Kasper Elbjørn: En af samfundets største udfordringer er en chance for et borgerligt comeback
02.08.2025
Tre store udviklinger mangler i den daglige debat – selvom de hver især udfordrer grundlæggende forudsætninger for dansk velfærd, økonomi og samfundsmodel.
Artikelserien “Hvad afgør næste valg?” er en del af RÆSONs Kommentarserie, som – takket være vores abonnenter – er udenfor betalingsmuren. Nyhedsmagasinet RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og se mere
Kommentar af Kasper Elbjørn
Hvilke temaer burde være afgørende frem til valget? Livet på Christiansborg kan virke som en evig tv-serie, hvor intrigerne kun interesserer de indviede. Men det politiske landskab kommer til at ændre sig, takket være tre store strukturelle skift, vi er nødt til at begynde at forholde os til.
Kun omkring 20 pct. kan se en mærkbar effekt af AI på virksomhedens samlede indtjening. Forklaringen? Selvom værktøjerne findes, er det svært at få dem til at fungere godt i den daglige arbejdsproces
_______
1) Arbejdsmarkedet med AI – en anderledes bølge af ulighed
Vi står på tærsklen til en ny fase i arbejdsmarkedets udvikling, hvor kunstig intelligens og sprogmodeller begynder at påvirke funktionær- og vidensarbejde. I konsulentgiganten McKinseys seneste globale undersøgelse siger næsten 80 pct. af verdens største virksomheder, at de bruger AI i deres forretning. De mindre virksomheder halter ofte bagefter, men over en tredjedel af mellemstore virksomheder (med mere end 250 ansatte) fortæller, at de også bruger AI i hverdagen. Men undersøgelsen viser også at det endnu ikke lykkedes at skabe store forbedringer i produktiviteten. Selvom 92 pct. af virksomhederne i undersøgelsen planlægger at øge deres investering i generativ AI inden for de næste tre år, mener kun 1 pct. at de har fået fuldt udbytte endnu. Kun omkring 20 pct. kan se en mærkbar effekt på virksomhedens samlede indtjening. Forklaringen? Selvom værktøjerne findes, er det svært at få dem til at fungere godt i den daglige arbejdsproces og ændre den måde, folk arbejder på.
Denne modsætning – at mange bruger AI, men få får store gevinster – viser, at de fleste virksomheder har taget værktøjer som chatbots i brug, men de færreste har implementeret AI som en del af deres koncernstrategier og slet ikke burger AI til at skabe den dybe forandring, som vi må forvente vil ske inden for ganske få år. AI er stadig kun på forsøgsstadiet.
Selvom de store produktivitetsgevinster endnu lader vente på sig, ændrer virksomheder allerede nu deres rekrutteringsstrategier, især i de områder, hvor AI forventes at få størst effekt: jura, HR, kommunikation, dataanalyse, IT og økonomi.
AI vil ændre måden, vi arbejder på, og hvilke færdigheder der er vigtigst. Det minder om globaliseringens første fase, hvor industrijob forsvandt uden en klar politisk forståelse endsige et politisk svar på udviklingen. Dengang ventede vi, til smerten var stor. I Danmark blev der fra 2000- 2010 nedlagt over 100.000 industrijob – særligt i lav- og mellemuddannede segmenter. Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af beskæftigede i industrien med omkring 30 pct., og områder som Sønderjylland og Nordjylland blev særligt hårdt ramt. Det førte til stigende ledighed, faldende boligpriser, social mistrivsel og en begyndende geografisk polarisering. Tænk blot på valget i 2015, hvor Danmark praktisk talt blev delt i tre, og Dansk Folkeparti satte sig tungt på det sønderjyske og Sjælland – som udtryk enten for vælgernes protest eller desperation.
