Kristian Sloth: Hvis politikerne holder løfterne, kan det blive dødsstødet for eksporten af billigt kød

13.04.2026

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Eller kan landbruget og dets hjælperyttere på Christiansborg endnu en gang afspore og forplumre debatten, så det ender som halvhjertede og forgæves forsøg på at ændre noget afgørende?

Af Kristian Sloth

Politikerne forhandler lige nu om et regeringsgrundlag, og kompromisser bliver naturligvis indgået. Jeg er som mange andre spændt på, om løfterne om at stramme vilkårene for industrilandbruget bliver til noget. Vil en ny regering levere et gennembrud for drikkevandet og dyrene? Og for vandmiljøet, klimaet og naturen, som den animalske industri skader mere, end de fleste aner?

Eller ender valgløfterne som de plejer, når det gælder landbruget? Kan landbruget og dets hjælperyttere på Christiansborg endnu en gang afspore og forplumre debatten, så det ender som halvhjertede og forgæves forsøg på at ændre noget afgørende?

Vi fik et svinevalg

Jeg har fulgt debatten om landbrugets forurening i 30 år og har set den ene kuldsejlede plan efter den anden. Frivillige aftaler med landbrugets top, der aldrig blev overholdt. Så jeg var skeptisk overfor, om landbruget for alvor kom på dagsordenen i valgkampen, men heldigvis blev min skepsis gjort til skamme, for der er noget nyt i luften. Folkestemningen er vendt, og det blev et svinevalg, hvor svesken kom på disken. Det var ikke bare dyrevelfærd. Det var også drikkevand og fedtemøg.

Aktivisters videoer gjorde udslaget

Det folkelige pres voksede og blev så stort, at selv Socialdemokratiet og de blå partier blev nødt til at snakke om landbruget. Det vilde er, at folkestemningen blev vendt af en håndfuld aktivister og deres natlige gerninger. Få uger før valget offentliggjorde de en stribe videoer, som de gennem 2025 optog i svinestalde, der tilhører topfolk fra Axelborg, Danish Crown og Danske Svineproducenter. Billederne er så frygtelige, at selv de mest hårdhudede må se væk.

Videoerne mundede ud i TV2 dokumentaren ”Hvem passer på grisene”, og dette vidnesbyrd om forholdene i dyrefabrikkerne gik i danskernes hjerter. Det var denne film, der mere end noget andet banede vejen for svinevalget og for, at den animalske industri lige nu står i sin værste krise nogensinde. Set i det store perspektiv er det absurd, at det netop var dyrevelfærd, der satte gang i opgøret, for ret beset udgør det animalske landbrugs ødelæggelser af miljø, klima og natur langt større og mere alvorlige problemer end dyrevelfærd.

Stramninger kan blive dødsstødet for industrien

Nu holder alle vejret. De røde, de blå og landbrugets top. Alle venter på, om en ny regering rent faktisk vil skabe de markante og blivende forandringer, som der er så hårdt brug for.

Vil politikerne forlange, at landmænd skal overholde loven og standse systematisk halekupering? Det vil blive rigtig dyrt for landbruget, for så skal der bygges nye stalde med markant bedre plads til dyrene. De bider nemlig hinandens haler til blods, fordi de er stuvet sammen på så lidt plads, at et dyr på 100 kg. skal leve i eget skidt på 0,65 kvadratmeter. Vil politikerne forlange, at det skal være slut med den ekstremavl, der gennem årtiers udviklingsarbejde for eksempel har skabt supersøer med verdens højeste antal fødte unger – levende som døde?

 

Vil politikerne forlange, at landmænd skal overholde loven og standse systematisk halekupering? Det vil blive rigtig dyrt for landbruget, for så skal der bygges nye stalde med markant bedre plads til dyrene
_______

 

Hvis politikerne holder løfterne, kan det blive dødsstødet for eksporten af billigt kød. Kun marginaler afgør, om kødet kan sælges på det internationale marked, og konkurrencen er benhård. Det er de sidste ører pr. kilo kød, der afgør, om det kan betale sig. Enhver fordyrelse af produktionen kan blive strået, der knækker kamelens ryg.

Drikkevand i fokus

Drikkevandet kom også på tapetet i valgkampen med krav om et nationalt sprøjteforbud på de områder, hvor grundvandet dannes. Hvis politikerne gennemfører et sprøjteforbud, kan det også blive dyrt for landbruget, selv om erhvervet uden tvivl vil tage sig godt betalt for at miste retten til at forurene drikkevandet. Hvis der ikke må sprøjtes, dyrkes der mindre foder, og så skal storbønderne fodre dyrene med andre kostbare proteinkilder som for eksempel importeret soja. Men politikerne kommer næppe udenom sprøjteforbuddet, for folkestemningen er vendt. Mange danskere tænker “Man skal ikke betales for at lade være med at ødelægge noget så fælles som drikkevandet.”

