Anders Aaselund Høier: Handelskrigenes tid er forbi – er det gået op for Europa?

08.05.2025

Hvad er læren af den amerikansk initierede handelskrig? Besvarelsen af det spørgsmål starter et andet sted end i toldsatserne: Det starter i teknologi og sjældne jordarter.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og se mere

Kommentar af Anders Aaselund Høier

Data fra Australian Strategic Policy Institute (ASPI) viser, at Kina har overgået USA inden for 57 ud af 64 teknologiområder i sammenligning med 2007, hvor Kina var førende i blot 3 ud af 64 områder. I 2024 importerede USA 80 pct. af de sjældne jordarter, landet brugte, og ca. 70 pct. af USA’s import af sjældne jordarter kom i 2023 fra Kina. Kina har de største reserver af sjældne jordarter på 44 millioner tons af de globale 130 millioner tons, ligesom landet også var verdens førende producent af sjældne jordarter i 2024 med 270.000 tons af verdens 390.000 tons. Mere end 78 pct. af USA’s våbensystemer baserer sig desuden på kritiske mineraler fra Kina. Det ér USA – om så det var Biden, Trump eller en tredje – nødt til at gøre noget ved.

Jordarter, mineraler – forsyningskæder – teknologier

Derfor var det ikke overraskende, at Trumps pålæggelse af told i april hurtigt blev imødegået af ikke blot forhøjede toldsatser, men især af kinesisk eksportkontrol på kritiske mineraler, der er nødvendige for udvikling af teknologier. Af de 17 sjældne jordartsmetaller pålagde Kina d. 4. april eksportbegrænsninger på 7: samarium, gadolinium, terbium, dysprosium, lutetium, scandium og yttrium. Sjældne jordartsmetaller er afgørende for en række amerikanske forsvarsteknologier, fx F-35 kampfly, ubåde i Virginia- og Columbia-klassen, Tomahawk-missiler, radarsystemer, Predator ubemandede luftfartøjer og Joint Direct Attack Munition-serien af ​​smarte bomber.

Billedet var det samme i februar, hvor Trump’s 10 pct. told fik Kina til at reagere med eksportkontrol på mineralerne tungsten, indium, bismuth, tellurium og molybdæn. Mineraler, som bl.a. anvendes inden for olie- og gasboringer, fiberoptisk teknologi, atomforskning, solceller, petroleumindustrien m.v.

Kina har desuden annonceret, at de vil slå hårdt ned på de lande, der – for at undgå amerikanske toldsatser – vil følge USA’s politik om at presse Kina. I et sådant scenarie må det bestemt anses for sandsynligt, at Kina vil anvende samme greb og udvide restriktionerne på jordarter og mineraler til også at omfatte lande, der måtte indgå en sådan aftale med Trump.

Men at Beijing er begyndt at satse på jordarter og mineraler har som sådan ikke noget med handel at gøre. Politikken er langsigtet, og målet er, at den, der kontrollerer mineraler og sjældne jordarter, kontrollerer forsyningskæderne, og den der kontrollerer forsyningskæderne, kontrollerer teknologierne.

Netop Kinas eksportrestriktioner på sjældne jordarter har yderligere udvidet det hul, som USA’s forsvarsindustrielle base kæmper med at få lukket for være i stand til at opskalere produktionen af forsvarsmateriel, hvilket er helt afgørende for, at USA kan håndtere det Kina, som USA betragter som den klart største trussel mod amerikansk national sikkerhed.

 

Handelskrigens vægtigste parameter må vige for den teknologiafhængige nationale sikkerhed
_______

 

Kritiske mineraler og jordarter kan imidlertid blive arnestedet for helt nye konstruktioner af amerikanske toldsatser. D. 20. marts og d. 24. april 2025, udstedte Trump to præsidentielle dekreter, der pålægger USA henholdsvis at øge den indenlandske produktion af mineraler samt at styrke USA’s position inden for dybhavsteknologi og prospektering, udvinding og forarbejdning af havbundens mineralressourcer. I kølvandet på det udstedte Trump d. 15. april et ny præsidentielt dekret, der pålægger handelsministeriet at undersøge, i hvilket omfang import af kritiske mineraler indvirker på national sikkerhed. Såfremt handelsministeriets undersøgelse viser, at den nationale sikkerhed forringes, viser dekretets medfølgende faktaark, at Trump, som følge af undersøgelsens resultat, kan beslutte at omlægge de eksisterende toldsatser. Det vil selv sagt være noget overraskende, hvis handelsministeriet skulle komme frem til, at importen af kritiske mineraler ikke har negativ indvirkning på den nationale sikkerhed. Derfor vil det være forventeligt, at Trump kommer til at ramme Kina med ny og skrappere told. Kina vil endnu en gang svare igen med naturligvis told, men også, dér hvor det gør mest ondt på USA: på sjældne jordarter og kritiske mineraler for at ramme udvikling og anvendelse af især dual-use-teknologier, dvs. teknologier, der kan anvendes både civilt og militært, og som derfor er særligt afgørende for national sikkerhed. Kinas eksterritorielle håndhævelse af landets eksportkontrollove truer med også at ramme andre, herunder europæiske, lande. Men det er næppe noget, som Trump betragter negativt, da det kan styrke hans bestræbelser på at finde allierede i hans opgør med Kina.

