Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

18.12.2024

Cirka 10.000 nordkoreanske soldater, måske 12.000, opholder sig i Kursk, 7.000 kilometer hjemmefra.”Et skridt i retning af Tredje Verdenskrig”, lyder meldingen fra Ukraines præsident, Zelenskyj.

Denne artikel indgår i RÆSONs nye vinternummer, “Hvem går med?”, ude nu. Læs mere her.

Af Asger Røjle Christensen

Rusland har længe haft svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med soldater til fronten, men hvis man tæller 10.000 nordkoreanere med, vurderes det, at der nu er en styrke på 50.000 mand i færd med at forsøge at trænge de ukrainske styrker tilbage i Kursk. Men ifølge nogle iagttagere skal der langt flere soldater til for at gøre en betydelig forskel.

Nogle af soldaterne er specialstyrker fra Koreas Folkehærs 11. korps, en eliteenhed. Nogle er ingeniørtropper, der betjener noget af det militære udstyr, primært artilleri og missiler, som Rusland har importeret fra Nordkorea i løbet af krigen. Men en del er helt unge, nyligt rekrutterede soldater uden den store uddannelse. Efter ankomsten til Kursk har de ifølge vestlige efterretninger modtaget elementær træning i dronestyring og infanterikrigsførelse. Men de oplever en del problemer med sproget – og kommandostrukturen i de sammenbragte russisk-koreanske enheder er ikke afklaret.

Striden i Ukraine har flere fronter, og i disse uafklarede uger er der fuldt blus på propagandakrigen. Shreyas Reddy, der er korrespondent ved den seriøse og velinformerede webside NK News med base i Seoul, har sammen med sine kolleger gennemgået nogle af de første ’beviser’ på nettet på aktiv nordkoreansk deltagelse i krigen, og flere af dem har vist sig at være yderst tvivlsomme. Det drejer sig bl.a. om et billede af en muligvis død nordkoreansk soldat med hans militære identifikation i forgrunden, om to flittigt delte klip – et, hvor de nordkoreanske soldater har bragt hundekød på dåse med til fronten, og et, hvor en tilfangetagen soldat med nordkoreansk dialekt siger, at Ukraine helt sikkert vil vinde krigen. De er efter alt at dømme falske, vurderer man på NK News, formentlig lavet af uafhængige ukrainske grupper, der har villet påvirke den galoperende verdensopinion på nettet.

Russerne har derimod holdt meget lav profil med den aktive nordkoreanske deltagelse i krigen, måske fordi man frygter at forære Zelenskyj en propagandagevinst. ”Hvis ikke der kommer en reaktion [fra Vesten], vil Nordkorea fortsætte med at øge antallet af soldater”, siger præsidenten, der dagligt appellerer om mere støtte: ”Vi ser en stigning i antallet af nordkoreanere, men vi ser desværre ingen stigning i vores partneres reaktion”.

Nordkoreas indblanding markerer sommerens nye ’strategiske partnerskab’ mellem Rusland og Nordkorea, som i sin artikel fire forpligter dem til at komme hinanden til hjælp, hvis det ene eller det andet land angribes. Rusland er blevet angrebet af Ukraine i Kursk-regionen, ergo rykker nordkoreanerne ud.


Changwon i Sydkorea, 21. november 2024: En sydkoreansk ingeniør er i færd med at producere et pansret køretøj på Hanwha Aerospace-fabrikken [FOTO: Jung Yeon-Je/AFP/Ritzau Scanpix]

