Mohammad Rona: Messerschmidts seneste forslag kan gøre Danmark til en magnet for asylansøgere. Dansk udlændingepolitik er simpelthen for vigtig til blå bloks teater

13.08.2026


RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

I debatten om udlændingepolitik, migration og grænsebeskyttelse i europæisk kontekst kan det være ganske foruroligende at se, hvordan særligt politikere på den yderste højrefløj fører sig frem. Den seneste aktuelle debat vedrørende Ceuta på den afrikanske nordkyst er ingen undtagelse.

Kommentar af Mohammad Rona, politisk ordfører, MF (M)

På det yderste højre har man belejligt bildt en ikke ubetydelig del af befolkningen ind, at fokus bør være på den danske grænse. Selvfølgelig skal der være styr på de danske grænser. Men faktum er jo, at det allerede er tilfældet. Det er næsten absurd at se Dansk Folkeparti skynde sig at foreslå en form for grænsekontrolenhed med opbakning fra bl.a. DanmarksDemokraterne, som Politiforbundet slog ned igen med det samme. Kald mig gammeldags, men jeg mener, at dansk politi, som ikke har uendelige ressourcer, skal gøre gavn, hvor de kan hjælpe den danske befolkning og ikke blive ofre for DF’s symbolpolitik.

Det afgørende her er ikke Danmarks grænse, selvom den er vigtig. Når der står nordafrikanske migranter og drømmer om et ramme det spanske fastland, så skal automatreaktionen ikke være, at vi sender Danmarks styrker til vores egen grænse og håber på det bedste. Så er det naturligvis de europæiske ydre grænser – herunder den spanske – der er fuldstændig afgørende. I årevis har det yderste højre og venstre dog i varierende, men oftest høj grad modarbejdet EU.

Stukket afsted i den gale retning

Jeg mener, at særligt de nationalkonservative er stukket afsted i den helt gale retning på det sidste. Modstand mod samarbejde, fællesskab, solidaritet og grænsehjælp. Schengen-samarbejdet er her helt essentielt, men det vil DF nu ud af. Løsningen på vores fælles problemer i EU skulle simpelthen være at stikke halen mellem benene og efterlade vores allierede med et problem, vi selv ønsker løst? Man skulle ikke tro, vi var i 2026.

Ingen kan opponere mod, at problemet skal løses ved de europæiske ydre grænser. Derfor er det selvsagt her, vi skal tilføre midler – også til gavn for Danmark. Men da den daværende SVM-regering i forsommeren eksempelvis prøvede at samle opbakning til netop at styrke EU’s grænser, var Dansk Folkeparti ganske enkelt imod. Overraskende er det ikke, idet DF jo grundlæggende tror på, at det skulle være til gavn for Danmark, hvis den europæiske alliance i stedet for havde en hver-mand-for-sig-selv-tilgang. Men det er en hamrende naiv tilgang til politik, der i sidste ende skader os alle.

Det er sågar netop afdækket i Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det vil gøre Danmark til en magnet for udlændinge og migranter, hvis man udtræder af Schengen. I notatet står nemlig, at Danmark ikke længere sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, som de ankom til. Typisk Grækenland, Italien eller netop Spanien. Derudover hindrer det Danmarks adgang til databaser i hele Europa, ligesom danske myndigheder ikke vil kunne få adgang til fælleseuropæiske informationer om, hvorvidt en udlænding er uønsket eller domsudvist og derfor skal nægtes indrejse.

 

Det er sågar netop afdækket i Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det vil gøre Danmark til en magnet for udlændinge og migranter, hvis man udtræder af Schengen
_______

 

Samtidig illustrerer udspillet for mig, at medmenneskeligheden og solidariteten med resten af verden er ved at være endegyldigt forsvundet på det meste af højrefløjen. Javist, vi skal stå vagt om egne grænser og egne interesser, men jeg kan dårligt nævne en eneste til højre for Moderaterne, der har påtalt ulykkeligheden i alt det her. Vi taler om mennesker, der ikke engang nåede vores kontinent, som om de stod ved den danske grænse og krævede vores jord.

