Rasmus Ulstrup Larsen: Nye Borgerlige er ingen fiasko. Tværtimod har Pernille Vermund formået at rykke ved den offentlige opinion

11.01.2024


RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Hvis der er en ting, man har lært af historien de sidste ti år – med Trump, Brexit og den højrepopulistiske bølge i Europa – så er det, at højrefløjspartier og politikere først bliver dømt ude og grint af, for så at brage igennem til stor overraskelse for alle.

Kommentar af Rasmus Ulstrup Larsen

Blå blok er blevet et parti mindre, efter Pernille Vermund offentliggjorde, at Nye Borgerlige opløses.

Det er godt for den borgerlige lejr, at kræfterne konsolideres i færre partier. Nye Borgerlige har forståeligt nok været næsten ikke-eksisterende i en lang periode, og da det er et oppositionspartis vigtigste opgave at blande sig i den offentlige debat og rykke holdninger, er det fornuftigt at smide håndklædet i ringen, da partiet med kun to politikere på Borgen ikke kunne løfte opgaven af åbenlyse grunde.

Mange vil hævde, at partiet ikke er lykkedes med noget, og at opløsningen cementerer partiet som en fiasko, der ikke har haft nogen betydning. Men det er ikke helt sandt.

Pernille Vermund har, på en række punkter, formået at rykke ved den offentlige opinion. Mest åbenlyst ved at rykke udlændingedebatten til højre, og lade det blive bredt kendt, at konventionerne står i vejen for en tilfredsstillende asyl- og udlændingepolitik, som siden blev indarbejdet i Dansk Folkepartis politik budskaber.

Derudover formåede Vermund i flere tilfælde at vise sig som en borgerlig first-mover i de svære værdidebatter, som når hun fx gik til angreb på de frelste Radikale Venstre i MeToo-debatten, der buldrede frem i 2020. De borgerlige partier famlede efter et ståsted i debatten og frygtede at indtage en kritisk position. Men Vermund forstod, at der i mange borgerlige mennesker lå en dyb skepsis over for en fremadstormende radikal feminisme og en utilgivende metoo-bevægelse, som ingen andre turde modsige.

Det samme kan siges om klimadebatten, hvor de borgerlige partier ikke har formået andet end at være en light-udgave af venstrefløjen. Her stod Pernille Vermund fast på, at proportionerne skal være i orden, og at man som borgerlig ikke behøver at halse forsinket efter venstrefløjens klimadagsorden.

 

Kort sagt har Nye Borgerlige med Vermund i spidsen vist, at man sagtens kan stå fast på borgerlige visioner, uden at man bliver kastet over bord af vælgerne
_______

 

Kort sagt har Nye Borgerlige med Vermund i spidsen vist, at man sagtens kan stå fast på borgerlige visioner, uden at man bliver kastet over bord af vælgerne. For når alt skal gøres op, er der ikke tale om, at Nye Borgerlige blev opløst, fordi deres politiske budskaber var uden for skiven. Det var derimod den interne organisation, der opløste sig selv indefra i kølvandet på 2022-valget, hvor seks mandater lynhurtigt blev til to efter en række skandaløse sager.

Derfor bliver Pernille Vermund også en stor gevinst for det kommende parti, hun bliver medlem af. For der er en længsel efter politikere, der formår at forsvare sin borgerlighed, og som tør være sin borgerlighed bekendt.

Her vil særligt Liberal Alliance virke som det oplagte valg, der med sin blanding af liberal økonomisk politik, og en skærpet konservativ værdipolitik under Alex Vanopslagh, ligger tæt på Vermunds eget politiske kompas.

For blå blok som helhed, bliver samarbejdet nemmere, når Dansk Folkeparti ikke længere skal positionere sig strategisk i forhold til Nye Borgerlige, og derfor kan tillade sig at blive mere pragmatiske og samarbejdsvillige i forhold til resten af blå blok, uden frygt for at afgive vælgere.

Med andre ord vil den interne kamp om samme vælgere formindskes, som alt andet lige vil øge den pragmatiske vilje hos Dansk Folkeparti, der hidtil har været en hæmsko for blå blok, da partiets fokus har været på at konkurrere med Nye Borgerlige, som kunne have den risikable effekt, at Nye Borgerlige ville ende under spærregrænsen og derved skabe stemmespild i den borgerlige lejr.

Der er dog stadig en joker i blå blok, som kan risikere at gøre butikken lige så rodet, som det hele tiden har været: Lars Boje Mathiesen.

Det store spørgsmål er derfor nu, om Nye Borgerliges opløsning vil bane vejen for et endnu mere outreret parti ført an af Lars Boje, der længe har givet udtryk for, at han kunne være interesseret i at stifte et nyt parti.

Hvis der er en ting, man har lært af historien de sidste ti år med Trump, Brexit og den højrepopulistiske bølge i Europa, så er det, at højrefløjspartier og politikere først bliver dømt ude og grint af, for så at brage igennem til stor overraskelse for alle. Den mulighed er nu helt åben for Lars Boje, der stadig har en massiv gennemslagskraft på de sociale medier, og som nu kan have positionen yderst til højre helt for sig selv. ■

 

Der er dog stadig en joker i blå blok, som kan risikere at gøre butikken lige så rodet, som det hele tiden har været: Lars Boje Mathiesen
_______

 

Rasmus Ulstrup Larsen er cand.merc.(filosofi), kommunikationschef i tænketanken Prospekt og tidligere politisk konsulent for Nye Borgerlige.

ILLUSTRATION: Nye Borgerliges sidste årsmøde 2023 i DGI-Huset i Vejle, 28. oktober 2025: Partistifter og formand, Pernille Vermund, holder tale [FOTO: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix]