André K. Jakobsson i Kinas informationskrig: Vesten føjer sig, når Huawei gør sit indtog
11.01.2023
Kommunistpartiets angreb mod politiske institutioner, partier, internationale fora og forskningsverdenen vil over de næste år forvandles til en syndflod. Den kinesiske techgigant Huawei indtager en hovedrolle i Xi Jinpings ambitioner for at dominere informationsrummet – også i Rigsfællesskabet.
Kronikserie af André K. Jakobsson
Dette er anden artikel i serien ”Kinas informationskrig”, der undersøger, hvordan metoderne migrerer fra Kinas nærområder til brug for påvirkningsaktiviteter mod eliter og erhvervsliv i Rigsfællesskabets tre dele med et særligt blik på det kinesiske selskab, Huawei, og dansk erhvervsliv.
Første del i serien introducerede Kinas datasug, infiltrering gennem partimedlemmer og brugen af militær tænkning i kampen mod den liberale orden.
KOMMUNISTPARTIET I KINA har talrige forbindelser, der rækker dybt ind i andre staters politiske, økonomiske og sociale sfærer. De spionerer og suger data, planter historier og maskiner. De rekrutterer mennesker og udøver magt over meningsdannelse. En analyse af infiltreringen og kompromitteringen af Rigsfællesskabets informationsrum kræver derfor en operationalisering af de komplekse processer, den kinesiske ‘tentakelstrategi’ anvender.
Forståelsen af disse metoders migration fra Kinas nærområde hviler som et første skridt på at vække en vestlig bevidsthed om, at krigsførelse i informationsrummet ikke er forbeholdt russiske troldefabrikker, som fx Internet Research Agency, der spredte desinformation under det amerikanske præsidentvalg i 2016. Skællene falder særligt fra øjnene, når man studerer kinesiske operationer rettet mod Hongkong og Taiwan og derigennem blotlægger Kommunistpartiets plantegninger for politisk påvirkning. Angrebsvektorerne og logikkerne bag de kinesiske operationer må informere frie samfund i kampen om at opdage og modstå Kommunistpartiets infiltrering. Det gælder særligt et så åbent og digitaliseret informationsrum som det, Rigsfællesskabet deler.
De overordnede kognitive, politiske og sociale processer, som Kommunistpartiet målretter sine operationer mod og gennem, er mangeartede. Den globale spredning af disse tager ifølge den canadiske forsker og tidligere efterretningsanalytiker, J. Michael Cole, udgangspunkt i Kinas erfaringer fra Taiwan som et test-laboratorium. Cole inddeler metoderne brugt mod Taiwan i fem kategorier, der også flugter med det kinesiske militærs ’Tre Krigsførelser’, der blev undersøgt i artikelseriens første del. Metoderne fungerer ved, at 1) tære på, omgå og manipulere demokratiske institutioner, valg og offentlig tillid til disse; 2) underminere samfundsmoralen og svække modstanden mod Beijings mål ved at forværre følelser af opgivenhed, isolation og uundgåelighed; 3) så forvirring og forværre splittelser og modsætninger i samfundet; 4) rekruttere og infiltrere eliter, forretningsfolk, politikere, pensionerede militærofficerer, civilsamfundet og medierne; og 5) anvende tvangsmidler mod Kommunistpartiets modstandere. Disse metoder skal ses i kombination med partiets forstærkede blik for de kinesiske diasporaers politiske potentiale i udlandet.