Ikke desto mindre er udsendelsen af styrker til Europa med NK News’ chefredaktør Chad O’Carrolls ord ”den mest risikable beslutning”, Kim har truffet siden han kom til magten ved sin fars død for 13 år siden. Nordkorea, som i mange årtier har været styret ud fra en radikal nationalistisk ideologi, der har sat ”Nordkorea først” eller rettere ”det nordkoreanske regime først”, er pludselig igen begyndt at handle ud fra en form for internationalistisk perspektiv. Beslutningen indebærer ”betydningsfulde risici for Nordkoreas statslige propagandaapparat”, skriver Chad O’Carroll: ”Hvis antallet af tilskadekomne nordkoreanere stiger, kan det blive vanskeligt for regimet at retfærdiggøre tabet af menneskeliv i en krig, som mange borgere formentlig vil se som uden for landets kerneinteresser. Dette kunne undergrave opbakning til Kim på et kritisk tidspunkt, hvor han er i færd med at opbygge sin datter som efterfølger, og hvor han fremmer sit eget lederskab på bekostning af sine forgængeres politik” (Ikke alene har Kim Jong-un usentimentalt droppet sine forfædres mål om koreansk genforening. Han har også droppet en særlig nordkoreansk kalender med afsæt i forfædrenes mærkedage, red.).

Det samme er tilfældet, hvis kampene i Rusland forløber på en måde, som får mange af de unge nordkoreanere til at desertere, og hvis deres beretninger ender med at skade Nordkoreas image udadtil – og måske i næste omgang til en vis grad indadtil.

Endelig risikerer Nordkorea med sin indblanding i Ukraine-konflikten at trække Sydkorea med ind i den fjerne europæiske strid. Den sydkoreanske præsident har straks ændret tonefald omkring muligheden for udvidet sydkoreansk våbeneksport til Ukraine.

Risikomomenterne er mange. Men på kort sigt køber Kim Jong-un og Nordkorea sig til gengæld ifølge sydkoreanske efterretninger til nogle klare fordele. Rusland bryder FN-sanktionerne og har i løbet af det seneste halve år eksporteret op imod en million tønder råolie til Nordkorea, og Pyongyang modtager derudover kontanter til et anstrengt statsbudget – et samlet beløb på noget i retning af 1,5 mia. kroner – for den hyre, som soldaterne får af Rusland, går direkte i statskassen. Man modtager fødevarehjælp efter flere dårlige høstår, der ellers godt kunne resultere i hungersnød i dele af landet i vinter. Og man modtager ikke mindst adgang til russisk satellitteknologi som bidrag til udvikling af eget atomforsvar.

Nordkorea har ikke været i åben krig i 71 år. Nu får de nordkoreanske styrker en praktisk erfaring i moderne krigsførelse, som kan vise sig nyttig, hvis den anspændte situation på den koreanske halvø skulle eksplodere.

 

Nordkorea har ikke været i åben krig i 71 år. Nu får de nordkoreanske styrker en praktisk erfaring i moderne krigsførelse, som kan vise sig nyttig, hvis den anspændte situation på den koreanske halvø skulle eksplodere
_______

 

Asger Røjle Christensen (f. 1956) er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i næsten 40 år for en række skandinaviske nyhedsmedier. I årene 1989-95 og igen 2013-21 var han korrespondent i Tokyo for Politiken, Orientering på P1, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen. Han har i mellemtiden haft redaktørjobs hos Aktuelt, Ritzau og DR Nyheder. Han er forfatter til flere bøger om Japan og Østasien.

ILLUSTRATION: Pyongyang, 19. juni 2024: Putin og Kim Jong-un under den russiske præsidents besøg i den nordkoreanske hovedstad, hvor de to lande indgik en ny forsvarsaftale [FOTO: Gavriil Grigorov/AFP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Klaus Krogsbæk: Vestens værdifællesskab er erstattet af den nøgne magt. Derfor har Mette Frederiksen mistet fodfæstet

Pernille Benjaminsen om Grønland: I panik har Danmark skudt sig selv i foden

Sjúrður Skaale: Selvstændighed og fællesskab behøver ikke være modsætninger. De kan endda styrke hinanden

Øjvind Hesselager: Vil den digitale Bermuda-trekant – Trump, Zuckerberg og Musk – opsluge kongeriget Danmark?

David Munk-Bogballe: Når borgerlige politikere tør stå ved sig selv, er danskerne klar til at belønne dem med deres tillid

Andreas Sugar: I den nye verden bliver det ikke let at være lille