Lars Bangert Struwe om sabotage i Østersøen: Frygten for eskalation har gjort os impotente

28.12.2024

Risikoen for eskalation er blevet et begreb, der reducerer de vestlige staters politiske råderum og dermed skader Vesten politisk. For vi står over for modstandere, der dygtigt bruger trusler til at få os til ikke at involvere os i magtspillet.

Af Lars Bangert Struwe

’Eskalation’ er blevet et ord eller begreb, der konstant popper up i vores nyheder. Begrebet rummer en frygt – navnlig for i sidste ende atomkrig – og derved begrænser det politikeres handlerum. Det er i sig selv fornuftigt, da de allerfærreste ønsker sig en atomkrig. Imidlertid er det på tide at erkende, at begrebet i sig selv kan bruges imod de vestlige demokratier til at lamme vores handlingsmuligheder. I Vesten tager vi hensyn til befolkningerne på en anden måde, end vi ser det i autoritære styre som Kina og Rusland. Det giver dem muligheden for at spille på vores frygt for eskalation – og manglende forståelse af begrebet.

Eskalation blev i sin tid beskrevet af Herman Kahn, der var tilknyttet den amerikanske tænketank RAND og senere skabte sin egen tænketank Hudson Institute. Med bogen ”On Thermonuclear War” (1960) beskrev han som en af de første vejen til atomkrig i fuld skala. Kahn fulgte op med bogen ”On escalation” i 1962, hvor han introducerede tre centrale begreber: Eskalation, deeskalation og afskrækkelse. Disse skulle supplere hinanden. Derved skabte Kahn et begrebsunivers, der skulle hjælpe politikere, rådgivere og militær til at forstå, hvordan man undgik atomkrig.

Kahn opererede med først 16 og senere 44 skridt i en eskalationsstige. Han forsøgte derved at gøre det klart, at eskalation ikke går fra nul til atomkrig, uden nogen trin undervejs. Med en eskalationsstige er der en række trin, som man kan gå opad – men der er altså også trin, som man kan gå nedad og derved deeskalere. Et ekstremt eksempel herpå er USA’s brug af store luftbombardementer i Operation Linebacker under Vietnamkrigen. Her eskalerede man krigen for derved at kunne tvinge Nordvietnam til forhandlingsbordet. Herved kunne man via eskalation ende med at deeskalere. Et eksempel på truslen om eskalation er John F. Kennedy, der i 1961 i en tv-tale meddelte, at han ønskede fred med Sovjetunionen, og at han ville forhandle. På den anden side meddelte han, at han ønskede at forøge forsvarsbudgettet og den militære tilstedeværelse i Europa. Herved kunne han både skabe afskrækkelse, true med eskalation, og samtidigt vise vejen for deeskalation. Dette synes ude af den danske og til dels internationale debat i dag (men altså ikke under Den Kolde Krig).

I dag bruger Rusland truslen om eskalation til at skabe afskrækkelse, hvor vi i Vesten omvendt kun ser en risiko for eskalation. Putin har truet med atomvåben utallige gange – brug af atomvåben”>seneste for en uge siden. Rusland skaber således en ikke-imødegået afskrækkelse. I Vesten truer vi ikke med atomvåben (i hvert fald ikke offentligt) eller brug af militærmagt generelt. Det er efter al sandsynlighed med til at give Rusland og Kina et større råderum, end hvis vi med omtanke selv brugte eskalationsstigen.

 

I dag bruger Rusland truslen om eskalation til at skabe afskrækkelse, hvor vi i Vesten omvendt kun ser en risiko for eskalation
_______

 

Undersøiske kabler er blevet ødelagt flere gange over det seneste måneder i Østersøen. Der har i flere uger været et kinesisk skib, der har ligget stille i internationalt farvand, da man formåder, at det har trukket undersøiske kabler over. Senest har den finske kystvagt og grænsestyrker tilbageholdt det russisk olieskib Eagle S., der mistænkes for sabotage imod undersøiske kabler imellem Finland og Estland. I de fleste tilfælde har Vesten reelt set ikke truet eller kommet med noget modsvar. Og da der er ingen risiko forbundet med operationerne, betyder det, at de, der står bag, vil fortsætte med sabotagen.

Magt er oprindeligt beskrevet på latin som ’potestas’ at kunne. Deraf er afledt begrebet impotens – ikke at kunne. Da præsident Obama truede med brug af militære midler i den syriske borgerkrig i 2012, truede han med brug af ’potestas’, men da han endte med ikke at bruge sim magt, blev han udstillet som impotent. Og dermed blev USA’s magtposition undermineret. Det samme skete, da Biden trak USA ud af Afghanistan og blev udstillet som en impotent stormagt, der ikke kunne klare en oprørsgruppe.

Lige nu udstilles Putins magt som relativt begrænset. De russiske styrker har ikke kunnet levere en entydig sejr i Ukraine, og senest er Assad-regimet er faldet i Syrien. Imidlertid bruger Putin konsekvent truslen om brug af atomvåben til at projicere magt, og som den seneste uges nyhed har vist, sender han efter al sandsynlighed skibe igennem Østersøen for at ødelægge kabler.

Det kan Putin kun gøre – og fortsætte med at gøre – fordi vi i Vesten ikke bruger eskalationsstigen. Det vil ikke udløse en atomkrig at sende en af NATO’s stående flådestyrker til Østersøen og overvåge de undersøiske kabler, som vi er så afhængige af. Til gengæld vil det vise, at vi i Vesten faktisk har magt, der kan afskrække Rusland fra yderligere sabotage.

Herman Kahn var en eminent analytiker, der forstod eskalation, afskrækkelse og deeskalation. I dag skal vi genlære dette, hvis vi ikke vil ende med at blive udmanøvret af Rusland. Hvis vi ikke forstår, at eskalationstigen har mange trin, så risikerer vi at stå uden politisk rum til at operere i. Derfor bør enhver, der i medier eller andre steder ser ordet eskalation blive brugt, stille spørgsmål ved analysen: Holder det overhovedet vand? Hidtil har Putins trusler ikke gjort det, men kun begrænset Ukraines mulighed for at kunne smide Rusland ud. ■

 

Det vil ikke udløse en atomkrig at sende en af NATO’s stående flådestyrker til Østersøen og overvåge de undersøiske kabler, som vi er så afhængige af. Til gengæld vil det vise, at vi i Vesten faktisk har magt, der kan afskrække Rusland fra yderligere sabotage
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) arbejder med strategi og politisk analyse. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.

ILLUSTRATION: Den Finske Bugt, 27. december 2024: Finsk kystvagt patruljerer i nærheden af det russiske olieskib Eagle S, der mistænkes for at have udført sabotage mod kabler mellem Finland og Estland [FOTO: Handout/EPA/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Klaus Krogsbæk: Vestens værdifællesskab er erstattet af den nøgne magt. Derfor har Mette Frederiksen mistet fodfæstet

Pernille Benjaminsen om Grønland: I panik har Danmark skudt sig selv i foden

Sjúrður Skaale: Selvstændighed og fællesskab behøver ikke være modsætninger. De kan endda styrke hinanden

Øjvind Hesselager: Vil den digitale Bermuda-trekant – Trump, Zuckerberg og Musk – opsluge kongeriget Danmark?

David Munk-Bogballe: Når borgerlige politikere tør stå ved sig selv, er danskerne klar til at belønne dem med deres tillid

Andreas Sugar: I den nye verden bliver det ikke let at være lille