Den kinesiske telegigant Huawei har indtaget hovedrollen som protagonist for Kinas ambition om at dominere informationsrummet
_______
En kinesisk hovedaktør: Huawei
Anvendelsen af virkemidlerne migrerer i varieret, men hastigt voksende omfang udenfor Taiwan, Hongkong og Kinas nære geografiske interesser, hvilket fx er anskueliggjort i undersøgelser om kinesisk påvirkning i Schweiz. I denne kontekst, både globalt og i en Rigsfællesskabsoptik, har den kinesiske telegigant Huawei indtaget hovedrollen som protagonist for Kinas ambition om at dominere informationsrummet. Det sker både materielt gennem hardware, men også socialt og psykologisk gennem adgang til information og ved brug af adfærdsregulerende algoritmer. Og som en skærpende omstændighed placerede det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i juni 2020 Huawei på en liste over kinesiske militærvirksomheder, der er ejet eller kontrolleret af den kinesiske hær. Den sikkerhedspolitiske debat om Huaweis involvering i udrulningen af 5G-netværk var og er i dette lys grundlæggende et spørgsmål om, i hvor høj grad Kinas Kommunistparti og partiets militær må være involveret i den maskinelle sfære af informationsrummet i vestlige stater. Til trods herfor har fx Tyskland på visse områder sågar øget sin afhængighed af Huawei i overgangen fra 4G- til 5G-netværket og andre store europæiske lande som Polen, Italien og Østrig har stadig kinesiske leverandører i hjertet af deres kritiske teleinfrastruktur.
En afdækning af Huaweis rolle i Rigsfællesskabet bygger således på forudsætningen om grader af parti- og militærkontrol, der betinger samspillet mellem tentakelstrategien og firmaet. Huaweis grundlægger, den tidligere hærofficer Ren Zhengfei, har afvist anklager om partikontrol- og samarbejde, men selv ikke de stort anpriste nationale tech-champions kan undslå sig generalsekretær Xis tunge hånd. Måske endda i endnu ringere grad end andre. Vedtagelsen af Kinas nationale efterretningslov i 2017, hvis artikel syv forpligter enhver organisation og borger at samarbejde med de kinesiske efterretningsmyndigheder, efterlader ingen valgfrihed til at udlevere data. Xi har også flere gange grebet ind overfor forretningsfolk og firmaer, der i egen optik vokser sig udover partiet ved at optage store finansielle risici eller fremføre ubekvem kritik, som eksempelvis forsikringskæmpen Anbang, der i 2018 blev nationaliseret, og hvor bestyrelsesformanden, Wu Xiaohui, blev idømt 18 års fængsel. På samme måde blev Ant Group-grundlæggeren, Alibaba-chefen Jack Ma, pludselig nægtet verdenshistoriens største børsnotering i 2020 efter kritik af de kinesiske finansielle myndigheder, hvorefter han ganske enkelt forsvandt fra offentligheden, indtil han i starten af 2023 endeligt opgav kontrol over sig eget firma. Grundlæggeren Ren Zhengfeis kontrol over Huawei er således ultimativt til låns i Xis Kina.
Selv ikke de stort anpriste nationale tech-champions kan undslå sig generalsekretær Xis tunge hånd. Måske endda i endnu ringere grad end andre
_______
Lægges de ovenfor nævnte fem kategorier til grund for at forstå Huawei som en del af Kinas strategi i Rigsfællesskabet, er det især kategori fire – rekruttering og infiltrering af eliter – der er fremtrædende som udgangspunkt for de resterende metoder. Politiske, medie- og forskningsmæssige eliter færdes hjemvant i Huaweis sfære af aktiviteter, som firmaet selv vil kalde lobbyisme, men som har en grundlæggende sikkerhedspolitisk dimension, når Huawei anskues som netop en sikkerhedspolitisk aktør. Journalisterne Simon Kruse og Lene Winthers langstrakte graverjournalistik på Berlingske har afdækket en lang række af disse problematikker i Rigsfællesskabet. I Danmark har Huawei fx rekrutteret den forhenværende Konservative formand og udenrigsminister, Per Stig Møllers ægtefælle, kinesiskfødte Xukun Ji, til politisk lobbyvirksomhed som vicedirektør. Per Stig Møllers politiske netværk og langvarige relationer til centraladministrationen er gennem Xukun Ji forsøgt gjort Huawei Danmark til dels og er også blevet anvendt. Xukun Ji bragte personlige bemærkninger om sin ægtefælle Møller op i et brev fra Huawei til departementschef i Udenrigsministeriet, Lars Lose, der tidligere har været Per Stig Møllers ministersekretær. Det skete, efter statsminister Mette Frederiksen i maj 2020 kategoriserede 5G-netværket som kritisk infrastruktur, der skal værnes mod sikkerhedspolitiske trusler fra fremmede magter. Inden da satte den nyslåede Huawei-vicedirektør, Xukun Ji, et møde i stand med den daværende formand for forsvarsudvalget, Per Stig Møllers Konservative partikollega, Naser Khader, tre uger efter sin ansættelse hos Huawei i juni 2019.
