Kristian Sloth: Treparten er ingen mirakelkur. Vi mangler stadig et opgør med de endeløse fodermarker
01.05.2025
Den Grønne Trepartsaftale vil efter alt at dømme efterlade et Danmark, der også fremover må leve med et meget stort forureningspres fra det animalske landbrug. Aftalen undlader helt at adressere elefanten i rummet – nemlig at vi har alt for mange landbrugsdyr. Og intet tyder på, at aftalen til fulde bliver ført ud i livet.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og se mere
Kommentar af Kristian Sloth
Trepartsaftalen er historisk, fordi den er indgået mellem regeringen, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening.
Aftalen spænder vidt. Målet er at omlægge 390.000 hektar landbrugsjord til skov og natur og reducere kvælstofudledningen fra landbruget. Og så pålægger aftalen landbruget verdens første CO2-afgift på produktion af fødevarer.
Men aftalen løser ikke det grundlæggende problem, som den ellers var sat i verden for at løse. Hovedårsagen til forureningen af klima og miljø og fattiggørelsen af natur, biodiversitet og landskab er de mange landbrugsdyr. Men at reducere antallet af dyr er stadig et tabu i Danmark, selv om dét er columbusægget, der vil kunne løse mange problemer. For hvert dyr, der fjernes, fjernes også en del af problemet.
At trepartsaftalen ikke sætter mål for at reducere antallet af dyr er et eklatant og utilgiveligt svigt, der desværre tager næsten al luften ud af ballonen. Hvis det ekstremt høje antal landbrugsdyr ikke reduceres markant, vil det animalske landbrug fortsætte sin forurening.
Der er dyr nok at tage af
Den animalske produktion er ikke en god forretning for andre end storbønderne og selskaber som Danish Crown og Arla. Landbruget udgør sølle 2-3 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt og har dermed forsvindende lille betydning for Danmarks økonomi. Landbruget modtager mere i støtte, end det betaler i skat, og erhvervet har en samlet gæld på knap 300 mia. kr.. Dertil kommer, at samfundet hvert år bruger snesevis af milliarder skattekroner på at rydde op efter produktionen. Penge er desuden ligegyldige, når vi står tilbage med et dødt hav, som det vil tage årtier at genoprette livet i, selv hvis al tilførsel af kvælstof stoppede.
Der er dyr nok at tage af: Mindst 200 mio. årligt producerede dyr (svin, kvæg og fjerkræ). Det skøre er, at mindst 80 pct. af dyrene eksporteres. Parterne bag trepartsaftalen ved udmærket godt, at færre dyr er nøglen til at løse de fleste problemer, men landbrugstoppens vedvarende og dygtige spinarbejde sætter regeringen skakmat, hvis de rører ved dyrene. Landbruget er stærkt overrepræsenteret i Kommunalbestyrelser, Regionsråd og i Folketinget. Landbruget har stor magt og tillader simpelthen ikke, at der pilles markant ved antallet af dyr. Alligevel undrer det mig, at politikere og embedsmænd ikke har mod og mandshjerte til at tage kampen op mod godsejere og storbønder.
Der er intet i vejen med græs, når det bruges til at fodre forholdsvis få store græssere som kvæg og får. Men når det bruges til at fodre 200 mio. dyr, er det ikke en god mulighed
_______
At Danmarks Naturfredningsforening vælger at hoppe med på den, er helt uforståeligt. Foreningen har ganske vist opnået en sejr, fordi 390.000 hektar jord forvandles til natur, og det betyder, at landbruget kan dyrke mindre foder og dermed fodre færre dyr. Men aftalen sætter ingen grænser for øget import af proteinfoder og dyrkning af græsprotein. Derfor er der intet til hinder for, at Danmark trods trepartsaftalen fortsat kan have verdens største produktion per. indbygger af kød- og mejeriprodukter: Verdens mest forurenende fødevarer. Det er et dårligt bytte for Danmarks Naturfredningsforening. Danmark vil – med en eksport på 80 pct. af den animalske produktion – fortsat være kødfabrik for andre lande, men regningen for at rydde op efter produktionen må vi danskere slås med.
Landbruget er allerede i fuld gang med at forske i at lave dyrefoder af græs. Der er intet i vejen med græs, når det bruges til at fodre forholdsvis få store græssere som kvæg og får. Men når det bruges til at fodre 200 mio. dyr, er det ikke en god mulighed.
Problemerne et for et
Næringsstoffer fra landbruget vil fortsat forårsage iltsvind i indre farvande og søer, fordi det er kvælstof fra dyrenes fordøjelse og fra foderdyrkningen, der skaber iltsvindet og det døde hav. Færre dyr betyder altså mindre iltsvind.
Landbrugets høje andel af Danmarks klimagasudledninger vil ikke falde markant, fordi mindst 80 pct. af landbrugets klimagasudledninger kommer fra dyrene og foderdyrkningen. Færre dyr betyder altså mindre klimagas.
Over 40 pct. af Danmarks samlede areal vil fortsat bestå af endeløse fodermarker, fordi cirka 80 pct af landbrugsjorden bruges til at dyrke foder. Færre dyr betyder altså færre fodermarker.
Danmarks biodiversitet vil fortsat være truet af de monokulturelle og endeløse fodermarker, der fjerner fødegrundlaget for dyre- og fugleliv. Færre dyr betyder altså bedre biodiversitet.
Aftalen vil ikke blive ført ud i livet
Når landbruget allerede er ved at forberede, at det kan beholde det store antal dyr, selv om foderarealet bliver mindre, så er det fordi erhvervet i sidste ende vil lykkes med at afspore aftalen.
Kommunerne skal inden årets udgang udpege den jord, der skal tages ud af drift og omlægges til skov og natur, og landbrugets top kæmper allerede med næb og klør for at trække det i langdrag. Landbrugstoppen vil forlange urimelige erstatninger og anlægge civile søgsmål.
Der er afsat 45 mia. kr. til opkøb af jord, men finansieringen er ikke på plads. Adskillige økonomer anslår, at det vil koste mindst 75 mia. kr. at implementere Trepartsaftalen. Det skyldes især stigende priser på landbrugsjord, der ofte koster 200.000 kr. pr. hektar.
Endelig får landmændene deres indbetalte CO2-afgift tilbage, og landmændene får lov til at veksle deres forurening i Danmark med tvivlsomme klimakreditter, hvor man køber aflad ved at betale for projekter i fattige lande mod at kunne fortsætte forureningen her. ■
Når landbruget allerede er ved at forberede, at det kan beholde det store antal dyr, selv om foderarealet bliver mindre, så er det fordi erhvervet i sidste ende vil lykkes med at afspore aftalen
_______
Kristian Sloth (f. 1956) er prisvindende journalist med særligt fokus på klima, miljø og biodiversitet. Han arbejdede i 25 år som undersøgende journalist i DR Nyheder. Han er medskaber af en række dokumentarfilm, og de seneste tre år og frem til april 2021 var han Lead Campaigner for Greenpeace Danmarks landbrugskampagne. Nu holder Kristian Sloth foredrag om undersøgende journalistik.
ILLUSTRATION: Den sidste høst skal i hus hos driftselskabet Dansk Landbrugs Management, der her høster en hvedemark ved Lellinge tæt ved Køge, 15. august 2022 [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
