Mikkel Vedby Rasmussen: Grønland bliver selvstændigt. Så lad os oprette en ambassade i Nuuk

02.01.2025

Donald Trump har igen bragt Grønlands geopolitik på dagsorden. Og det skal vi takke ham for. Geopolitikken dikterer, at Grønland bliver selvstændigt, og det må Danmark indrette sig på.

Af Mikkel Vedby Rasmussen

Donald Trump har igen bragt Grønlands geopolitik på dagsorden. Og det skal vi takke ham for. Man kan mene om den kommende præsident, hvad man vil, men han er ikke hæmmet af høflighed eller berøringsangst. Han siger klart, hvad danske politikere ikke siger højt: At der er en grundlæggende usikkerhed om Grønlands fremtid – og at den usikkerhed er et geopolitisk problem.

Det er Danmarks ansvar at fjerne den usikkerhed. For på kort sigt kan det få Rigsfællesskabet til at hænge sammen, men på længere sigt er det ikke i nogens interesse, at der ikke er rene linjer.

Selvom der er mange forskellige ideer om, hvad selvstændighed for Grønland er – hvordan det skal opnås og hvornår det skal realiseres – så er der ikke længere et reelt politisk alternativ til selvstændighed. Dansk politik bør baseres på det faktum, og den danske regering bør handle efter det.

SVM-regeringen er gået meget langt for at imødekomme grønlandske ønsker på det udenrigspolitiske område. Det er foreneligt med den grønlandske ambition om gradvis selvstændighed, men ikke foreneligt med ønsket om sammenhængende dansk udenrigspolitik.

For de grønlændere, der ønsker selvstændighed, vil det være en fordel at få afklaret de geopolitiske realiteter i Arktis. For Danmark vil det også være en fordel at indrette vores udenrigspolitik på geopolitikken, som den er, snarere end nostalgiske forestillinger om Rigsfællesskabet, som det var.

Regeringen bør derfor bruge Trumps udtalelser som en anledning til at skabe klarhed om Danmarks geopolitiske interesser og prioriterer i Arktis. Den geopolitiske tilgang gør det også muligt at gøre det klart for de grønlandske politikere, hvad de reelle vilkår for selvstændighed vil være og hvordan Danmark vil forholde sig til et selvstændigt Grønland. Siden usikkerheden omkring forholdet mellem Nuuk og København er kernen i Trumps ønske om ’ejerskab og kontrol’, bør denne afklaring komme til udtryk i en fælles udtalelse af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og hans tiltrædende amerikanske kollega Marco Rubio.

Når uklarheden er erstattet af tydelige prioriteter, bør Danmark foretage en række handlinger for at skabe fundamentet for en ny Arktis-politik.

 

Når uklarheden er erstattet af tydelige prioriteter, bør Danmark foretage en række handlinger for at skabe fundamentet for en ny Arktis-politik
_______

 

Opret en ambassade i Nuuk. Det skal den selvfølgelig ikke hedde (endnu), men vi kan jo kalde det et dansk repræsentationskontor og sætte et stort Dannebrog foran bygning. Sådan et vil tydeligt demonstrere, at Danmark vil fortsætte med at have et tæt samarbejde med Grønland, selvom landet måtte erklære sig selvstændigt. Det vil også gøre det muligt for regeringen i København at koordinere sin indsats overfor Grønland og relationerne til andre lande, som har forbindelse til Grønland. Ambassaden vil således symbolisere en politik, der tager Grønland alvorlig som nation; samtidig med at den tager danske interesser alvorligt.

Afskaf den arktiske ambassadør. I forbindelse med oprettelsen af ambassaden afskaffes den arktiske ambassadør, som erstattes af en repræsentationschef i Nuuk. Ambassadøren var en god ide, som tiden er løbet fra. Den er et produkt af Per Stig Møllers succesfulde forsøg med at definere Arktis som et separat politikområde, hvor vi kunne samarbejde med russerne. Det er ikke længere muligt. Samtidig skaber ambassadørposten konflikt med Grønland, fordi regeringen i Nuuk ikke overraskende mener, at ambassadøren skal repræsentere Grønland. Før jul fik Grønland sin vilje, således at det er det grønlandske selvstyre, som udpeger ambassadøren. Selvom ambassadøren arbejder for udenrigsministeren, så kan selvstyret fyre, hvem de har hyret. Og sammen med at den grønlandske udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, skal sidde i formandsstolen i Arktis Råd, så betyder det reelt, at Grønland får kontrollen med Kongerigets arktiske politik. Men Grønland vil føre den politik på egne og ikke Kongerigets vegne. Det er en uholdbar situation.