I tilgift har Huawei Danmark udøvet langstrakt pres på flere ministre, herunder statsministrene Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen ved at true Danmarks markedsadgang til Kina. En magtfuldkommen position at tiltage sig for et privat firma, der taler til en suveræn stats regering, men også et splittende budskab, der skulle få danske virksomheder til at tale Huaweis sag af frygt for økonomiske tab. En lignende taktik fandt den kinesiske ambassadør til Danmark anvendelig i december 2019, hvor truslen mod Færøerne lød, at en mulig frihandelsaftale med Kina ville falde til jorden, hvis ikke Huawei blev valgt som 5G-leverandør. En korrumperende besked, der, hvis den var blevet fulgt, ville have placeret de involverede færøske aktører i Kommunistpartiets sold i kraft af deres nødvendigvis ulovlige gerninger. Eliterekrutteringen har også fundet sted på Færøerne, hvor eksempelvis lagtingsmedlem og tidligere handelsminister, Johan Dahl, blev hvervet til Huawei Danmark. Ansættelsen fandt sted fire måneder efter Dahls ministertid sluttede, da han ikke genopstillede ved valget i august 2015, og i mellemtiden blev Dahl genvalgt i 2019, men fortsatte som Huaweis ledende rådgiver og lobbyist i Norden. Dahl blev i 2022 genvalgt.
I tilgift har Huawei Danmark udøvet langstrakt pres på flere ministre, herunder statsministrene Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen ved at true Danmarks markedsadgang til Kina
_______
Fra den danske medieelite rekrutterede Huawei i 2020 den tidligere børnevært fra DR Ultra og Børneavisen-redaktør, Tommy Zwicky, som kommunikationschef. Han aktiverede også sit medienetværk og popularitet ved blandt andet at lancere Huawei-kanalen, Tech med Tommy, målrettet børn på YouTube. Zwickys ansættelse ved Huawei blev genstand for offentlig kritik og håndfaste advarsler om firmaets involvering i menneskerettighedskrænkelser. Zwicky sagde efter seks måneder op, efter eget udsagn på grund af Huaweis udvikling af ansigtsgenkendelsessoftware til brug på det forfulgte Uighur-mindretal og udarbejdelse af en Uighur-alarm, der direkte adviserer det kinesiske politi. Forståelsen af Huawei som en del af den kinesiske tentakelstrategi strækker sig imidlertid endnu længere ud i samfundet.
Cirkulær legitimering og splittelse
Huaweis dybere involvering i det danske samfund har anvendt en cirkulær legitimering gennem eliteaccept. Forskningssamarbejder for millioner af kroner med danske universiteter faciliterer udvinding af viden og troværdighed, når Huawei har lagt sig i kølvandet på professorerne. Denne legitimitetssøgende Huawei-økologi blev anskueliggjort i 2020, da journalisten René Fredensborg ifølge ham selv var ”købt og betalt” af Huawei til at producere podcastserien, Den Røde Tråd, om netop Huawei. Intentionen var at påvirke debatten om den kommende lovregulering af 5G-området til fordel for den kinesiske telegigant.
