Per Clausen (EL): Hele den europæiske våbenproduktion bør gå til Ukraine

04.04.2024

Artiklerne i RÆSONs Kommentarserie er altid gratis at læse – takket være vores abonnenter. Tegn abonnement på RÆSON (der er større end nogensinde) idag og få omgående adgang til tusindvis af artikler: Kun 250 kr./året (200 for studerende+pensionister).

Ukrainernes forsvarskamp er vigtigere end våbenproducenternes profit – og vigtigere end EU-missioner i bl.a. Mali langt fra EU’s grænser. Politik handler om at prioritere. Og i Enhedslisten prioriterer vi Ukraine.

Kommentar af Per Clausen, spidskandidat til EU-parlamentsvalget for Enhedslisten

Den 24. februar var det to-året for Putin-regimets forfærdelige og brutale invasion af Ukraine. Den 18. marts er det 10-året for Putin-regimets invasion og annektering af den ukrainske Krim-halvø. Siden da har der været krig i Europa. Vi har været vidne til en imperialistisk stormagts diktatoriske og ekspansionistiske ambitioner. Ambitioner, som udføres med død, totur, ødelæggelse og mord på civile til følge.

De to datoer bør give alle mennesker i Europa anledning til at reflektere over, om vi gør nok for at hjælpe ukrainerne i kampen mod invasionen.

I den første tid efter invasionen var vi alle forbløffede og glædeligt overraskede over ukrainernes modstandskamp – og over at Putins Rusland ikke formåede at løbe landet over ende på et par dage, som de ellers havde regnet med. At de i stedet mødte det ukrainske folks jernvilje, som effektivt slog de russiske tropper tilbage og forsvarede deres land og Europa.

Russiske droner blev bekæmpet med potteplanter fra højhusbygninger. Civile ryddede vejsidebomber. Tusinder indskrev sig i hæren. Ukrainerne stod sammen. De slog russerne tilbage fra forstæderne omkring Kyiv. De vandt en stor del af deres besatte land tilbage.

Men måske har den ukrainske succes og flotte modstand i krigens første tid haft den konsekvens, at mange europæiske landes regeringer har undervurderet, hvor stor og alvorlig en opgave det er at forsvare Ukraine imod Rusland. I hvert fald lever den europæiske støtte til Ukraines selvforsvar ikke op til situationens alvor.

For imens Putin har omstillet Ruslands økonomi til en krigsøkonomi, har EU ikke engang kunne levere på de klokkeklare løfter om ammunitionsstøtte, som de har givet til Ukraine. For et år siden lovede EU at levere én million granater på ét år til Ukraine. Det ene år er gået, og vi har kun leveret halvdelen. Det er – for at sige det som det er – for dårligt.

Forklaringen er, at våbenproducenterne i Europa eksporter 40-60 pct. af deres ammunitionsproduktion til tredjelande. Imens granaterne og patroner mangler på slagmarken i Ukraine.

Det holder ganske enkelt ikke. Ukrainernes frihedskamp er vigtigere end de Europæiske våbenproducenters profit. Alligevel agerer de europæiske regeringer og våbenproducenter, som om det modsatte var tilfældet.

EU skal levere de våben og den ammunition til Ukraine, som vi har lovet. Og vi skal levere den til tiden og uden at kny. Derfor foreslår jeg et stop for eksport af ammunition, så hver eneste patron, granat og raket, der produceres i Europa, kan gå til ukrainerne. EU’s udenrigschef Josep Borell har allerede opfordret landene til det samme. Lad os komme i gang med at vise lederskab og holde løfterne til Ukraine. Det ansvar kan vi ikke overlade til de våbenproducenter, der tænkere mere på bundlinjen end Europas sikkerhed – det må vi tage på os som politikere.

 

Hver eneste patron, granat og raket, der produceres i Europa, kan gå til ukrainerne
_______

 

Truslen fra Trump

Vi holder vejret, imens Donald Trump kan tage magten i USA igen. Hvis han vinder, vil næsten alt det, man som progressiv europæer holder kært, være truet på én gang. Bare for at nævne nogle få områder: USA’s engagement i den grønne omstilling vil forsvinde totalt, og den globale klimapolitik vil blive drevet årtier tilbage. Det amerikanske demokrati vil blive udfordret – måske ud over sine grænser. Den internationale retsorden vil komme gevaldigt under pres. USA’s engagement i centrale internationale institutioner vil svinde – eller måske forsvinde. Den store amerikanske våbenstøtte til Ukraine vil forsvinde.

