Asger Røjle om Sydkoreas undtagelsestilstand: En politisk fiasko – og endnu en fjer i Nordkoreas hat

04.12.2024

Sydkoreas præsident var frustreret over ikke at kunne komme igennem med sin politik – og så greb han til over hals og hoved at udskrive undtagelsestilstand, som man ville have gjort i diktaturets dage. Det kommer han nok til at fortryde.

Af Asger Røjle Christensen

Hvad gør en upopulær præsident med elendige meningsmålinger, som ser en fjendtligt parlamentsflertal rejse rigsretssager mod den ene efter den anden af sine medarbejdere, og som ikke kan komme igennem med noget som helst af sin politik?

I fremtiden vil det nok være klogt af kriseramte præsidenter i såvel Sydkorea som andre lande at lære af, hvad de blev af den sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeols forsøg på natten til i dag at gennemføre et ”kupforsøg fra oven” ved i en dramatisk og helt overrumplende tv-tale pludselig at indføre undtagelsestilstand i landet. En undtagelsestilstand, der skulle lukke munden på kritikere og medier, men som kun kom til at vare i seks timer, før han selv måtte æde den i sig igen.

I dag står Yoon Suk-yeol endnu svagere end i forgårs, og den rigsretssag mod ham selv, som allerede truede i sidste uge, synes nu at være et sandsynligt næste skridt fra oppositionens side, hvis han ikke inden da træder tilbage frivilligt.

Præsident Yoon var ”frustreret”, som Kenneth Choi, redaktør på Sydkoreas store konservative avis Chosun Ilbo, har formuleret det. Hans personlige opbakning er nede på 17-19 procent – det laveste nogensinde for en siddende sydkoreansk præsident. Siden parlamentsvalget i foråret har han skullet kæmpe med et stort flertal imod sig i parlamentet, som bl.a. har forhindret ham i at få sin finanslov vedtaget.

 

En undtagelsestilstand, der skulle lukke munden på kritikere og medier, men som kun kom til at vare i seks timer, før han selv måtte æde den i sig igen
_______

 

Oppositionen har rejst rigsretssager mod 22 medlemmer af hans stab og regering, og han har selv haft travlt med at nedlægge veto mod de undersøgelser af bl.a. hans omstridte kones aktiviteter, som parlamentet har vedtaget at sætte i værk. Især de mange sager mod hans kone, som både er beskyldt for at modtage dyre, uberettigede gaver og som aktiv forretningskvinde at have haft en aktiv hånd i børsspekulation og politisk korruption, er gået præsidenten så meget på, at Chosun-redaktøren udmærket godt kan forstå, at han har været ”frustreret”.

Men de færreste har regnet med, at han var så frustreret at han ville gribe til metoder fra diktaturets dage; indføre undtagelsestilstand og forbyde politisk arbejde og frie medier – sidst det skete i 1979, var det i et helt andet Sydkorea.

Samtidig er forholdet til Nordkorea blevet væsentligt forringet i Yoons tid på posten. Ikke nogen overraskelse, for det skyldes delvist den sydkoreanske præsidents egen hårdere og mindre forsonlige linje end forgængerens. Men det skyldes primært udviklingen i nord: Nordkorea har i det sidste år fejet alle tanker om en fremtidig genforening af bordet. Sydkorea opfattes nu som ikke alene en helt anden stat, men som en decideret fjendtlig modstander.

De ydre udfordringer har været mange, og præsident Yoon har i den situation gjort en indsats for at forbedre forholdet til alliancepartnere som USA og ligefrem Japan. Han er – i hvert fald indtil nattens dramatiske begivenheder – den præsident i Sydkorea nogensinde, som har været mest populær i Japan, men det vinder han ingen politiske point på i hjemlandet. Tværtimod.

Hans udenrigspolitiske resultater er sket på baggrund af, at han i hjemlandet ikke har været i nærheden af at kommet komme gennem med nogle af de sociale reformer og den oprydning i skattesystemet, som han har lovet at villet gennemføre, og som Sydkorea trænger desperat til.

Nordkoreanerne har ifølge alle tilgængelige rapporter hverken truet mere eller mindre i den seneste uge, end de har gjort i de sidste mange måneder. Og i Nordkorea har man formentlig været lige så overrasket, som alle vi andre over, at Yoon i sin tv-tale om undtagelsestilstanden brugte trusler fra nord som den trussel mod statens sikkerhed, som der ifølge forfatningen skal være for at kunne gå i undtagelsestilstand. Yoon beskyldte oppositionen for at være i ledtog med Nordkorea, at være ”anti-statslig”, at udøve ”lovgivningsmæssig terror” og for at have forhindret det sydkoreanske samfund i at fungere.

Det var derfor blevet nødvendigt, forklarede Yoon i sin tv-tale, at give særlige magtmidler til politi og militær, så man kunne ”eliminere” disse nordkoreansk-forbundne anti-statslige kræfter i det koreanske samfund.