Med et frihedsbrev i den ene hånd og et åbenhedsstempel i den anden var der skabt plads til kritik i serien, men samtidigt satte podcasten prominente naturvidenskabelige professorer foran mikrofonen for at undersøge sikkerhedsaspekterne ved Huawei som 5G-leverandør. Det kom der i allerførste afsnit en positiv vurdering af Huawei ud af, da en professor fra Aalborg Universitet proklamerede, at han snart ville skifte fra en Samsung til en Huawei mobil for at få den førerende teknologi. Derimod proklamerede forskeren ikke, at han fik millioner i forskningsfinansiering af selvsamme Huawei.
Huaweis dybere involvering i det danske samfund har anvendt en cirkulær legitimering gennem eliteaccept
_______
Denne cirkulære legitimering udmøntede sig i, at positivt ladede udsagn fra den Huawei-betalte podcast blev anvendt i en Huawei-reklameannonce direkte adresseret til statsminister Mette Frederiksen hos mediet Altinget, der senere lagde scene til en Huawei-finansieret debat om 5G-sikkerhed. Arrangementet, hvor en Huawei-finansieret professor deltog, affødte endnu en Huawei-reklame hos Altinget med citater fra denne debat, hvor alle dens deltagere – inklusive Radikale Venstres Martin Lidegaard, Venstres Michael Aastrup Jensen og Enhedslistens Eva Flyvholm – stod opført sammen med Huaweis logo. Sidstnævnte debat tiltrak sig kritik på linje med Den Røde Tråd samt Computerworlds Huawei-finansierede 5G-debat, hvor Huaweis egne foreslåede eksperter blev accepteret og brugt – med to gengangere fra Huawei podcasten.
En anden type af cirkulær legitimering blev i januar 2021 forsøgt og afsløret af det verdensførende netværksanalysefirma Graphika, der fandt et mindre netværk af falske Twitter-profiler, der førte kampagne mod Belgiens 5G-lovgivning, der ligesom den danske ville være til ugunst for Huawei. Alle 14 af netværkets Twitter-brugere havde et profilbillede genereret ved hjælp af en kunstig intelligens-algoritme kaldet Generative Adversarial Networks, der i stigende grad bliver anvendt til påvirkningsaktiviteter. Graphika kan ikke direkte attribuere det falske netværk til Huawei, men operationen var til fordel for Huawei, profilerne har delt artikler sponsoreret af Huawei og Huaweis egne officielle Twitter-konti har gennem retweets stået for den største spredning af budskaberne.
Med forståelsen af Huawei som en sikkerhedspolitisk aktør, fremstår disse aktiviteter som led i en langstrakt kinesisk påvirkningskampagne. Og her er det vigtigt at understrege, at Huawei er det kinesiske firma, der har tiltrukket sig de mest offentlige og kritiske granskninger gennem blandt andet aktindsigter og offentlig debat, men at dén ekstraordinære indsats også efterlader et stort mørkerum for andre kinesiske aktører.
Huawei er det kinesiske firma, der har tiltrukket sig de mest offentlige og kritiske granskninger gennem blandt andet aktindsigter og offentlig debat, men dén ekstraordinære indsats efterlader også et stort mørkerum for andre kinesiske aktører
_______
Tibetsagens splittelse
Bredes undersøgelsesrammen længere ud, står det klart, at Kommunistpartiet gennem en årrække har haft held til at skabe interne modsætninger i det danske samfund. Modsætninger, der i overensstemmelse med de ovenfor oplistede metoder har bidraget til at sænke samfundsmoralen og tilliden til centrale demokratiske institutioner. Mest opsigtsvækkende er naturligvis Tibet-sagens dominoeffekter, der trækker spor tilbage til 1995 og implicerer centrale samfundspiller som Udenrigsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi i grundlovsbrud ved krænkelse af ytrings- og forsamlingsfriheden for kinakritiske demonstranter i forbindelse med kinesiske statsbesøg. Et hovedmoment i denne årtier lange tilpasningspolitik blev fanget på den nu berømte video, hvor en betjent i 2012 flår et Tibet-flag ud af hænderne på en demonstrant på Christiansborgs Slotsplads lige foran det danske Folketing. De ekstremt mangelfulde myndighedsbidrag til den første Tibet-kommission står som et monument over, hvordan Kinas pres og manipulation af informationsrummet skaber chokbølger omkring sig og eliter splittes.
