RÆSON præsenterer Olie og Vand: Kan demokratiet overleve tech? Ny e-bog fra Vincent F. Hendricks og Mikkel-Møller Sørensen
08.04.2026
.”Demokrati og tech er æbler og appelsiner, olie og vand. De to ligner ikke hinanden og – væsentligere endnu – vil ikke det samme. Demokratiet vil sikre den bedste balance mellem individuel autonomi og almenvellets bedste – techindustrien vil kontrollere alt, ned til farven i vindingerne på det sidste garnnøgle.”
I den nye e-bog fra RÆSON, OLIE OG VAND, beskriver Vincent F. Hendricks og Mikkel-Møller Sørensen omfanget og kompleksiteten af disse omvæltninger – og stiller det afgørende spørgsmål: ”Kan demokratiet overleve tech?”
I bogens forord lyder det bl.a. fra forfatterne:
”Siden Oplysningstiden har vi besunget den individuelle autonomi. Og af de styreformer, vi har opfundet, er demokratiet den, der sikrer den bedste balance mellem individets interesser og præferencer og almenvellets bedste. Men techindustriens infrastrukturambitioner og det liberale demokrati er som olie og vand – de blandes dårligt.”
Første premiereudgave af E-bogen, som RÆSON løbende vil opdatere for læserne, kan downloades her som PDF.
Indholdsfortegnelse over Olie og Vand: Kan demokratiet overleve tech?:
1. EFTER VALGET 2024: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde
2. MARTS 2025: Velkommen til den teknofeudale æra
3. MAJ 2025: Velkommen til kakistokratiet, vor tids nye styreform
4. SEPTEMBER 2025: Bliver MAGA splittet mellem Musk og Trump?
5. FEBRUAR 2026: Udfordrer USA nu Europas demokratri?
6. MARTS 2026: Kan demokratiet overleve tech og AI?

Vincent F. Hendricks & Mikkel-Møller Sørensen [FOTO af Tommy Frost for RÆSON]
Mikkel Møller-Sørensen (f. 1994), BA i filosofi fra Københavns Universitet og nu studerende ved Copenhagen Business School.
Vincent F. Hendricks (f. 1970), dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en række bøger, herunder bl.a. Spræng boblen (2016), Fake News (2017), Kæmp for kloden (2018), Os og dem (2019), Vend Verden (2020), Sandhedsministeriet (2021), NOK OM MIG (2023), Sucker Nation (på vej i 2026).
ILLUSTRATION: Det Hvide Hus, Washington D.C., 11. marts 2025: USA’s præsident, Donald Trump, taler med pressen, flankeret af Tesla-direktør, Elon Musk, foran en Tesla-bil [FOTO: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix]. NB: MÅ IKKE KOPIERES, VIDERESENDES ELLER PÅ ANDEN MÅDE DELES.









![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)


