Villy Søvndal: EP-valget bliver et valg mellem dem, der fornægter, og dem, der giver svar på udfordringerne
27.02.2024
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Hvis vi tager det internationale samfunds nuværende situation i betragtning med Gaza, Ukraine og klimaforandringerne, så er skrækscenariet, at Trump – der er helt på linje med de ekstreme højrefløjspartier i Europa – gør comeback i Det Hvide Hus. Derfor bliver Europa-Parlamentsvalg ligeledes et valg mellem dem, der fornægter, og dem, der giver svar på udfordringerne.
Kommentar af Villy Søvndal
Det internationale samfund står lige nu i en situation med usædvanligt mange kriser, der skal håndteres på et og samme tidspunkt. Ruslands brutale overfald på Ukraine, der med hastige skridt nærmer sig toårsdagen. Krigen mellem Israel og Hamas, der er en civil tragedie, som udspiller sig for øjnene af os alle. Klimakrisen med de ekstreme vejrforhold, der kun tager til. For ej at glemme flygtninge- og migrationsudfordringerne.
Den eneste mulige måde at løse disse kriser på er at stå sammen. Det kan kort sagt ikke gøres på andre måder. Vi bør også søge nye alliancer i verden og styrke de internationale organer, der skal håndtere de mange samtidige kriser. Kun på den måde kan vi komme trygt igennem og sikkert ud på den anden side.
Det er derfor, jeg har valgt at stille op til Europa-Parlamentsvalget den 9.juni. Jeg mener, at EU og Europa-Parlamentet er en af de vigtigste internationale institutioner, der har den tilstrækkelige styrke og vilje til at tage fat på de store udfordringer. EU har i stigende grad vist sit værd og er de seneste år gået forrest. Dette gælder især, når det kommer til klima, miljø og natur. Her var Danmark engang et grønt foregangsland, men den titel kan vi ikke længere bryste os af. Her taber vi fart i øjeblikket. Der er akut brug for handling på klimaområdet. Det blev tydeligt igen, da 2023 blev det varmeste år, der nogensinde er målt på jorden. Endda med en varmerekord, der fuldstændig smadrede den tidligere varmerekord fra 2016.
Den civile tragedie i Gaza
Krigen i Gaza har udviklet sig til en civil tragedie. Mere end 28.000 tusind mennesker har mistet livet, siden Israels modsvar på Hamas´ modbydelige terrorangreb den 7. oktober. Den aktuelle situation i Rafah er hjerteskærende og kalder på omgående international handling. Omkring 1.3 millioner mennesker befinder sig nu i Rafah, hvor hele 600.000 af dem er børn. Rafah er et område på 40 kvadratkilometer. Til sammenligning er Fanøs areal 60 kvadratkilometer – lad lige den synke ind. Senest har Biden advaret Netanyahu imod en militær offensiv, inden de mange civile er i sikkerhed. Sådan en udmelding fra USA vækker opsigt og gør det klart for alle, at situationen er fuldstændig uholdbar. EU’s udenrigschef Joseph Borrell har været forbilledlig og klar i sin kritik, både af det bestialske angreb fra Hamas den 7. oktober, men også af Israels hensynsløse krigsførelse i Gaza.
Selvom vejen til en fredelig løsning på krigen er lang, er den ikke umulig. Freden kræver en tostatsløsning, og den potentielle nøgle til det sidder i øjeblikket indespærret i et israelsk fængsel.
Israel skal løslade Marwan Barghouti
Vejen til fred går hverken gennem Netanyahu, der gang på gang ignorerer alt internationalt pres, ligeledes går vejen til fred heller ikke gennem Hamas. Alle beretninger fra Israel tyder på, at Netanyahus tid på magten er ved at rinde ud. Det palæstinensiske folk har brug for en leder med autoritet og folkelig opbakning, der kan gå forrest og bane vejen for en tostatsløsning. Det kræver, en palæstinensisk leder, der anerkender Israel som legitim stat. Det gør Marwan Barghouti, som mange palæstinensere anser som Palæstinas svar på Nelson Mandela. Barghouti har tidligere været en aktiv part i den palæstinensiske modstand mod den israelske besættelse på Vestbredden.
Selvom vejen til en fredelig løsning på krigen er lang, er den ikke umulig. Freden kræver en tostatsløsning, og den potentielle nøgle til det sidder i øjeblikket indespærret i et israelsk fængsel
_______
Barghouti er længe blevet set som efterfølgeren til den nuværende palæstinensiske leder, Abbas, der er voldsomt upopulær og flere gange har modsat sig valghandlinger. Hvis Israel drejer nøglen i Barghoutis fængselscelle og lader ham træde ud i friheden, kan det dermed åbne døren til fredens vej, en tostatsløsning, og dermed danne grundlag for de indledende forhandlinger.