En anonym betjent, der deltog ved et kinesisk statsbesøg i 2002, understreger den indgroede problemstilling: ”Alle, der har været mere end 20 minutter i politiet, ved, at det er sådan, vi gør, når der er kinesere på besøg.” Den systemiske infiltrering af informationsrummet var således allerede rutelagt og voksende før generalsekretær Xi formulerede sin tentakelstrategi i 2015 og udgør en grundfortælling om Kommunistpartiet.
Bredes undersøgelsesrammen længere ud, står det klart, at Kommunistpartiet gennem en årrække har haft held til at skabe interne modsætninger i det danske samfund
_______
Den genopståede Tibetkommission II kunne under afhøringer i marts 2021 dokumentere, at der ifølge en notits udarbejdet i Udenrigsministeriets Asienkontor, og gennem kontorets chef sendt direkte til Udenrigsministeriets direktør i 2002, fandt en koordineret indsats sted i samarbejde med Kinas ambassade for at undergrave lovlige demonstrationer: ”[d]er er indledt et konstruktivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade med henblik på at sikre, at lovligt anmeldte demonstrationer finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation.” Overordnet konkluderer kommissionens mange afhøringer og dokumentanalyser, at Kommunistpartiets pres mod det danske informationsrum har resulteret i en illiberal og udemokratisk tilpasningspolitik faciliteret af eliteaccept blandt nogle af Danmarks mest indflydelsesrige embedsfolk: ”Udenrigsministeriets håndtering af kinesiske besøg i Danmark har generelt været præget af en forvaltningskultur, hvor hensynet til at undgå at støde de kinesiske gæster blev sat over grundloven og EMRK [Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]”. Det vidner om en succesfuld undergravning af den demokratiske habitus hos fundamentale samfundsinstitutioner samt tilliden til disse, hvilket må betragtes som en enorm sejr for Kinas splittende målsætninger.
Profit over værdier: Erhvervslivet som kile
Det er ikke alene de to Tibetkommissioners undersøgelser, der åbner dørene ind i regerings- og embedskontorerne, men også den tidligere Venstreminister, Søren Pind, der som justitsminister nedsatte den første Tibetkommission. Pinds manglende mulighed for at kritisere Kina var ifølge ham selv én af de vigtigste grunde til, at han i 2018 helt forlod politik. Pind har efterfølgende fortalt til Weekendavisen, hvordan Kommunistpartiets tentakler bevæger sig hjemmevant på højeste politiske niveau: ”Det er bare sådan en fælles bevidsthed, der opstår i et regeringsapparat, fordi så meget er på spil. Balladen er for omfattende, erhvervslivet bliver sure, Kina bliver vred. De er ekstremt sensitive over for selv den mindste systemkritik.”
