mod civile i Mali i første halvdel af 2022, foretages af Wagnergruppen. Samtidig er den russiske stat heller ikke ansvarlig for tabstal blandt Wagnergruppens ’medarbejdere’, da de jo netop ikke officielt er russiske soldater. Et skifte er dog sket siden invasionen af Ukraine, hvor Wagnergruppen er blevet mere prominente deltagere i russiske militæroperationer, som Niklas Rendboe for nyligt har skrevet om i Altinget (Niklas Rendboe i Altinget Forsvar: Forsker: Wagnergruppen er i en storhedstid og har droppet al diskretion). Det betyder, at de i stigende grad indsættes sammen med regulære russiske styrker og dermed begrænses muligheden for at benægte tilknytningen til den russiske stat.
Da Malis militærjunta inviterede Wagnergruppen til landet i slutningen af 2021, skete det overordnet som et forsøg på at adressere krydspresset fra et stigende antal angreb og fra politiske krav. Russiske lejesoldater udsatte ikke Bamako for politisk pres til hurtig gennemførelse af valghandlinger og overholdelse af menneskerettigheder. Wagnergruppen og Rusland kunne samtidig tilbyde et alternativ til Frankrig og det internationale samfunds indsatser og deltage i nedkæmpelsen af islamistiske grupper. Desuden virker Wagnergruppen både som et aktivt militært værktøj i og som kapacitetsopbyggende enheder i træningen af maliske sikkerhedsstyrker. Det giver de russiske styrker muligheden for at skabe et narrativ om håb og optimisme hos en i forvejen oprørt og anti-fransk befolkning, som oplever stigende grader af usikkerhed og ustabilitet. Wagnergruppens handlinger kan have været et forsøg på at stække eller udnytte de eksisterende anti-franske strømninger i landet, og dermed kunne man slå to fluer med et smæk, og reducere det krydspres, Bamako befandt sig i.
Informationskrig mod Vesten
De seneste år har Rusland intensiveret sin informationskrigsførelse i Vestafrika, som har til formål at skabe et negativt billede af den europæiske stabiliseringsindsats med klar henvisning til det neokolonialistiske genfærd, som lurer i kulissen. Hensigten er dels at øge sympatien med Rusland blandt befolkningerne, og dels at skabe forudsætninger for, at Wagnergruppen og andre lignende virksomheder fortsat kan operere med befolkningens opbakning. Kombinationen af eksisterende anti-franske strømninger i flere Vestafrikanske lande, en fortsat forværret sikkerhedssituation, og russisk desinformation har medvirket til stor folkelig modstand mod europæiske og internationale stabiliseringsindsatser i Sahelregionen til fordel for russiske aktiviteter. Fortællingen beror delvist på, at de franske/internationale indsatser ikke har være succesfulde og delvist på, at de internationale indsatser er drevet af suspekte motiver, som tydeligt sættes i forbindelse med kolonihistorien. Der florerer sågar beskyldninger om, at Frankrig aktivt støtter terrorgrupper i Mali.
Desinformationskampagnen anvendes til at skabe et narrativ om, at Europa og Frankrig forsøger at bibeholde det neokoloniale system, men som Wagnergruppen og Rusland vil til livs
_______
Som alternativ fremhæves fordelene ved at have Wagnergruppen til stede, da de præsenteres som mere effektive, og Rusland fremstilles i øvrigt som allieret i kampen mod kolonialismen. Dette narrativ gik igen, da Ruslands præsident Vladimir Putin den 30. september 2022 holdt en tale, hvori han annoncerede den ulovlige annektering af fire ukrainske regioner. “The West … began its colonial policy back in the Middle Ages, and then followed the slave trade, the genocide of Indian tribes in America, the plunder of India, of Africa, the wars of England and France against China …”. De desinformationskampagner, der følger med deployeringen af Wagnergruppen, er også med til at understøtte og legitimere militærjuntaens fortsatte magt. Dette ses, når demokrati bliver betegnet som ineffektivt og militærjuntaen iscenesættes som de eneste magthavere, der kan stabilisere Mali.
Atlantic Council afdækkede i februar 2022, hvordan sofistikerede netværk af Facebook-grupper glorificerede russiske lejesoldater i optakten til Wagnergruppens deployering i slutningen af 2021. Her iscenesætter kampagnen Rusland som et bedre alternativ i stedet for den vestlige indsats. Samtidig anvendes desinformationskampagnen til at skabe et narrativ om, at Europa og Frankrig forsøger at bibeholde det neokoloniale system, men som Wagnergruppen og Rusland vil til livs. Den maliske udenrigsminister, Abdoulaye Diop, annoncerede fornyligt, at franske rekognosceringsfly indsamlede efterretninger, som blev videregivet til islamistiske terrorgrupper, og ydermere skulle disse fly have kastet våben og ammunition ned til oprørsgrupperne. Desinformationskampagnerne er med til at opildne den eksisterende anti-vestlige strømning, som vinder indpas i den maliske befolkning, hvor flere og flere også mister tiltroen og tilliden til den igangværende fredsbevarende FN-mission i Mali, MINUSMA. Med håbet om bedre tider står befolkningen klar til at byde russiske lejesoldater velkommen, selvom det i nylige internationale rapporter påpeger tiltagende voldelige og brutale overgreb på civilbefolkningen fra russiske lejesoldater.