Allerede her i valgkampens tidlige fase har Donald Trump sagt, at han vil sige til Putin, at han kan ”gøre hvad fanden han vil” ved NATO-medlemslande, hvis ikke de betaler to pct. af BNP til forsvarsudgifter. Det viser med alt tydelighed, at vi skal styrke den europæiske solidaritet med Ukraine. For USA under Trump bliver uforudsigeligt, og vi kan ikke regne med støtten til Ukraine. Det er her, den politiske dimension kommer ind.

Indtil nu har EU prioriteret militære missioner langt fra Europas grænser og våbeneksport til tredjelande. I en situation, hvor de russiske tropper har vundet frem i Østukraine, er det politisk helt skævt og fuldstændig ubæredygtigt. Derfor melder jeg helt klart ud: Ukrainernes forsvarskamp er vigtigere end våbenproducenternes profit – og vigtigere end EU-missioner i bl.a. Mali langt fra EU’s grænser. Politik handler om at prioritere. Og i Enhedslisten prioriterer vi Ukraine.

EU’s bredere udenrigspolitiske rolle

Udenrigspolitisk vil Trump også stille Europa i en ny, forværret situation. Europa bliver nødt til at finde sammen om en progressiv udenrigspolitisk linje, der er mindre afhængig af USA. Vi skal vise, at der er internationalt samarbejde på tværs af grænser, som kan og vil prioritere klimahandling, kampen imod international ulighed og den internationale retsorden.

Europa skal vise, at vi står fast på menneskerettighederne og retsordenen uanset hvem, der forbryder sig imod dem. Også når det er lande i EU som Ungarn. Også når det er kandidatlande som Tyrkiet. Også når det er terrororganisationer som Hamas. Også når det er den israelske regerings højreradikale Netanyahu-regime. Vi skal vise, at vi kæmper for og støtter menneskerettighederne universelt.

Lige nu står EU i skyggen af USA, når det kommer til våben- og ammunitionsstøtte til Ukraine. EU mangler at sige klart og tydeligt fra over for Netanyahu-regimets forfærdelige forbrydelser i Gaza og arbejde for våbenhvile samt en fredelig løsning med en selvstændig palæstinensisk stat. For bare at nævne et par af de vigtigste eksempler. Her bliver EU nødt til at finde modet frem, og det kræver et stærkt valg til Europas venstrefløj.

Politisk valg og vilje

For heldigvis kan vi ændre det. Det handler om politiske valg og politisk vilje. Lige nu mangler vi at høre fra de andre opstillede partier: Vil I lytte til situationens alvor? Vil i bakke op om Enhedslistens forslag om, at alt europæisk ammunitionsproduktion skal gives til ukrainernes forsvar?

Alle modne og seriøse partier bør melde klart ud. I Enhedslisten er svaret klart: Vi vælger Ukraine. Det er den slags alvorlige emner og overvejelser, valget til EU-parlamentet bør handle om. ■

 

Alle modne og seriøse partier bør melde klart ud. I Enhedslisten er svaret klart: Vi vælger Ukraine
_______

 

Per Clausen (f. 1955) er spidskandidat til EU-parlamentsvalget for Enhedslisten.

ILLUSTRATION: Den 29. januar 2024 på Kruty Heroes Remembrance Day ærede Ukraines præsident Zelenskij mindet om dem, der døde i kampen for uafhængighed under den ukrainske revolution 1917-1921, Majdan-revolutionen og under den igangværende krig. Ved Askolds grav i Kiev lagde præsidenten blomster ved mindesmærket for Kruty-heltene. [FOTO: President of Ukraine/Flickr]

Apropos denne artikel:

Jesper Olsen: Der er dele af retspolitikken, der er for vigtig til, at der går Hjallerup Marked i den

Tilføjet programmet for Mød Historien lørdag 7. september: Jeanette Varberg (foruden Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen)

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?