Og erhvervslivet har, som Pind påpeger, gjort sig bemærket. Generalsekretæren for det centralt placerede netværk Danish-Chinese Business Forum (DCBF), Hans Henrik Pontoppidan, leverede en kraftig markering i december 2020 med sin kritiske udmelding om en ”meget skinger” dansk kinadebat og trådte dermed frem på vegne af DCBF-netværkets cirka 130 medlemmer, der tæller de største danske virksomheder samt erhvervsorganisationer og visse danske myndigheder. Generalsekretærens udtalelse faldt i umiddelbar forlængelse af danske mediers dækning af Huaweis Uighur-alarm og Tommy Zwickys opsigelse, hvilket fik generalsekretæren til at forsvare Kinas massive overvågning af egne borgere som værende bredt accepteret af kineserne selv, ”hvis de ikke har noget at skjule”. Forhenværende udenrigsminister Jeppe Kofods værdipolitiske sigtelinje for udviklingen af regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fik også en streng advarsel med på vejen af erhvervsnetværket. En værdibaseret strategi i relationen til Kina var ifølge generalsekretæren direkte skadelig for ”det gode samarbejde, som danske virksomheder udfører.” DCBF har også den kinesiske ambassade som medlem og både handelskammeret og ambassaden pryder sig af et gensidigt meget tæt samarbejde med direkte adgang til begge landes regeringer. Forbindelser, der faciliteres af, at DCBF har den kinesiske ambassadør i Danmark som et født bestyrelsesmedlem med observatørstatus.
Søren Pinds manglende mulighed for at kritisere Kina var ifølge ham selv én af de vigtigste grunde til, at han i 2018 helt forlod politik
_______
Motivationen for den kinesiske ambassades tilstedeværelse i DCBF-netværket af magtfulde danske aktører er naturligvis at fremme Kommunistpartiets indflydelse og politiske mål i Danmark. Et hemmeligstemplet internt dokument om Kommunistpartiets aktiviteter i Australien kaster lys over den kinesiske værktøjskasse, ambassaden kan tage i brug for at øve påvirkning. Det hemmelige dokument definerer den kinesiske ambassades opgave i forhold til kinesiske civilsamfundsorganisationer i Australien, som værende en skjult, guidende hånd, hvor målet er at ”infiltrere deres interne processer uden åbenlyst at gribe ind; og at påvirke gennem vejledning snarere end åbent at lede dem.” En ”guidende” tilgang, der ikke kun er forbeholdt Australien eller kinesiske civilsamfundsgrupper, og som i sagens natur er svær at påvise brugen og resultaterne af. DCBF har også tidligere markeret sig med udmeldinger, der flugtede med Kommunistpartiets prioriteringer. I 2013 argumenterede daværende bestyrelsesformand for DCBF for en dansk Kina-strategi, der skulle byde kinesiske investeringer i og finansiering af infrastrukturprojekter velkommen – med inspiration fra den britiske premierminister Osborne, der på det tidspunkt netop havde sikret et kinesisk samarbejde om at bygge to atomreaktorer i Hinkley Point. En aftale, hvor det statsejede selskab, China General Nuclear, ejede cirka en tredjedel af reaktorprojektet. Og endnu vigtigere en aftale, som briterne senere på baggrund af nationale sikkerhedshensyn desperat forsøgte at bakke ud af igen, hvilket man endelig landede en aftale om i marts 2022.
Tibetkommission II har også vist interesse for DCBF. Beretningen viser, at den offentlige udmelding i 2013 om kinesiske investeringer og finansiering allerede blev forsøgt bibragt den danske regering året forinden med lignende forslag til regeringens udarbejdelse af Kina-strategien. Beretningen blotlægger også, at den daværende formand for DCBF, ifølge statsministeriets sikkerhedskoordinator, ”var ganske ”pushy” under DL-krisen”, som omhandlede Dalai Lamas besøg i 2009, og man derfor ”allerede var smånegativt indstillede” overfor forslagene. Ligeledes blandede DCBF sig i 2014 i debatten om Dalai Lamas besøg ved at skrive til udenrigsministeren, at det ikke var en god ide at modtage Dalai Lama på officielt niveau.