Man har næsten lyst til at påpege over for Morten Messerschmidt, hvorfor mange migranter ønsker at komme til Europa og særligt Danmark. Det er verdens bedste sted at leve, og det er det altså ikke blevet på grund af Dansk Folkeparti.

Blå bloks teater

Jeg vil egentlig gerne anerkende, at DF har spillet en vigtig rolle i 00’erne, men de er efterhånden ikke til at kende længere. Det er et vilkår i denne verden, at mennesker fuldstændig uden udsigt til noget værdigt liv vil risikere alt i håbet om et bare nogenlunde leveværdigt liv for dem selv og deres familier. Det betyder ikke, at vi åbner grænser og arme, men man kan som minimum behandle og tale om dem som mennesker og ikke udyr, der ikke fortjener den mindste sympati.

Det minder mig nemlig også om, hvorfor vi selvfølgelig fortsat skal have et stort europæisk og internationalt fokus og engagement. Messerschmidt og dele af højrefløjen vil simpelthen droppe al støtten til resten af verden, selvom det til alle tider vil være det bedste værn mod, at flere og flere migranter vil søge mod en værdig tilværelse i Europa.

Der er noget ualmindeligt hyklerisk over, at man på højrefløjen vil kappe båndene til udviklingen af resten af verden, samtidig med at man raser over, at mange menneskers lande ganske enkelt ikke er gode at leve i. Og her bør man holde sig for god til at bruge et argument om religion. Der er rigeligt med lande med kristent flertal, hvor der heller ikke er et godt liv.

Jeg har netop overstået hasteforespørgselsdebatten i Folketinget, der blev indkaldt på baggrund af situationen i Ceuta af Messerschmidt, der svinger taktstokken i blå blok. Men da vi stod i salen, var situationen for længst under kontrol. Det var ikke som dengang i 2015 på Inger Støjbergs vagt, hvor tusindvis af syrere vandrede langs de danske motorveje. Derfor stod vi og talte om migranter, der ikke engang var på vores kontinent. Man kan ikke lade være med at mistænke, at vi kun skulle indkaldes for at diskutere de her hypotetiske scenarier, fordi det yderste højre skal have lejlighed til at virke handlekraftige i klip på sociale medier.

Og trods den påståede vigtighed af debatten for den borgerlige opposition, så kunne hverken Mona Juul, Alex Vanopslagh eller Troels Lund Poulsen finde tid i kalenderen. Dertil var der stort set ingen spørgsmål om situationen vedrørende Ceuta, der jo var indkaldt til, men snarere om generel udlængepolitik i det hele taget. Lad os kalde det, hvad det var: teater.

Imens fortsætter regeringen med at iklæde sig den europæiske førertrøje i forhold til udlændingepolitikken. Den næste milepæl i det arbejde er at etablere udrejsecentre uden for EU i tæt samarbejde med partnerlande og på ordentlige og ligeværdige vilkår. Til september kommer en række udlændingeministre til netop Danmark, fordi Danmark er gået i front for at få etableret udrejsecentre i tredjelande. Vi er inde i den afgørende fase af et projekt, som den blå opposition aldrig har haft fantasi til at gennemføre.

Nogle år ude i fremtiden vil vi derfor med al sandsynlighed se tilbage på en tid, hvor Christiansborg reelt set blev omdannet til et SoMe-teater for den borgerlige opposition, imens deres værste mareridt, en centrum-venstre-regering, både klogt og ikke mindst humant tog lederskab for at løse både danske og europæiske udfordringer med nutidens og fremtidens udlændingepolitik. ■

 

Nogle år ude i fremtiden vil vi derfor med al sandsynlighed se tilbage på en tid, hvor Christiansborg reelt set blev omdannet til et SoMe-teater for den borgerlige opposition
_______