Formulere en dansk Arktisk-politik. At Nuuk udpeger den arktiske ambassadør, er et eksempel på, at Regeringen har reelt opgivet at insistere på, at udenrigspolitikken er et rigsanliggende. Udenrigsministeriet vil formentlig mene, at det kun er Arktis Råd, hvor Nuuk deler ansvaret med København. Men udenrigspolitikken er udelelig. Grønland vil med god ret kunne sige, at alle spørgsmål med relevans for Grønland skal varetages – om ikke af Nuuk – så under hensyntagen til den politik, som selvstyret ønsker at føre. Reelt betyder den øgede indflydelse, som Grønland har fået og vil få, at det er Nuuk, som formulerer Danmarks politik. Men Danmark har andre interesser – og måske også andre værdier end Grønland. Danmark har behov for at formulere en politik, der ikke handler om, hvad der er godt for Rigsfællesskabet, men hvad der er godt for Danmark.

Flyt Arktisk Kommando til Færøerne. Arktisk Kommando er en kommando for hele det nordatlantiske område. Det er ikke et grønlandsk hovedkvarter. Og på et tidspunkt, hvor de vigtigste militære aktiviteter foregår i GIUK Gap – altså havet mellem Grønland og Skotland – er det især vigtigt at understrege. Ved at flytte kommandoen til Færøerne understreger Danmark, at Forsvaret er en dansk kapacitet. Selvstyret i Nuuk vil ikke overtage et patruljeskibe, droner mv. i tilfælde af selvstændighed. I den forbindelse kan man overveje etableringen af en civil kystvagt for Grønland.

Finansministeriet overtager ressortansvaret for Grønland. Ved at give statsministeren hovedansvaret for Grønland, så bliver grønlandsspørgsmål storpolitik. At overdrage ansvaret for de fleste af grønlandsspørgsmålene til Finansministeriet, kan alt, der ikke handler om de overordnede relationer mellem rigsdelene, behandles på et niveau, hvor Danmark ikke hele tiden ender med at give Grønland ret for at få fred. I en periode frem mod egentlig grønlandsk selvstændighed vil det være afgørende at klarlægge, hvad Danmark har et ansvar for at betale – og hvad Danmark ikke vil betale. Finansministeriet vil være det rette sted at behandle det spørgsmål.

Invester i kapaciteter til forsvaret, som er lige så anvendelige i Østersøen eller i Det Sydkinesiske Hav som i Arktis. Det princip vil betyde meget lidt for investeringer i overvågningskapaciteter som fx droner, men mere for design af patruljeskibe. Orlogsfartøjer kan have en levetid på 30 år – de kan derfor meget vel skulle anvendes af Søværnet, efter Grønland er blevet uafhængigt.

Når Grønland bliver selvstændigt, vil Danmark have andre opgaver i Arktis. Det skal vi indrette os på. Men vi vil ikke nødvendigvis have andre interesser. For os vil det være af afgørende betydning at forhindre Rusland nu, og Kina på længere sigt, får yderligere fodfæste i regionen. Vi vil ligeledes have en interesse i, at Vesten – i første omgang Storbritannien og USA, men også Danmark – kontrollerer sejlruterne i Nordatlanten. På det økonomiske område har vi en interesse i, at Nordatlanten er et åbent marked, hvor råstoffer udvindes ansvarligt, og på en måde som forhindrer Kina i at opbygge et monopol på vitale råstoffer. Samtidigt ønsker vi også, at de nordatlantiske økonomier ikke samarbejder mere med Rusland, end hvad der er geopolitisk ansvarligt. Endeligt vil vi fortsætte med at se det nordatlantiske område som en del af vores demokratiske civilisation. Det var trodsalt på Island, at nogle af verdens ældste demokratiske forsamlinger fandt sted. Vores historie, og ikke kun Grønlands territorie, knytter os til det arktiske område. Den tilknytning vil bestå. ■

 

Vores historie, og ikke kun Grønlands territorie, knytter os til det arktiske område. Den tilknytning vil bestå
_______

 

Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab på Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i strategi og geopolitik. Han er leder af bestyrelsen for INVI – Institut for Vilde Problemer. Han er forfatter til bl.a. Krisesamfundet (2021) og Tilbage til krigen: Danmark i den nye verdensorden (2022). Sammen med Lars Bangert Struwe udgiver Mikkel Vedby RÆSONs podcasts Geopol og Krisecast.

ILLUSTRATION: Luftfoto over Grønlan nær flækken Kangerlussuaq, 6. maj 2019 [FOTO: Handout/NASA/Ritzau Scanpix]