Lars Bangert Struwe: Tryghedsdiplomati og ikke mindst USA er regeringens kompas i en ny og farlig verden

31.01.2022

Regeringen vil med deres nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi ikke kun prioritere velfærdsstaten – men også prioritere forsvaret af den, så der er tryghed i Danmark. I centrum er et nyt værdi- og tryghedsdiplomati og allervigtigst: USA.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) – klik he

Af Lars Bangert Struwe

REGERINGEN OFFENTLIGJORDE i dag deres nye udenrigs– og sikkerhedspolitiske strategi, der skal fokusere på tre forhold: Værdier, virkelighed og virkemidler. Dette nye diplomati skal opbygges over følgende begreber: Værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati, migrationsdiplomati og økonomisk diplomati. Strategien vil ganske sikkert udløse en lang række nærmest forudsigelige reaktioner. Nogle vil være vrede over, at klima ikke er vigtigst – andre at det økonomiske diplomati ikke er rangeret højt nok etc.

”USA – en enestående og afgørende partner for Danmark”. Så klart siges det i strategien. USA står i centrum og er afgørende for de to vigtigste komponenter i den nye strategi: værdi- og tryghedsdiplomatiet – og det bør man lægge mærke til. Regeringen sætter værdier og fællesskaber som EU og NATO først, men strategien lægger samtidig en meget klar linje, hvor USA er omdrejningspunktet, mens EU ikke udgør nogen særlig vigtig sikkerhedspolitisk komponent. Det betyder dog ikke, at man ikke vil hverken EU eller FN, men at den nye stormagtskonflikt medfører, at der vælges side over for Kina og Rusland. Og her vælger Danmark meget klart USA.

 

Stormagtskonflikten og Ukrainekrisen betyder, at statsminister Mette Frederiksen bliver nødt til at fortælle vælgerne, at der nu skal overføres midler til udenrigs- og forsvarspolitik
_______

 

USA – og værdierne – først
Det nye udenrigspolitiske kompas udgøres af følgende punkter: Klima, frihed, tryghed, lighed, demokrati, menneskerettigheder, retfærdighed, velfærd og bæredygtighed. Helt centralt er dog, at Danmark skal stå i kernen af såvel NATO som EU, og at kompassets ni elementer skal indgå i dette arbejde. I statsministerens præsentation fremgik det i dag meget klart, at FN nu skal opprioriteres. Kompasset drejer altså og peger nu mod Indo-Pasific. Indien, Kina, Japan er stater, som man nu skal fokusere på.

En afledt effekt af den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi handler om at beskytte vores levemåde og velfærdsstat. Og udenrigsminister Jeppe Kofod slog fast ved lanceringen, at man nu igen stod over for at skulle kæmpe for dette. Regeringen skal derfor omstille dele af sin politik, hvor der efter al sandsynlighed skal omprioriteres midler. Danmark har valgt side, og man ikke vil acceptere den rå magtlogik. I stedet vil man diplomati, undgå konfliktoptrapning, men man vil ikke afskrive sig magtmidler. Det betyder, at regeringen nu ikke kun kan prioritere velfærdsstaten – men må prioritere forsvaret af den, så der er tryghed i Danmark.

Nu er verden ny og en anden. Stormagtskonflikten og Ukrainekrisen betyder, at statsminister Mette Frederiksen bliver nødt til at fortælle vælgerne, at der nu skal overføres midler til udenrigs- og forsvarspolitik. Nu skal regeringen forsikre danskerne om, at det er USA og det transatlantiske forhold, man fortsat satser på – på trods af tilbagetrækningen fra Afghanistan. Under Ukrainekrisen har USA vist sig som den helt centrale aktør – og i dele Socialdemokratiet er man næppe klar til en større binding til EU i modsætning til særligt V og RV. Imidlertid afskriver man ikke EU i strategien, men der står bl.a. ikke noget om ophævelse af forsvarsforbeholdende.

 

Det tager tid at forberede vælgerne på, at der muligvis skal gå penge til våben i stedet for hospitaler og vuggestuer
_______

 

Det nye kompas peger mod storm
I strategien står der nu direkte, at ”… det kommende forsvarsforlig skal have Wales-målsætningerne som forudsætning.” Med andre ord: Der skal bruges midler på forsvaret i de kommende år. Det vil dog tage tid at ændre den nuværende velfærdsfortælling, for at opprioritere udenrigs, sikkerheds- og forsvarspolitik kan man ikke gøre i løbet af en uge – det tager tid at forberede vælgerne på, at der muligvis skal gå penge til våben i stedet for hospitaler og vuggestuer.

Den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi vil langt hen ad vejen finde opbakning i højre side af Folketinget. Og hvis man rent faktisk vil tilføres midler til forsvaret i det kommende forlig, kan man derfor godt finde et flertal for det kommende forsvarsforlig. Statsministeren anser dog den nye udenrigspolitiske situation som så alvorlig, at man klart fornemmer ønsket om at få både RV og SF med. Og da regeringen gerne vil have SF med i et nyt forsvarsforlig, har de begge brug for tid til at forberede vælgerne. Det kan man fx se, når Pia Olsen Dyhr har været ude og markere sig klart i forhold til Rusland og Ukraine. Det fornægter sig ikke, at SF er skabt på baggrund af Sovjetunionens invasion af Ungarn i 1956, og her trækker Pia Olsen Dyhr på partiets historie.

I det strategiske udspil nævner regeringen, at den vil annullere omprioriteringsbidraget fsva. Udenrigsministeriet. Det betyder, at ministeriet tilføres to og tre chifrerede millionbeløb. Og selvom dele af det danske sikkerhedspolitiske miljø står klar til at fornægte statsministerens prioriteringer, bør de tage det til sig, også selvom det ikke nødvendigvis betyder, at statsministeren i morgen tilfører penge til forsvaret. For der er ingen tvivl om, at det nye kompas peger mod storm. ■

 

Selvom dele af det danske sikkerhedspolitiske miljø står klar til at fornægte statsministerens prioriteringer, bør de tage det til sig, også selvom det ikke nødvendigvis betyder, at statsministeren i morgen tilfører penge til forsvaret. For der er ingen tvivl om, at det nye kompas peger mod storm
_______

Apropos denne artikel:

Jesper Olsen: Der er dele af retspolitikken, der er for vigtig til, at der går Hjallerup Marked i den

Tilføjet programmet for Mød Historien lørdag 7. september: Jeanette Varberg (foruden Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen)

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?