Verdenssamfundet kan ikke endnu en gang vende det blinde øje til konflikten igen. Denne gang må der simpelthen komme en løsning på banen. Løsningen er en utvetydigt anerkendelse og dermed oprettelse af en palæstinensisk stat. Her kommer EU sammen med USA til at spille en afgørende rolle i at gennemtvinge den tostatsløsning, der er forudsætningen for, at dødsspiralen stopper, og som kan give palæstinenserne et fremtidshåb. Det kommende Europa-Parlament må og skal være konsekvente og kræve, at Israel løslader Barghouti.
Behov for utvetydig støtte til Ukraine
Hvad angår Ruslands aggressive overgreb på Ukraine, har Europa flere opgaver. For det første at tage imod de mange flygtninge fra de mest krigshærgede områder. For det andet at hjælpe Ukraine med de våben, der er nødvendige, for at de kan modstå og svare på de russiske angreb. Her bliver vi simpelthen nødt til at skifte gear med det samme. Med Trumps mulige comeback i Det Hvide Hus er det positivt, at vi i EU nu er begyndt at tage ansvar i forhold til våbenleverancer. På den baggrund bliver sommerens EU-valg også yderst vigtigt. Mere end nogensinde før er der brug for et EU, der står sammen og prioriterer den ubetingede militære støtte til Ukraine. Den nationalkonservative del af højrefløjen, der sætter spørgsmålstegn ved støtten til Ukraine, må ikke vinde.
Dernæst kommer vi EU-lande til at hjælpe med genopbygningen af Ukraine, når krigen stopper. Vi har i Danmark påtaget os et særligt ansvar for genopbygningen af havnebyen Mykolajiv. Vi kommer også til at optage Ukraine som medlem af EU i en ikke al for fjern fremtid. Endelig skal vi sikre en bedre og mere retfærdig indsats over for mennesker, der flygter.
Europa skal kunne meget mere med udenrigs- og sikkerhedspolitik
I en ustabil og hastigt foranderlig verden er det afgørende, at vi styrker os selv ved at finde sammen med andre. Vi skal i langt højere grad forberede os på selv at kunne tage vare på vores udenrigspolitiske interesser og sikkerhed.
Hvis vi tager det internationale samfunds nuværende situation i betragtning, så er skrækscenariet, at Trump gør comeback i Det Hvide Hus. Trump er kort sagt oppositionen til alt det, der er nødvendigt
for at klare os igennem kriserne:
– Imod Ukraine, hvor han bremser hjælpepakken og vil knytte tættere bånd til Putin.
– Imod palæstinensernes ret til en stat, hvor han utvetydigt bakker Netanyahu op.
– Imod klimahandling med alle de konsekvenser og forsinkelser det vil forårsage.
– Imod vores fælles internationale institutioner: FN, EU, NATO.
Trump ligger i disse spørgsmål helt på linje med de ekstreme højrefløjspartier i Europa, herunder de danske. Det er ikke længe siden, at vi i Danmark hørte Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige udtale sig om, at støtten til Ukraine har en udløbsdato og helt bør stoppes. Det ville de facto være en ren foræring af Ukraine til Putin og Kreml. Ukraines frihedskamp er vores frihedskamp – vi må ikke gå på kompromis med vores støtte til Ukraine, det vidner de nye beretninger om øget russisk aktivitet på grænsen til NATO tydeligt om. Valget den 9. juni bliver derfor et valg mellem dem, der fornægter og dem, der giver svar på udfordringerne. ■
Det er ikke længe siden, at vi i Danmark hørte Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige udtale sig om, at støtten til Ukraine har en udløbsdato og helt bør stoppes. Det ville de facto være en ren foræring af Ukraine til Putin og Kreml
_______
Villy Søvndal (f.1977) meldte sig ind i SF i 1977. Han sad i Kolding Byråd 1982-94, i Folketinget 1994-2012, herunder som sit partis formand 2005-2012. Udenrigsminister i S-SF-R-regeringen 2011-2012. Fra 2017 medlem af regionsrådet i Syddanmark og siden 2001 igen medlem af byrådet i Kolding. I 2016 skrev han bogen “Med håbet som drivkraft”, og han er i dag kandidat til Europa-Parlamentet for SF.
ILLUSTRATION: Villy Søvndal [FOTO: Marcus Emil Christensen/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