Samtidig plantes et propagandistisk anti-vestligt narrativ i civilbefolkningen, hvor Ruslands desinformationskampagner spreder håb og optimisme gennem videoklip, film og nyheder om Wagnergruppen som den storslået frelser, der befrier militante islamistiske besatte områder, og opildner til en anti-vestlig strømning. Deres succeser viser sig at have en relativ høj marketingsværdi, mens det er en omkostningseffektiv operation, da disse desinformationskampagner med relativt få midler bliver spredt og spiller ind i allerede eksisterende og historiske narrativer om Vesten. Ved fejlslagne operationer kan det blankt afvises, at russiske lejesoldater har været indblandet – eksempelvis i overtrædelse af menneskerettigheder. Wagnergruppen anvendes også aktivt i desinformationsøjemed. Eksempelvis kom det i april 2022 frem, at russiske lejesoldater havde begravet lig tæt ved en tidligere fransk militærbase ved byen Gossi, i et forsøg på at beskylde Frankrig for at have udført drab på civile.
Hvordan undgår Europa at tabe Vestafrika?
Givet den negative udvikling i hele det vestlige Sahel-bælte, den russiske forbindelse og de dystre fremtidsudsigter, er det nærtliggende at spørge, hvor dette så efterlader Europa og Vesten. Hvilke strategiske handlemuligheder kan man benytte for at undgå at tabe Vestafrika? Eller skal Vesten lade situationen udspille sig, og eventuelt først sætte ind, når de respektive lande er klar til mere liberale værdier? Henset til trusselsbilledet og den negative udvikling, er det nødvendigt med velovervejet handling, medmindre man er villig til at imødese en endnu værre situation på kort og mellemlangt sigt.
Det handler for det første om at gøre det så dyrt som overhovedet muligt for Rusland at skabe og få indflydelse i Vestafrika. De anti-vestlige narrativer skal udfordres, så omkostningerne på sigt vil stige for Ruslands kampagner. Indtil videre har Rusland igennem lejesoldater og desinformationskampagner haft en stor grad af frihed og manøvrerum. Og selvom kampagnernes handlefrihed ikke kan stoppes direkte, kan man samtidig bidrage til at forøge omkostningerne for Wagnergruppen ved at gøre gentænke Vesten som en mere attraktiv samarbejdspartner i regionen. Ganske vist virker betingelserne for at vende den sikkerhedsmæssige udvikling i Mali ikke synlige lige nu, og mulighederne for igen at have europæiske ’støvler på jorden’ virker ganske fjerne. Til gengæld er der både tid og mulighed for at øge engagementet i landende omkring Mali – eksempelvis i Niger.
Samtidig er det vigtigt for Vesten at tage ved lære af fortidens erfaringer. Udviklingen i Mali viser eksempelvis, at man må imødese risikoen for politisk uro blandt regionale samarbejdspartnere og at informationsmiljøet kan være svært at navigere i, da den anti-vestlige strømning er et bredere og mere regionalt fænomen.
Samtidig har Ruslands fallerede krig i Ukraine skabt en åbning for Vesten. Ruslands evner og kapaciteter er begrænsede, og lige nu prioriteres krigen i Ukraine frem for andre indsatser. Derfor kan EU og Vesten anvende dette vindue til at intensivere indsatserne i Vestafrika og på den måde stække Ruslands indflydelse. Eksempelvis oplever store dele af Afrika stigende fødevarepriser og inflation grundet krigen, hvilket kan være med til at belyse konsekvensen af Ruslands handlinger, der direkte forringer levevilkårene for almindelige mennesker.
Dog er situationen også præget af usikkerhed og vanskelige forhold. Falsk information har en tendens til at sprede sig som en steppebrand, og det er svært at begrænse, fordi det ofte er bagudskuende og formuleres som en reaktion på en falsk oplysning. Omvendt kan man ikke blot duplikere desinformation med modsat fortegn, fordi det strider mod grundlæggende liberale og demokratiske værdier. Endelig er det vigtigt at huske, at den russiske desinformationskampagne formentlig ikke har skabt det anti-vestlige narrativ alene, som været i stand til at udnytte eksisterende spændinger og strømninger. Det samme mønster, der i øvrigt blev observeret forud for det amerikanske præsidentvalg 2016. Derfor er det en kombination af mythbusting (at identificere og udpege falske nyheder), fremme af fri og kritisk presse og informationsdeling, samt positivt politisk engagement, som må bringes i spil, hvis vi skal redefinere og genfinde relationerne mellem Europa og Vestafrika. ■
Ruslands fallerede krig i Ukraine kan skabe en åbning for Vesten. Ruslands evner og kapaciteter er begrænsede, og lige nu prioriteres krigen i Ukraine frem for andre indsatser. Derfor kan EU og Vesten anvende dette vindue til at intensivere indsatserne i Vestafrika og på den måde stække Ruslands indflydelse
_______
Hüseyin Yücel (f. 1992) er fungerende centerchef ved Center for Stabiliseringsindsatser ved Forsvarsakademiet. Han er uddannet cand.scient.pol og har siden 2017 arbejdet med initiativer i rammen af den danske Freds- og Stabiliseringsfond – blandt andet i Afghanistan og Vestafrika. Han underviser og forsker blandt andet i maritim sikkerhed i Guineabugten og stabiliseringsindsatser i Sahel.
Kristoffer Møller Vendelbo (f. 1995) er praktikant ved Center for Stabiliseringsindsatser ved Forsvarsakademiet, hvor han følger den sikkerhedspolitiske udvikling i Vestafrika med særlig fokus på Sahel-regionen og Guineabugten. I sin tid på Forsvarsakademiet har han beskæftiget sig indgående med maritim sikkerhed og pirateribekæmpelse. Han studerer Human Security på Aarhus Universitet.
ILLUSTRATION: Bamako, Mali: Russiske og maliske flag ved en demonstration mod fransk indflydelse i landet, 27. maj 2021 [FOTO: Michele Cattani/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