Efter generalsekretæren for DCBF i slutningen af 2020 udtalte sig om den skingre danske kinadebat, markerede et kinesisk bestyrelsesmedlem fra DCBF og kommerciel direktør for den kinesiske vindenergikoncern Envision Energy i Danmark sig i Politiken med en advarsel om, at dansk kritik af Kina har rekrutterings- og handelsmæssige konsekvenser. Resultatet vil være, at kinesere ikke længere vil arbejde i eller handle med Danmark, og direktøren fremførte samtidigt synspunktet, at spørgsmål om tvangsarbejde og undertrykkelse i Xinjiang ikke er faktatjekket og sandsynligvis er udtryk for misforståelser. Et synspunkt som den kinesiske ambassadør til Danmark, Feng Tie, også har lagt for dagen. Dette er ikke korrekt, hvilket også er grunden til at både Trump- og Biden-administrationerne i lighed med britiske, canadiske, nederlandske, tjekkiske og litauiske parlamentarikere karakteriser Kommunistpartiets handlinger i Xinjiang som et folkemord mod uighurerne.
Er det Kina, eller er det i virkeligheden Vesten, der forandres gennem samhandlen?
_______
Erhvervslivets fremmeste organisation, Dansk Industri, har gennem interesseorganisationens politiske chef i Kina ligeledes advaret mod ”en bekymrende tendens til at dæmonisere Kinas politiske ledelse i stort set alle sammenhænge” samt advaret mod at overdrive risikoen fra Kina. Der er således tale om ressourcestærke og organiserede kræfter med sammenfaldende interesser, som blandt andre Søren Pind må være stødt på i sine efter eget udsagn forgæves forsøg på at hæve en kinakritisk ministerstemme. I det lys bør det tyske ideal om ”Wandel durch Handel”, altså forandring gennem samhandel, kritisk genovervejes som holdbar strategi: Er det Kina, eller er det i virkeligheden Vesten, der forandres gennem samhandlen?
Fordør og bagdør: Mellem samarbejde og straf
Kommunistpartiets fem påvirkningsmetoder opererer målrettet med at skabe splittelse, forvirring om fakta og følelser af ”opgivenhed, isolation og uundgåelighed”, hvilket ultimativt skal udmunde i resignation overfor Beijings politiske mål. I dét lys har Danmarks omfattende strategiske partnerskab med Kina, der begyndte i 2008, gennem sine besnærende bånd bidraget til en stramning af tentakelgrebet. Partnerskabet har kastet utallige projekter og kontakter af sig fra venskabsbyer over universitetssamarbejder til polititræning og dermed åbnet for potentiel påvirkning på et utal af niveauer. Jyllands-Posten optalte kort før kommunalvalget i november 2021 antallet af danske venskabsbyaftaler med Kina til 19 styk. Adspurgt ønskede de 19 kommuner i langt de fleste tilfælde dog ikke at forholde sig til Kinas – og deres venskabsbyers – voldsomme problemer med overvågning, undertrykkelse og menneskerettighedsbrud. De skubbede i stedet spørgsmålet op på Folketings- og regeringsniveau, selvom kommunernes grundlovssikrede selvstyre giver dem al ønskelig mulighed for selv at tage stilling. Et eksempel på, at selv en dansk kommunalvalgkamp er præget af selvcensur og frygt.
Men alene det, at spørgsmålet bliver rejst, fortæller om et vejrskifte i relationerne til Kina. Tidligere samarbejder har haft et mere positivt afkast for Kommunistpartiet. Den danske politiattache i Kina med ansvar for politisamarbejde mellem de nordiske lande og Kina mellem 2008-2013 argumenterede eksempelvis med baggrund i sine samarbejdserfaringer med Kinas politimyndigheder i 2016 for, at Danmark burde indgå en udleveringsaftale med Kina – samme år, hvor Kina ifølge Amnesty International henrettede flere mennesker end alle andre lande i verden til sammen. En udleveringsaftale, der utvivlsomt havde gjort den højspændte sag om Hongkong-politikeren Ted Huis flugt gennem danske politikeres mellemkomst langt mere kompliceret.
