Magnus Barsøe om Iran: Vesten er langt bedre til at vinde krige, end hvad rygtet siger
25.06.2025
Man skal passe på med at erklære sejr for tidligt, men mange Mellemøstanalytikere og kommentatorer må klø sig i skægget og genoverveje deres verdensbillede i de her dage.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Magnus Barsøe, førstesuppleant til EU-parlamentet (S) og vært på podcasten Børsen Brænder
Man skal passe på med at erklære sejr for tidligt, men mange Mellemøstanalytikere og kommentatorer må klø sig i skægget og genoverveje deres verdensbillede i de her dage. Det har nemlig vist sig, at Iran er langt svagere, end vi troede – både militært og økonomisk.
Den islamistiske republik med 90 millioner indbyggere betragter sig selv som en regional stormagt, men bør nærmere betegnes som et tandløst regime ude af stand til at forsvare sig selv. Krigen vender Mellemøstens styrkeforhold på hovedet og viser store svagheder hos Irans nære allierede; Rusland. Det er gode nyheder for Vestens liberale demokratier.
Man kan konkludere tre ting.
For det første er Irans militær og luftforsvar rystende teknologisk bagudstående. Israels missilforsvar har svagheder, men vestlig teknologi, ildkraft og efterretningstjenester har vist at være klart overlegen i forhold til Iran, der i vid udstrækning baserer sig på russisk teknologi. Israel etablerede fuld kontrol over luftrummet i løbet af få dage, hvorfra Iran gradvist blev pillet fra hinanden. Man har sjældent set en sådan militær ydmygelse.
For det andet har Iran intet økonomisk modsvar og ingen kort på hånden. Nogle analytikere talte om Irans indflydelse på oliemarkedet og det chok, som Iran kunne tildele verdensøkonomien. De tog fejl.
Det bedste eksempel er Irans varslede blokade af Hormuz-strædet. Omkring tyve procent af al den olie og gas, der fragtes rundt på kloden i skibe, sejles igennem den snævre sejlrende mellem Iran og Oman. Hvis Iran satte en prop i trafikken, ville det få enorme konsekvenser for verdensøkonomien, skrev flere medier. Man glemte bare en vigtig detalje: Omkring 75 procent af olien og gassen sejles til Asien, primært til Kina. Kun 10-15 procent ender i Europa eller USA. Ville Iran virkelig blokere Hormuz-strædet og ramme en af regimets eneste venner; Kina?
Det virkede som et totalt urealistisk bluffnummer. Det var det også.
Ville Iran virkelig blokere Hormuz-strædet og ramme en af regimets eneste venner; Kina? Det virkede som et totalt urealistisk bluffnummer. Det var det også
_______
De finansielle markeder delte tilsyneladende den vurdering. Mandag lå olieprisen og slappede af på omkring 77 dollars, hvilket var det samme som fredag ved lukketid. Tirsdag dykkede prisen ned under 70 dollars, og en tønde olie koster nu mindre, end da året begyndte. Markedet kiggede på Irans trusler og gabte.
Mit argument vil være, at mange analytikere hænger fast i fortiden, og tror vi befinder os i 1970’erne, hvor Mellemøstens petrodiktaturer kunne skubbe verden til afgrundens rand. Men verden er et komplet andet sted i 2025. USA er nu verdens største olieproducent. Iran er kun nummer syv. Europa bruger stadig olieprodukter i benzinbiler og lastbiler, men vores energimix er helt anderledes. Olie spiller fx næsten ingen rolle i strømproduktionen.
Iran er faktisk ingen stormagt. Landet er et økonomisk fallitbo. Og faldet fra tinderne er gået rasende hurtigt: I 2005 var Iran dobbelt så rigt som Kina, hvis man kigger på bruttonationalprodukt per indbygger. I dag er den typiske kineser tre gange rigere end en iraner. Den gennemsnitlige iraner er fattigere end borgerne i Cuba og Irak. Irans samlede økonomi, BNP, er skrumpet med knap 40 procent, siden økonomien toppede for omkring ti år siden. Dengang var Irans økonomi markant større end Israel. Nu er Israels økonomi større end Iran. Også selvom Iran har 90 millioner indbyggere, og Israel har knap 10 millioner.
Den slags økonomiske tal lyder abstrakte og flyvske, men vi har over de seneste to-tre uger set en meget klar konkretisering af, hvad det vil sige at være markant rigere end et andet land: Israel har simpelthen langt bedre teknologi, bedre uddannet personale og mere sofistikeret militært isenkram end Iran. Det svarer lidt til computerspillet Civilization, hvor en hær af græske hoplitter tromles over af en tysk panzerenhed.
Den tredje er måske den vigtigste lektie: De liberale vestlige demokratier er langt bedre end deres rygte til at udkæmpe og vinde krige, end mange pro-russere og nyttige idioter i Vesten vil have os til at tro. Der er ingen grund til at købe den europæiske taberfortælling, som Putin vil have os til at tro på. Vesten er ikke svag. Vesten er den suverænt stærkeste samling af teknologi, forskning, talent, penge og militær styrke, verden nogensinde har set. Iran og dets nære russiske allierede er derimod blevet afsløret som papirtigre svøbt ind i en tåge af propaganda.
Det bør vi alle tænke over næste gang nationalkonservative typer som Kasper Støvring, Marie Krarup eller Viktor Orbán siger, at det liberale vesten er en dekadent sump, der er fortabt på grund af woke, eller hvad hulen de finder på. Vestlig teknologi er tyrannernes langt overlegen, og vi kan sagtens finde ud af at vinde krige.
Vestlig teknologi er tyrannernes langt overlegen, og vi kan sagtens finde ud af at vinde krige
_______
Magnus Barsøe er førstesuppleant til EU-parlamentet (S) og vært på podcasten Børsen Brænder
ILLUSTRATION: Teheran, 4. juni 2025: Ayatollah Khameini står ved siden af Ruhollah Khomeinis barneban, Hassan Khomeini [FOTO: Office Of The Iranian Supreme Leader/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
