Lars Bangert Struwe: Vi kan næppe overvurdere, hvor stor betydning lukningen af en flådebase i Syrien kan få for de danske farvande

10.12.2024

Kombinationen af Ukrainekrigen og Assads fald betyder, at Rusland nu risikerer at være lukket ude af både Middelhavet og Sortehavet – en katastrofe for russisk geopolitik. Det kan tvinge Putin til at se mod danske farvande.

Af Lars Bangert Struwe

Peter den Store (1682 – 1725) og Katharina den Store (1729 – 1796) afstak en kurs for Rusland, der på en række punkter er blevet fulgt frem til i dag. Centralt for dem – og for Rusland i dag – er skabelsen af en flåde og bibeholdelse af flådemagt: Skal Rusland være et imperium, har det brug for at kunne projicere dets magt uden for dets geografiske nærområde. Russisk imperiale historie har derfor handlet om en konstant udvidelse af territoriet og ikke mindst om adgangen til isfri havne.

Det gør, at Rusland med Syriens fald og derved mulige lukning af dets Tartus-base er dybt såret som stormagt. Tartus-basen har Rusland lejet af Syrien, og basen har været en del af det russiske og tidligere sovjetiske militær siden 1971. Den har under den syriske borgerkrig fungeret som forsyningspunkt, hvorfra Assad-styret og russiske militære enheder er blevet forsynet.

Baser til både tankning, genopfylde madlagre, ammunition og som sted at skifte besætning har siden 1800-tallet været et centralt omdrejningspunkt i al geopolitisk strategi. Geostrategisk har Tartus-basen sikret Rusland, at det havde et forsyningspunkt i Middelhavet og ikke behøvede at sejle ind i Sortehavet for reparation og vedligeholdelse. Derved sparede den russiske flåde ressourcer på ellers lange forsyningslinjer.

Da Rusland invaderede Ukraine, trådte Montreux-konventionens (1936) bestemmelser for krigsskibe i krigstid i kraft. Den betyder reelt set, at så længe, at der er krig imellem Rusland og Ukraine må der ikke sejle krigsskibe ind og ud af Bosporusstrædet. Tyrkiet er meget opmærksom på, at de har kontrollen med strædet og tillader ikke krigsskibe at passere.

Kombinationen af Ukrainekrigen og Assads fald betyder, at Rusland nu risikerer at være lukket ude af både Middelhavet og Sortehavet – en katastrofe for russisk geopolitik. Forsyningslinjerne bliver nu helt uoverskueligt lange. Derfor vil vi se, at Rusland vil kæmpe for på en eller anden måde at enten bibeholde basen eller skabe en ny i Middelhavet. Hvor er mere end usikkert. Det er svært at se, hvem der har lyst til at lægge base til russerne. Muligvis vil Rusland samarbejde med Iran, men det vil gøre begge parter dybt sårbare, da de derved vil koble deres sikkerhed direkte fysisk sammen.

Derfor vil baserne i Arktisk og Baltikum – bl.a. Sankt Petersborg og Kaliningrad – vil nu få en øget betydning. Og dermed vil vi se en forøget militarisering af Danmarks nærområde. Rusland er helt afhængig af at kunne komme ind og ud af Østersøen og derved de danske stræder. Rusland vil, endnu mere end de gør i forvejen, prioritere at kunne sejle ind og ud af GIUK-GAP, der er havområdet mellem Grønland, Island og de nordlige dele af Storbritannien. Det er de russiske ubådes veje ud i verdenshavene, og samtidigt er det USA, Canada og Storbritanniens vej ind i Nordeuropa. Et helt afgørende område.  

USA vil under Trump yderligere presse Danmark. Amerikanerne vil vide, hvad der foregår i luften, på havet, i havet og på havbunden i dette enorme område. Samtidigt vil USA kræve, at vi kan lukke stræderne i tilfælde af krise.

Vi kan næppe overvurdere, hvor meget betydning lukningen af en flådebase i Syrien kan få for Danmark. I hvert fald så længe, at Putin og Rusland har en tanke om et Storrusland og derved et imperium, der ikke kun er landbaseret, men som også skal kunne ud på verdenshavene. ■

 

Amerikanerne vil vide, hvad der foregår i luften, på havet, i havet og på havbunden i dette enorme område. Samtidigt vil USA kræve, at vi kan lukke stræderne i tilfælde af krise
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) arbejder med strategi og politisk analyse. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.

ILLUSTRATION: Sankt Petersborg, 28. juli 2024: Putin deltager i Ruslands årlige ‘Flådens dag’ [FOTO: Vyacheslav Prokofyev/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Klaus Krogsbæk: Vestens værdifællesskab er erstattet af den nøgne magt. Derfor har Mette Frederiksen mistet fodfæstet

Pernille Benjaminsen om Grønland: I panik har Danmark skudt sig selv i foden

Sjúrður Skaale: Selvstændighed og fællesskab behøver ikke være modsætninger. De kan endda styrke hinanden

Øjvind Hesselager: Vil den digitale Bermuda-trekant – Trump, Zuckerberg og Musk – opsluge kongeriget Danmark?

David Munk-Bogballe: Når borgerlige politikere tør stå ved sig selv, er danskerne klar til at belønne dem med deres tillid

Andreas Sugar: I den nye verden bliver det ikke let at være lille