Generelt er ingen adkomst for lille for Kina. Thomas Foghts prisvindende journalistiske serie på Radio24syv, ”Kina i kulissen”, har afsløret omfangsrige dele af Kinas mangeartede samfundsindgange i Danmark gennem blandt andet kulturinstitutioner og offentlige myndigheder. Ligeledes har Sebastian Stryhn Kjeldtofts omfattende graverserie på Politiken, ”Farlig viden”, afsløret hvordan Kina bruger dansk forskning til at styrke kinesisk militærforskning og opnå stærkere kontrol med informationsrummet gennem eksempelvis overvågningsalgoritmer. Kjeldtofts opfølgende serie, ”Kinas skjulte talentjagt”, undersøgte det kinesiske ’1000 Talenter’-forskningsprograms forekomst i Danmark og fandt en række kinesiske forskere i programmet, der ifølge amerikanske FBI også misbruges til industrispionage. Politikens afsløring identificerede blandt andre otte forskere med tilknytning til Danmarks økonomisk vigtige vindmøllesektor, der kan imødese stærkere global konkurrence fra kinesiske virksomheder.
Drypvise afsløringer af Kommunistpartiets undergravende angreb mod politiske institutioner, partier, internationale fora og forskningsverdenen vil over de næste år udvikle sig til en syndflod af illegitime og illegale aktiviteter. Eksempelvis er Kinas skadelige dominans over WHO i efterforskningen af covid-19 veldokumenteret, og ligeså er de økonomiske og politiske straffeaktioner mod Australien på basis af den australske regerings insisteren på en uafhængig coronavirus-undersøgelse i og af Kina. I november 2020 oplistede Kommunistpartiet en 14 punkts-liste over forurettende australsk adfærd og rettede også vreden mod den verdensførende Kinaforskning fra Australian Strategic Policy Institute (ASPI), der har bidraget til en lang række afsløringer om Kinas koncentrationslejre, tvangssteriliseringer og militær misbrug af vestlige forskningssamarbejder. Det direkte angreb mod ASPI var kun en advarsel, før grebet endeligt strammede til i marts 2021, hvor EU’s milde og målrettede sanktioner mod myndighedspersoner involveret i menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang blev mødt med uproportionelle kinesiske sanktioner mod blandt andre den helt centralt placerede forsker fra ASPI, Adrian Zenz, der kort forinden var blevet sagsøgt af kinesiske virksomheder for hans forskning i brugen af tvangsarbejde. Europas største kinaforskningscenter, det anerkendte Mercator Institute for China Studies (MERICS), blev også sanktioneret med forbud om indrejse i Kina i et forsøg på at afmontere kritiske indsigter. Danske Anders Fogh Rasmussens tænketank, Alliance of Democracies Foundation, blev ved samme lejlighed sanktioneret sammen med blandt andre kinaforsker og leder af Sveriges Nationale Kina Center, Björn Jerdén, der har dokumenteret Kinas påvirkningsmetoder i Sverige.
Kommunistpartiets kamp for dominans af informationsrummet kværner således afsted gennem metodernes migration ud i verden. Mellem fordør og bagdør. Men skal dominansen endeligt lykkes, så skal idealet om sandhed vrides ud af hænderne på en fri, åben og faktabaseret offentlig samtale. Dét er et afgørende mål i tentakelstrategien, som bliver fodret gennem Kinas datasug.
Tredje artikel i serien dykker dybere ned i lækket fra den kinesiske Zhenhua-database og sætter firmaet bag ind i en større forståelsesramme, der rummer WeChat, TikTok og HikVision. ■
Generelt er ingen adkomst for lille for Kina
_______
André Ken Jakobsson (f. 1983) er adjunkt ved Center for War Studies, Institut for statskundskab, Syddansk Universitet og underviser på den professionelle masteruddannelse Master in Intelligence and Cyber Studies ved SDU.
ILLUSTRATION; Huawei-reklame på Kongens Nytorv i København [FOTO: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