Fedtemøg og Trepartsaftale

Også det døde hav med iltsvind og fedtemøg kom til at fylde i valgkampen. Trepartsaftalen skal løse problemet og reducere landbrugets udledning af kvælstof, og S og V havde i valgkampen travlt med at markedsføre aftalen som en redningsplanke. Aftalen ER historisk, fordi den skaffer danskerne 390.000 hektar ny skov og natur. Det svarer til en sjettedel af landbrugsjorden, men problemet er, at der er fem sjettedele eller over to mio. hektar tilbage. Her kan der fortsat dyrkes foder til de mange dyr, der forårsager alle problemerne. Trepartsaftalen sikrer i realiteten det animalske industrilandbrugs beståen i stedet for at reducere det markant. Også når det gælder reduktion af landbrugets udledning af klimagasser, tager Trepartsaftalen på landbruget med fløjlshandsker.

Landbruget er presset

Landbruget er så presset, at topchefen for Landbrug & Fødevarer, svineproducent Søren Søndergaard, under valgkampen tog Trepartsaftalen som gidsel. Formanden, der også havde besøg af aktivisternes kameraer, såede simpelthen tvivl om hele aftalen, fordi der i valgkampen kom kritik af andre forhold end det, der står i aftalen. Igen har staten lavet en frivillig aftale med landbruget. Det er nemlig frivilligt, om landmændene vil sælge deres jord til staten. Det skal afgøres gennem lokale forhandlinger, der netop er begyndt, og det giver Landbrug & Fødevarer mulighed for at trænere aftalen og bl.a. anlægge retssager om erstatningernes størrelse. Truslen om at udvande Trepartsaftalen kan blive landbrugets største trumf i kølvandet på valgkampen. Aftalen koster skatteborgerne cirka 45 mia. kr., og den går en usikker fremtid i møde.

Landbruget ruster sig

Truslerne fra valgkampen har indtil videre sat landbruget skakmat, men tag ikke fejl. Mens politikerne forhandler på Marienborg, knokler landbrugets hundredvis af lobbyister på Axelborg for at minimere skaderne. Den magtfulde, velorganiserede og knalddygtige alliance mellem landbrugets top, de store jordejere og den vidt forgrenede agroindustri, har kun et for øje: At forhindre ethvert forsøg på at reducere produktionen af billigt kød.

Politikerne blev taget ved næsen

Trepartsaftalen rører ikke ved storbøndernes guldæg – dyrene. Og derfor er landbrugstoppen særdeles tilfreds med den. Topchefen Søren Søndergaard sagde det ligeud til Ritzau 18/11 2024: ”Aftalen (om den grønne trepart, red.) er en sejr for os”.  

Landbrugstoppen tog politikerne ved næsen under forhandlingerne om Trepartsaftalen. Ingen er så dygtige til at slippe billigt og forhindre afgørende forandringer som det konservative og systembevarende landbrug. Ingen er så dygtige til at dreje forhandlinger ind på et sidespor.

Lakmusprøven bliver nu, om landbruget inviteres med til forhandlingsbordet, når løfterne fra valgkampen skal omsættes i realpolitik. Hvis det magtfulde landbrug tages med på råd, så kan det meget vel ende med det rene ingenting. Tommetykke rapporter, udvalg og kommissioner.

Hvis det skal rykke noget, så skal politikerne lægge planen alene og derefter fortælle landbrugstoppen, hvordan det skal være. ■

 

Truslen om at udvande Trepartsaftalen kan blive landbrugets største trumf i kølvandet på valgkampen. Aftalen koster skatteborgerne cirka 45 mia. kr., og den går en usikker fremtid i møde
_______

 

ILLUSTRATION: En konventionel svineavler med 5.000 svin på gården i Midtsjælland, 17. december 2026 [FOTO: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Shahram Ajloo: Trump og Netanyahu – tusind tak for at bombe mit land

Anton Krogh (LA): Formueskatten var gift for samfundet. Glem ikke, hvordan vi stoppede den

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Er det J.D. Vance, der har vundet Iran-krigen?

Hans Peter Michaelsen i RÆSON SØNDAG: ”Køb, køb, køb!” Men har vi en plan?

Jesper Olsen om regeringsforhandlingerne: Det værste ville være endnu en smal flertalsregering med mange partier

Peter Lautrup-Larsen efter Løkkes ultimatum: Er det Troels Lund Poulsens tur for bordenden?