Lars Aslan Rasmussen om Iran: Tak, Israel – nogen skulle jo gøre det beskidte arbejde
19.06.2025
Hele den vestlige verden burde faktisk sende blomster, chokolade og måske et par avancerede missilsystemer til Israel. For de gør lige nu det, som resten af os har tøvet med i årtier.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister
Kommentar af Lars Aslan Rasmussen, tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet
Det er ikke ofte, man siger det herhjemme, men hele den vestlige verden burde faktisk sende blomster, chokolade og måske et par avancerede missilsystemer til Israel. For de gør lige nu det, som resten af os har tøvet med i årtier:
At tage kampen op mod det iranske præstestyre, inden de får den glade idé at trykke på en knap og fordampe hele Israel – og bagefter os.
Ja, jeg ved det. Det lyder dramatisk. Men ikke desto mindre er det sandt. Hvis der nogensinde var et tidspunkt til lidt drama, så er det, når en flok teokratiske fundamentalister prøver at få fingrene i atomvåben. I år er det i 100 år siden, Adolf Hitler udgav Mein Kampf – en bog så fyldt med had, racisme og antisemitisme, at man nærmest skal have beskyttelsesbriller på for at læse den. Det drypper af had på hver eneste side, og Hitler gør det meget klart: Jøderne skal udrenses fra Tyskland. Ikke sådan “måske udrenses” eller “lad os tage en snak om det” – nej, helt udrenses.
Og vi ved jo, hvordan det gik. Da han fik magten, gik han i gang med at gøre alvor af sine planer.
Resultatet? Seks millioner jøder myrdet. Halvtreds millioner mennesker døde i alt. En verdenskrig og en gigantisk kollektiv erkendelse af: “Måske skulle vi have taget det lidt mere alvorligt, da manden begyndte at true med folkemord.”
Lad os nu spole frem til nutiden. Vi ved nu fra alle seriøse kilder, at Iran er meget tæt på at have atomvåben, eller måske allerede har det. Vi har altså en galning (eller faktisk et helt regime af dem) i Teheran, som igen og igen har sagt – helt uden omsvøb, at de vil fjerne Israel fra jordens overflade. De siger det ikke som en metafor, de mener det bogstaveligt. De har endda sat et ur op i byen, der tæller ned til det øjeblik det rent faktisk skal ske. Og alligevel… står verden og mumler noget med “deeskalering”, “dialog” og “vi skal forstå hinandens perspektiver”.
Forestil dig, at du bor ved siden af en nabo, der konstant råber over hækken: “Jeg vil brænde dit hus ned!”, mens han står med en lighter og benzin – og så kommer kommunen og siger: “Jamen, måske er han bare misforstået”. Det er cirka der, vi er.
Men nej, Israel gør det, som man kunne ønske, at nogen havde gjort i 1930’erne. De tager truslen alvorligt. De venter ikke på, at verden skal vågne op med radioaktivt solskoldede øjenbryn.
Så hvorfor er det, at nogle i Vesten stadig insisterer på at forsvare det iranske præstestyre? Er det kjolerne? Er det skægget? Er det den eksotiske charme ved mænd, der offentligt hænger homoseksuelle fra kraner? De samme mennesker syntes nok også, at det var “kulturimperialistisk” at blande sig, da ISIS ville genopfinde spejderbevægelsen – nu bare med halshugninger
Vi ved nu fra alle seriøse kilder, at Iran er meget tæt på at have atomvåben, eller måske allerede har det
_______
Lad os lige tage et hurtigt kig på det iranske præstestyres “CV”:
– Har sponsoreret terror i alverdens lande
– Har henrettet hundredtusindvis af politiske modstandere
– Har lovliggjort pædofili ved at tillade at voksne mænd gifter sig med børn
– Har sendt titusinder af børn i døden ved at lade dem rydde minefelter med hænderne
– Har systematisk myrdet dissidenter i Europa – og ja, de forsøgte også i Danmark.
Det er derfor ikke spor synd, at præstestyret bliver angrebet. Hvis det er synd for nogen, er det den iranske befolkning – de millioner af mennesker, der har levet i årtier under religiøs undertrykkelse, overvågning, vold og frygt. De fortjener al verdens sympati. Det gør præstestyret ikke.
Og her kommer vi så til atomvåbnene. For vi er ikke længere i “det er måske på vej”-fasen.
Vi er i “vi er ved at løbe tør for tid”-fasen. Præsteregimet er ikke et almindeligt diktatur. Det er et ideologisk drevet teokrati med apokalyptiske ambitioner. Deres drøm er ikke bare magt i Mellemøsten – det er et islamisk verdensherredømme. Ikke bare lidt hyggeligt kalifat i en landsby – nej, hele kloden, og ifølge deres teologi skal en ny leder – ”den 12. imam” – vende tilbage i en tid med kaos. Gæt, hvem der har travlt med at skabe kaos? Jep, præcis.
Så jo, Israel vil nok være det første mål, hvis Iran får atomvåben. Men vi skal ikke narre os selv. Vi står næste i køen. For i præsteregimets verden er vi alle vantro, og vantro har en bestemt skæbne: Død. Ikke debat. Ikke kulturel udveksling. Død.
Jeg er helt med på, at der er en risiko ved at indlede en krig. Men lader vi være, så kan vi være stensikre på, at vi som et ikke-muslimsk vestligt land på sigt underskriver vores egen dødsdom.
Derfor er det ikke bare Israels kamp. Det er vores, og at vi i Vesten har ladet Israel stå relativt alene i kampen mod det værste regime siden Nazityskland, er et svigt af historiske dimensioner – både over for det jødiske folk og over for os selv.
Hvis nogen havde lyttet til Hitler i 1925, havde vi måske undgået verdens største katastrofe. Nu har vi muligheden for ikke at gentage den fejl. Det kræver bare, at vi tør kalde tingene ved navn, tage stilling – og måske støtte dem, der tør gøre det, vi andre helst vil undgå at tale højt om.
Så tak, Israel. Ikke for at være perfekte. Ikke for altid at gøre alting rigtigt. Men for at tage truslen alvorligt, når alle andre stadig går rundt og leder efter den diplomatiske kaffekop. Der er ikke altid tid til at diskutere, når huset allerede står i flammer. Nogle gange skal man bare hente brandslukkeren. Og helst før det er for sent. ■
Israel vil nok være det første mål, hvis Iran får atomvåben. Men vi skal ikke narre os selv. Vi står næste i køen
_______
Lars Aslan Rasmussen (f. 1978) er tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Han er kandidat til Københavns Borgerrepræsentation.
ILLUSTRATION: Teheran, 7. februar 2025: Ali Khamenei, Irans øverste åndelige leder, modtager honnør fra piloter i det iranske luftvåben [FOTO: Office Of The Iranian Supreme Leader/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
