Jesper Sommer: Med et dekret har Trump afsløret en ny og ubehagelig virkelighed for Europa: Vi kan ikke beskytte os mod sluk-knappen i Washington
19.05.2025
Med et politisk dekret har præsident Donald Trump afsløret en ny og ubehagelig virkelighed for Europa: En amerikansk præsident kan, med et enkelt pennestrøg, lamme digital infrastruktur på europæisk jord. Og på trods af løfter om det modsatte ser vi amerikanske tech-giganter følge ordre uden tøven.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister
Kommentar af Jesper Sommer
En brat opvågning meldte sig for IT-branchen i EU i dag. Med et politisk dekret har præsident Donald Trump afsløret en ny og ubehagelig virkelighed for Europa: En amerikansk præsident kan, med et enkelt pennestrøg, lamme digital infrastruktur på europæisk jord. Og på trods af løfter om det modsatte ser vi amerikanske tech-giganter følge ordre uden tøven.
Sagen drejer sig om chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, Karim Ahmad Khan, der har fået sin e-mailadgang (og vel antageligvis hele hans M365-værktøjskasse) deaktiveret af Microsoft. Årsagen hertil? At Præsident Trump var utilfreds med ICC’s håndtering af krigen i Gaza. Et nyt dekret, som Trump er meget begejstret for, har gjort gjorde det ulovligt for amerikanske virksomheder at levere tjenester til domstolen. Tilsyneladende adlød Microsoft omgående, til trods for ICC er en international institution placeret i Europa.
Trumps bekendtgørelse gør det klart, at enhver form for støtte, hvad enten den er økonomisk, teknologisk eller praktisk, er forbudt, hvis han synes det. I praksis kan Microsoft, og andre virksomheder i USA, ikke længere betjene personer eller organisationer, som trodser Trump. Det gælder også selvom de befinder sig i EU.
Det er ikke bare en opsigtsvækkende politisk markering. Det er et levende bevis på, at Europa og Danmark står uden et værn, når amerikanske interesser kolliderer med vores egne. Det er også en øjenåbner for, hvor sårbar vores digitale infrastruktur er, når den hviler på fundamenter, vi ikke selv kontrollerer.
I praksis kan Microsoft, og andre virksomheder i USA, ikke længere betjene personer eller organisationer, som trodser Trump. Det gælder også selvom de befinder sig i EU
_______
Europa har i årevis sat sin lid til cloud-giganter som Microsoft, Google og Amazon. Argumenterne har været effektivitet, sikkerhed og skalerbarhed. Bekymringer om kontroltab og afhængighed er blevet forsøgt beroliget med løfter om datasuverænitet gennem datacentre bygget inden for EU’s grænser. Men ingen mængde lokal dataplacering beskytter mod den store sluk-knap i Washington.
Det er særlig opsigtsvækkende, at Microsoft så sent som i sidste uge – under en paneldebat på V2 Security-messen i Øksnehallen – fastholdt, at det netop ikke kunne ske. På scenen sad Digitaliseringsminister Caroline Stage side om side med direktører fra offentlige nøgleaktører som KOMBIT, Region Hovedstaden og danske kommuner. Emnet var digital suverænitet, og fællesnævneren var, at risikoen for et reelt kontroltab blev afvist som hypotetisk. Man kaldte det ”et scenarie fra en James Bond-film”.
Det var for mindre end en uge siden. Nu har virkeligheden allerede overhalet retorikken.
Sagen med ICC viser, at sikkerheden i filopbevaringsfunktioner som cloud er en illusion. Juridisk og operationelt er disse selskaber fortsat underlagt amerikansk lovgivning. Når den amerikanske præsident – uanset hvem det måtte være – udsteder et dekret, så bliver der slukket. Ingen europæiske domstole, bestyrelser eller datacentre kan stå imod.
Det bekræfter, at man ikke kan sikre digital uafhængighed gennem kontrakter, governance boards eller lokale datterselskaber. Når konflikten opstår, følger tech-giganterne love og prioriteter fra deres oprindelseslands. Det er ikke illoyalitet; det er blanding af rå jura og politisk magt.
Konsekvenserne er vidtrækkende. Hvis USA’s præsident kan afbryde e-mailforbindelsen til en international domstol, kan det samme jo også ske for en dansk myndighed. Hvis amerikanerne synes, Danmark træder ved siden af, bliver vi gidsler i en geopolitisk konflikt. Vores data er væk. Tjenesten er væk. Og backup’en? Mon ikke den ligger hos en amerikansk leverandør også.
Med andre ord: Vi har simpelthen ikke nøglen til vores egen infrastruktur.
Konsekvensen er, at vi skal forholde os til digital suverænitet som en presserende og strategisk nødvendighed. Det handler ikke kun om datasikkerhed og privatliv –men om evnen til at opretholde uafhængige institutioner og føre vores egen politik, uden at blive lammet udefra.
Løsningen er ikke enkel. Men den er mulig. Vi skal investere i europæisk infrastruktur, understøtte open source-teknologier og stille krav om, at kritiske systemer – særligt i den offentlige sektor – skal kunne fungere uafhængigt af fremmede magters indblanding. Det handler om at kunne garantere, at vi selv har kontrol over vores egne digitale nøgler. Den kontrol, vi har brug for, strækker sig videre end cloud, og gælder også produkter til traditionelle on-premise installationer (private servere i eget datacenter, red.).
Vi har brug for en ny strategi. Ikke blot for digitalisering, som Danmark ofte er dygtig til. Men for ægte digital uafhængighed. Vi skal tage vores digitale skæbne i egne hænder. Det kræver politisk vilje og et opgør med vanetænkning. Det er hverken gratis eller nemt. Men alternativet er værre. For vi kan ikke acceptere som samfund, at vores digitale infrastruktur kan slukkes fra Washington, når det passer en utilfreds præsident. ■
Ingen mængde lokal dataplacering beskytter mod den store sluk-knap i Washington
_______
ILLUSTRATION: Det Hvide Hus, 17. april 2025: Donald Trump underskriver dekreter foran pressen [FOTO: Molly Riley/Det Hvide Hus]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
