Hans Henrik Fafner: Hizbollahs udmattelseskrig slutter først, når der er våbenhvile i Gaza
26.08.2024
Israels forsøg på at standse Hizbollahs voldsomme angreb har på ingen måde forbedret stabiliteten eller udsigten til fred. Snarere tvært imod. Og Hizbollah har fortsat store arsenaler på lager.
Analyse af Hans Henrik Fafner
TEL AVIV – Ud fra en rent militær synsvinkel havde Israel stor succes med søndagens store angreb på en række mål i Libanon. Det hele skete timer inden et formodet angreb på Israel, hvor mere end 80 jagerbombere uskadeliggjorde raketbatterier og ramte våbenlagre tilhørende den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse. I det forudgående døgn havde Hizbollah affyret 230 raketter og sendt 20 droner mod det nordlige Israel, og dette skulle efter alt at dømme have været optakten til et massivt raketangreb på bl.a. mål i og omkring Tel Aviv.
Angrebet skulle have været det iranske svar på israelernes likvidering af Hamas-lederen Ismail Haniyeh, som overnattede i et topsikret kompleks i Teheran den 31. juli under den iranske revolutionsgarde. At det lykkedes, kom til at stå som en ydmygelse af Iran, som kaldte på hævn.
Hævnen var således på vej, men den blev neutraliseret i opløbet af det israelske bombeangreb, og dermed har det bredere billede ikke ændret sig. Situationen truer fortsat med at eskalere i retning af en regional krig, som ingen af parterne har nogen klar interesse i. Den dystre dagligdag kan siges at være vendt tilbage til den lavintensive konflikt langs den israelsk-libanesiske grænse, hvor Hizbollah kan forventes at opretholde udmattelseskrigen mod Israel indtil der viser sig en våbenhvileaftale i Gaza.
Situationen truer fortsat med at eskalere i retning af en regional krig, som ingen af parterne har nogen klar interesse i
_______
Nasrallahs problem
Det har længe ligget i kortene, at svaret ikke ville komme direkte fra Iran. Der ville ikke komme nogen gentagelse af den 13. april, hvor iranerne sendte 300 raketter og droner mod Israel. Siden da har Iran fået ny præsident, Masoud Pezeshkian, der tydeligvis ønsker at dreje landet ind på en mere moderat kurs. Han har flere gange udtalt, at Gazastribens fremtid skal bestemmes af det palæstinensiske folk. Hvad Israel angår, forventes han at fortsætte Irans hidtidige linje, men han står som mindre militant og betragtes som kompromissøgende i spørgsmålet om landets kontroversielle atomprogrammer. Aktuelt kører der en intens iransk-amerikansk dialog for at fastholde dette momentum omkring forhandlinger, og det ville være en taktisk fadæse at stikke en kæp i dette hjul – ikke mindst fordi den iranske befolkning stiller krav om det økonomiske løft, som ville kunne føles i hele samfundet, hvis landet kommer bare delvis ud af den internationale situation.
Derfor giver det god mening at lade gengældelsen komme gennem en iransk proxy, som i denne forbindelse er Hizbollah. Hvis iranerne selv havde stået for gengældelsen, ville der være kommet et kontant svar fra USA, som har skruet op for deres militære tilstedeværelse i regionen. Sandsynligheden for et modsvar er meget mindre, hvis det er Hizbollah, fordi dette i langt højere grad kan ses som et lokalt anliggende mellem den libanesiske bevægelse og Israel. Samtidig kan iranerne have tænkt, at så længe der er en dialog, vil amerikanerne hellere holde liv i denne i stedet for at risikere den ved at slå til militært mod Hizbollah.
Dette sætter Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah i en kompliceret situation. Han ved godt, at den almindelige libanesiske befolkning vil reagere med vrede, hvis landet bliver trukket ind i en ny ødelæggende krig med Israel. Den folkelige nervøsitet har været der lige siden den 8. oktober sidste år, hvor Hizbollah begyndte beskydningen af Israel dagen efter Hamas’ dramatiske terrorangreb på 22 israelske bebyggelser omkring Gazastriben. Denne nervøsitet er blevet til åben vrede, så Hizbollah satsede stort ved at forberede det massive angreb, som nu er blevet standset.
Hermed har Nasrallah sat sig selv i en klemme. For det første har Hizbollah oplevet en tilsvarende ydmygelse ved den israelske likvidering af Fouad Shukr, som var næstkommanderende i bevægelsen og tilmed chef for dens væbnede aktiviteter, og det kalder på en markant reaktion. Og for det andet har søndagens mislykkede angreb skabt en situation, hvor Hizbollah vil have svært ved at lade hele sagen falde. Og det er grunden til, at Hizbollah vil kunne forventes at fortsætte, indtil en våbenhvile i Gaza materialiserer sig.
Hvis iranerne selv havde stået for gengældelsen, ville der være kommet et kontant svar fra USA, som aktuelt har en stor militær tilstedeværelse i regionen
_______
To desperate mænd
Med de seneste udviklinger hænger udsigterne til en våbenhvile i en endnu tyndere tråd, og selv om en israelsk delegation søndag rejste til Cairo, hvor egypterne gør endnu et forsøg på at få skruet en våbenhvile sammen, er udsigterne yderst ringe.