Yoon indførte i sin erklæring en formulering, som der ikke var grundlag for i forfatningen, og som skulle vise sig at være altafgørende. Han bekendtgjorde, at al politisk aktivitet under undtagelsestilstanden skulle være forbudt, ”inklusive i parlamentet”, og han sendte sammen med sin forsvarsminister som det allerførste militære styrker mod parlamentet for at forhindre nogen, inklusive parlamentets medlemmer, i at komme ind i bygningen. Formålet var at holde bygningen tom, så parlamentet ikke kunne mødes og forholde sig til Yoons erklærede undtagelsestilstand.

Det blev starten på at veritabelt kapløb i mørket, hvor bl.a. det største oppositionspartis formand har lagt et videoklip på nettet, hvor han klatrer over en mur for a komme ind i bygningen, før nogen kunne forhindre ham i det. Det samme gjorde i alt 190 parlamentsmedlemmer, heraf flere medlemmer fra Yoons eget parti. Man må nok konstatere, at selv om de militære styrker var til stede, så gjorde de i realiteten ikke ret meget for alvor for at hindre nogen adgang. Styrkerne mødte op med hjelme og maskingeværer, men erfarne øjne kunne se, at skydevåbnene ikke var ladt.

Situationen var meget forvirret, og der var åbenlyst givet meget uklare ordrer. Nogle kommandanter fulgte op på ordren om, at ingen måtte komme ind, mens andre blev hørt råbe noget i retning af ”Lad være med at bruge for megen magt”. Det fortæller Park Joon-ha, en reporter fra netmediet NK News, i en hektisk podcast, optaget onsdag formiddag koreansk tid.

Ligeledes er det jo meningen med en undtagelsestilstand at bringe medierne under kontrol, og det fremgik også af erklæringen, der blev udsendt ved præsidentens tv-tale. Men i realiteten blev der ingen skridt taget over for dem, og nyhedsmedierne rapporterede fra stedet uden forhindringer af nogen art.

De 190 parlamentsmedlemmer, der slap ind i bygningen, holdt to-tre timer efter tv-talen et kort møde og vedtog enstemmigt at underkende præsidentens undtagelsestilstand, og det var præsidenten dermed ifølge forfatningen tvunget til at gøre. Hans tilbagetog skete i en kort tale – uden antydning af en undskyldning – klokken halv fem lokal tid om natten, seks timer efter den oprindelige erklæring.

Premierminister Han Duck-soo, som ifølge nogle kilder intet anede om, hvad der skulle ske, erkender ikke desto mindre sin regerings del af ansvaret for undtagelsestilstandens fiasko, men han har opfordret regeringen til at ”leve op til sit ansvar” og arbejde videre, også selv om bl.a. forsvarsministeren, der helt sikkert var en af de få, der spillede en hovedrolle og vidste, hvad der skulle ske, har tilbudt at træde tilbage. Der lyder meget højlydte krav fra opposition og flere medier om, at hele regeringen prompte skal træde tilbage.

Det er vel at mærke netop premierministeren, som i tilfælde af at parlamentet i de kommende dage eller uger enes om en rigsretssag mod præsident Yoon, skal være fungerende præsident, mens sagen foregår.

Kravet om en rigsretssag lyder fra mange sider, bl.a. den liberale avis Hankyoreh, som i en leder skriver: ”Yoon har selv begået en anti-statslig handling … Yoon er ikke længere kvalificeret til at være præsident. Parlamentet må holde ham ansvarlig for at have forrådt folket og staten”.

Tiden vil vise, hvor mange skår denne ene dramatiske nat slår i Sydkoreas image i omverdenen.

Redaktør John Lee fra NK News minder i føromtalte podcast om, ”hvor afhængig Sydkorea er af goodwill i det internationale samfund”. Han advarer om, at gårsdagens undtagelsestilstand vil koste Sydkorea dyrt i den standende propagandakrig mod Nordkorea.

”Nordkorea kan blot forholde sig roligt og ansvarligt og se på, at det ikke længere vil være så entydigt i de vestligt dominerede verdensmedier, hvem der er de gode, og hvem der er de onde”, forklarer han.

 

Tiden vil vise, hvor mange skår denne ene dramatiske nat slår i Sydkoreas image i omverdenen
_______

 

Asger Røjle Christensen (f. 1956) er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i næsten fyrre år for en række skandinaviske nyhedsmedier. I årene 1989-1995 og igen 2013-2021 var han korrespondent i Tokyo for Politiken, Orientering på P1, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen. Han har i mellemtiden haft redaktørjobs hos Aktuelt, Ritzau og DR Nyheder. Han er forfatter til flere bøger om Japan og Østasien.

ILLUSTRATION: Seoul, 4. december 2024: Lederen af sydkoreas største oppositionsparti, Lee Jae-myung, taler foran det lukkede parlament med budskabet om, at præsidenten skal træde af [FOTO: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix]