Lars Struwe: Ukraines erobringstogt er allerede en betydelig sejr – og kan sætte de vestlige ledere i et pinagtigt dilemma

09.08.2024


Ukraine har på et helt afgørende tidspunkt vist, at det har en kapacitet til at agere strategisk. Operationen ind i Kursk gennemføres med mekaniserede enheder, der med få mand nu ændrer krigen.

Lynanalyse af Lars Struwe

VI VED IKKE i skrivende stund, hvor stor en styrke Ukraine har afsat til operationen ind i Rusland, og Ukraine har ikke offentliggjort nået om det strategiske mål. Men her og nu udnytter Ukraine, hvad vi så for 1 år og to måneder siden: Wagnergruppens march imod Moskva viste i sommeren 2023, at vejen til Moskva ikke er ordentligt forsvaret. Rusland har simpelthen ikke afsat styrker til at beskytte baglandet. Det viser Ukraine nu, og det får strategiske og ikke kun operationelle følger.

Putins magt bygger på, at han har opbakning blandt almindelige russere. Enhver leder skal sørge for sikkerhed og velstand for sin befolkning. Putin er svag på velstand – fordi pengene går til krigen. Nu udfordrer Ukraine det russiske styre også på sikkerhed. Rusland skal få stoppet ukrainerne meget hurtigt – hvis ikke risikerer det at påvirke opbakningen til Putin. I forvejen har ukrainske angreb med missiler og droner vist, at Rusland ikke kan forsvare sig imod luftangreb, og at krigen derved ikke kun foregår i Ukraine men også i Rusland.

Om ukrainerne har ressourcer nok til at videreføre operationen, er til gengæld usikkert. Hvis de ikke har nok skal de hurtigt trække sig ud igen, så de kan true Rusland med nye angreb. Derved kan Ukraine bibeholde et strategisk tryk på Rusland.

MEN ALLEREDE NU opnår Ukraine en række ikke blot taktiske og operationelle sejre, men også strategiske: For det første udfordrer Ukraine med operationen Putins krig ved at føre den ind i Rusland – nu også på landjorden. Det betyder, at russerne må opstille styrker i selve Rusland, der kan forsvare Ruslands eget territorium.

For det andet, så kan dette få følger for de russiske operationer i Ukraine. For nu kan Rusland blive tvunget til at flytte styrker væk fra Østukraine tilbage til Rusland – ikke alene for at smide ukrainerne ud, men også for at kunne sikre de russiske forsyningslinjer.

Vi ved af gode grunde ikke, om Ukraine har styrker parat til at lave nye operationer ind i Rusland. Det vil være en strategisk sejr for Kyiv, hvis ukrainerne har forberedt sig så godt på operationen, at de – hvis russerne for at undsætte Moder Rusland nu letter trykket i Østukraine – står parat til at angribe de svækkede russiske styrker i Østukraine. Den manøvre vil kræve virkelig god logistik – og en meget forberedt og hemmeligholdt styrkeopbygning.

OVER FOR OMVERDENEN – og særligt USA – viser operationen, at Ukraine kan føre offensive operationer i vestlig manøvrestil. Netop det har amerikanske officerer og tænketanke efterlyst. Samtidigt viser det over for tvivlerne – herunder Donald Trump og JD Vance – at Ukraine kan sejre. Dette er ekstremt vigtigt strategisk set – ikke kun militært, men i høj grad også politisk.

Vesten bliver nu sat i en alvorlig klemme, for vil de vestlige stater egentlig have, at Ukraine vinder? Hvor langt er Vesten klar til at støtte Ukraine? Operationen har her den politiske effekt, at Ukraine udvisker de vestlige diskussioner om, om Ukraine kan bruge våben inde i Rusland. For nu opererer Ukraine inde i Rusland – og bør derfor have lov til at bruge alle deres våben imod russerne.

Hidtil har vi set, at Vesten har talt fint om hvordan Ukraine skal have befriet sine områder, og at også Krim skal tilbage til Ukraine. Nu angriber Ukraine, og skaber derved forudsætningen for at lave en byttehandel med Rusland. En byttehandel, hvor Ukraine får sit territorium tilbage, i bytte for det, de selv har erobret. Men er Vesten klar til denne byttehandel – og dermed de facto: Til at støtte Ukraine i dets angreb ind i Rusland? Jeg har desværre min tvivl. Men vi skal nok ikke undervurdere, at politik formes af succes, og at en ukrainsk succes kan medføre fornyet støtte. ■

 

Er Vesten klar til denne byttehandel – og dermed de facto: Til at støtte Ukraine i dets angreb ind i Rusland? Jeg har desværre min tvivl
_______

 

ILLUSTRATION: Zelensky besøger en fabrik i Kharkiv, der er blevet ramt af et russisk bombeangreb [foto: Den Ukrainske Præsidents Kontor]