På teknologiområdet strammer USA skruen yderligere på den i forvejen omfattende eksportkontrol på halvledere, og det amerikanske handelsministerium meddelte 15. april, at der nu indføres nye krav om tilladelser på eksport af NVIDIA’s H20, AMD’s MI308 og andre tilsvarende AI chips til Kina.

Handel må vige for teknologier

Det er meget svært ikke at se Trumps mineralpolitik herunder over for Ukraine og Grønland; det samlede forløb omkring toldsatserne; og især det forhold, at Trump har pauseret og udsat stort set alle toldsatser med undtagelse af de Kina-rettede, som handlinger der skal understøtte det mest anvendte redskab i form af den Kina-rettede eksportkontrol, investeringsscreening og blacklisting af kinesiske virksomheder på tech-området.

For Kinas vedkommende ser det ud til, at gengældelsestolden rulles tilbage for bl.a. visse mikrochips – af den simple grund at Kina fortsat er udsat og afhængig af udenlandsk teknologi. Også her illustreres det tydeligt, at handelskrigens vægtigste parameter må vige for den teknologiafhængige nationale sikkerhed.

Eksportkontrol, sanktioner, blacklisting af virksomheder og investeringsscreening alene vil ikke vinde en teknologikrig på lang sigt. En sådan tilgang vil i forhold til Kina blot medføre, at Beijing – fx gennem massive støtteprogrammer, styrkelse af de nationale strategier Militær-Civil Fusion (MCF) og Dual Circulation – vil lægge flere kræfter i, for hurtigere at opnå en højere grad af selvforsyning inden for de ramte teknologier og vestlige teknologier generelt. Men i lyset af national sikkerhed ser det politiske niveau fortsat handelsrestriktive foranstaltninger som det vigtigste offensive og defensive værktøj til at håndtere teknologikonkurrencen.

Politisk bliver det meget svært at fjerne eller nedtone allerede indført eksport- og investeringsbegrænsninger. Således overtog Biden Trumps Kina-politik, og annoncerede i april og maj 2024 kraftigt forhøjede toldsatser på op til 50 pct. på en længere række af produkter som fx litium-batterier, solceller og halvledere. Tilsvarende har Trump videreført Bidens aggressive og omfattende eksportkontrol på halvledere.

 

Det er selvsagt et kæmpe problem, at Europa forsætter med at fejllæse sin vigtigste allierede
_______

 

Handelskrig bliver til teknologikrig

Svaret på det indledende spørgsmål slutter, hvor det begyndte: Handelskrig mellem teknologiske stormagter vil undervejs ændre karakter og fortsætte ind i den allerede eksisterende teknologikrig. I modsætning til tidligere er nye teknologier så disruptive for slagmark og samfund, at konsekvenserne af at tabe en teknologikrig er langt mere alvorlige end at tabe en handelskrig. Tilsvarende sætter man gerne til på handel, hvis det handler om at opnå sikkerhedspolitiske effekter ved at stække rivalers teknologiudvikling og teknologivirksomheder.

Europa har i årevis misset den afgørende pointe: At det for Trump (og for Demokraterne) i sidste ende er teknologikonkurrencen med Kina, der er blevet til den egentlige drivkraft i handelspolitikken, og når den bruges i en sådan sikkerhedspolitisk sammenhæng, vil der være acceptable følgeskader. Denne manglende forståelse af, hvornår noget er økonomisk grundet, og hvornår noget udspringer af sikkerhed, har medvirket til, at Europa og USA har fjernet og fjerner sig stadig mere fra hinanden. Det blev tydeligt, da Trump i sin første periode skød handels- og teknologikrigen mod Kina i gang. Det fortsatte, da Biden var præsident, da Rusland invaderede Ukraine, og USA (under Biden) stadig førte sin politik i overensstemmelse med, at Kina er den største trussel, og fortsætter nu, hvor Trump i sin anden periode skruer op på alle parametre.

Det er selvsagt et kæmpe problem, at Europa forsætter med at fejllæse sin vigtigste allierede. ■

 

Konsekvenserne af at tabe en teknologikrig er langt mere alvorlige end at tabe en handelskrig
_______

 

Anders Aaselund Høier (f. 1976) er chefjurist og tidl. embedsmand i staten.

ILLUSTRATION: Et rullebånd fører den udvundne malm frem til første trin i udvindingsprocessen af nikkel og kobolt i Sotkamo, Finland. Minen i Finland er den største kilde til nikkel – som blandt andet bruges til batterier i elbiler – i Europa. 23. september 2020 [FOTO: Alessandro Rampazzo/AFP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Erslev Andersen: Det er gået op for Trump, at Netanyahus Israel er den største trussel mod hans vision for Mellemøsten

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvem har kortene i Tyrkiet?

Chris Hvidberg (LA) om det næste folketingsvalg: Skal vi ikke snart give danskerne mere frihed?

Deniz B. Serinci: Med PKK’s opløsning bortfalder en vigtig brik i kampen om Mellemøsten

Sune Steffen Hansen: Er danskerne færdige med USA? Ikke nødvendigvis

Hans Henrik Fafner: Radikalisterne i Israel og radikalisterne i Gaza fører mod fortsat krig – og ingen vinder