Her står Benyamin Netanyahu som en alvorlig forhindring. Den israelske leder har ikke på noget tidspunkt haft travlt med at afslutte krigen. Selv om han siger, at befrielsen af de resterende 109 israelske gidsler på Gazastriben har hans største bevågenhed, lægger han ikke skjul på, at han stiler mod, hvad han kalder ”den totale sejr”. Dette mål er aldrig blevet klart defineret, men det indeholder ikke mindst den totale fjernelse af Hamas, hvilket i sig selv virker illusorisk. Den israelske generalstab har da også for længst indset dette og taler mere eller mindre utilsløret om, at man skal gå efter en våbenhvile så hurtigt som muligt.
Overfor sig har generalerne imidlertid den yderste israelske højrefløj, der sidder med i Netanyahus regering. De insisterer på, at krigen fortsættes, og her lyder argumentet, at den seneste aggression fra Hizbollah kun er endnu et bevis på, at en fredelig løsning under de aktuelle vilkår ikke er mulig. Og Netanyahu må lytte til dem, hvis han skal undgå at hans regering falder sammen.
Ved siden af dette står Yahya Sinwar, som temmelig overraskende blev valgt til at følge efter Haniyeh som øverste chef for Hamas. Mange havde nok forventet, at valget ville falde på en mand, der ligesom Haniyeh ville være direkte involveret i forhandlingsprocessen. Sinwar befinder sig sandsynligvis i en tunnel under Khan Younis på Gazastriben, og det siges at han bevæger sig rundt forklædt som kvinde. Ideologisk står han for en klar radikalisering af bevægelsen. På et tidspunkt krævede han, at en våbenhvile skulle indeholde en garanti for, at israelerne ikke likviderer ham. Ingen lyttede til kravet, og det ligger dermed i kortene, at det ikke længere er et spørgsmål om, men hvornår det sker. Sinwar regnes for en dødsdømt mand, og han kan derfor have en meget god grund til at gå kompromisløst efter sin personlige vision. Da Hamas rettede sit terrorangreb den 7. oktober, var målet dels at tage israelerne på sengen, hvilket lykkedes til overmål. Men det var også hensigten at sætte hele regionen i brand, og det er ikke sket endnu. På den baggrund har Sinwar nok endnu mindre appetit på en aftale, der fører til befrielse af de israelske gidsler, idet Hizbollahs seneste initiativ har ført regionen flere skridt i retning af det kaos, som er hans mål med det hele.
Situationen domineres altså af to desperate mænd, som begge har deres personlige grunde til ikke at søge mod en snarlig løsning.
Situationen domineres altså af to desperate mænd, som begge har deres personlige grunde til ikke at søge mod en snarlig løsning
_______
Ingen fred i udsigt
Hele konfliktbilledet er med andre ord blevet endnu mere mudret. Iranerne bruger situationen til at lægge yderligere pres på amerikanerne, primært for at få løsnet op for sanktionerne, og rundt om i regionen vokser presset på de forskellige ledere. Den libanesiske vrede mod Nasrallah er tiltagende, og den palæstinensiske civilbefolkning er rasende, både på israelerne og i stigende grad på Hamas, som har svigtet.
I Israel er presset på Netanyahu også steget nogle grader, da protestbevægelsen er kommet på gaden igen. Den fik et voldsomt boost, efter en enhed israelske soldater tidligere på måneden fandt seks gidsler, som var blevet dræbt i en Hamas-tunnel. Den fortsatte krigsførelse har til dato kun bragt syv gidsler hjem i live, mens mere end 100 blev løsladt i forbindelse med den kortvarige våbenhvile i november. For mange israelere klinger Netanyahus argument hult.
I de seneste dage har kritikken mod Netanyahu imidlertid fået tilført et nyt element. Efter søndagens israelske angreb i Libanon brystede regeringen sig af, at Hizbollahs planlagte raketsværm ikke havde nået et eneste af de tilsigtede mål i og omkring Tel Aviv. Det fik mængder af borgere i det nordlige Israel, hvor raketterne faldt i mængde, til at undre sig over om sikkerhedshensynet kun gælder for det velbjergede Tel Aviv, mens de selv må klare sig, som de bedst kan. Ad den vej er der altså lukket op for en ny bølge af protester.
Den taktisk-operationelle succes med at standse Hizbollahs voldsomme angreb har på ingen måde forbedret den generelle situation. Snarere tvært imod. Og Hizbollah har fortsat store arsenaler på lager. ■
Den taktisk-operationelle succes med at standse Hizbollahs voldsomme angreb har på ingen måde forbedret den generelle situation. Snarere tvært imod. Og Hizbollah har fortsat store arsenaler på lager
_______
Hans Henrik Fafner (f. 1957) er udlandsredaktør på POV International. Han har gennem de sidste 30 år skrevet om Mellemøsten med fast base i Tel Aviv. Ved siden af sit journalistiske virke er han forfatter til en række bøger og foredragsholder, oversætter af israelsk skønlitteratur til dansk, samt rejseleder for Viktors Farmor. Han skriver på to bøger, som begge udkommer i efteråret 2024: ’Israel fra 1948 til nu’ (Ræsons Forlag) handler om Israels politiske historie fra statens grundlæggelse, og ’Den korte historie om Jerusalem’ (Forlaget Svane & Bilgrav) fortæller byens tusindårige historie som centrum for religiøse og storpolitiske konflikter.
ILLUSTRATION: Øvre Galilæa i det nordlige Israel, 23. august 2024: Missiler affyret fra det sydlige Libanon fanges af det israelske luftforsvarssystem Iron Dome [FOTO: Jalaa Marey/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