Nu truer AI med at udhule DJØF’ernes jobs – og det er måske på tide at tage debatten om, hvordan vi burger AI bedst, inden vi igen står i en omstillingskrise uden at vide, hvordan vi skal håndtere den. Tom M. Mitchell er professor ved Carnegie Mellon University, hvor han grundlagde verdens første afdeling for maskinlæring. Han fremhæver, at AI bør betragtes som en “co-pilot” for vidensarbejdere. Altså en form for værktøj, der styrker menneskers beslutningstagning og kreativitet i stedet for at erstatte dem. Vi skal lære at bruge AI som et værktøj, som en assistent eller en rådgiver, for at blive bedre beslutningstagere. Han understreger, at det er vigtigt at udnytte kunstig intelligens til at forbedre menneskelig præstation og ikke blot overtage arbejdsfunktioner. Dette perspektiv er centralt i diskussionen om, hvordan AI kan integreres i arbejdspladser på en måde, der gavner både AI og de mennesker, der bruger den.
Nu truer AI med at udhule DJØF’ernes jobs – og det er måske på tide at tage debatten om, hvordan vi burger AI bedst, inden vi igen står i en omstillingskrise uden at vide, hvordan vi skal håndtere den
_______
2) Energi: En akilleshæl, både geopolitisk og industrielt
Europa halter alvorligt bagefter, når det gælder energiinfrastruktur og energieffektivitet. For at sikre både den grønne omstilling og de kommende års digitalisering – herunder AI-drevne datacentre og øget elektrificering – kræves investeringer i en størrelsesorden, vi sjældent taler ærligt om. Det er vigtigt at understrege, at energieffektivisering ikke kun hjælper os med at nå klimamål – den er også central for at styrke energisikkerheden, da et lavere energiforbrug reducerer afhængigheden af ustabile og geopolitiske følsomme energikilder.
Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) forventes elforbruget fra europæiske datacentre at stige med op til 60 pct. frem mod 2030, primært drevet af AI og cloud-baserede løsninger. Og i en verden med voksende geopolitiske spændinger er det afgørende, at Europa kan sikre stabil og robust energiforsyning. Energikommissær Dan Jørgensen nævnte på en konference i Bruxelles i foråret 2025, at han vil fremsætte en pakke om energieffektivitet for datacentre, men detaljer er endnu ikke offentliggjort.
Kina, Japan og USA overhaler EU på energieffektivitet, og vi risikerer, at Europas næste store industripolitiske udfordring ikke bliver Rusland – men vores eget elnet. Min chef, Kim Fausing, har foreslået en europæisk 10-års plan for energieffektivitet, elektrificering og udbygning af elnettet. Jeg mener, det er præcis den type ambitiøs tænkning, vi bør insistere på, og jeg kan for egen regning tilføje, at jeg mener, Danmark bør spille en langt mere offensiv rolle i at sætte det på den europæiske dagsorden. Eller i det mindste gå forrest nationalt. Dan Jørgensen kan i hvert fald ikke drive den dagsorden uden støtte fra andre.
Det er præcis den type ambitiøs tænkning, vi bør insistere på, og jeg kan for egen regning tilføje, at jeg mener, Danmark bør spille en langt mere offensiv rolle i at sætte det på den europæiske dagsorden
_______
3) Familiepolitik: Et forsømt, men fundamentalt politisk spørgsmål
I takt med at ægteskaber bliver færre, fertiliteten falder, og ensomheden stiger – især blandt unge – bør det få os til at spørge, om vi har reduceret familiepolitikken til et velfærdsteknisk hjørne? Det tror jeg, og jeg mener, at det burde være et centralt politisk tema.
Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af vielser i 2023 til 31.582 par – et fald på 4 pct. sammenlignet med 2022. Tendensen for ægteskaber mellem personer af samme køn går dog modsat: De vil gerne giftes og skabe familie.
I 2023 faldt fertiliteten i Danmark til 1,50 børn pr. kvinde. Det er det laveste niveau siden 1987 og langt under reproduktionsniveauet på ca. 2,1 børn. Danmark ligger faktisk stadig lidt over EU-gennemsnittet, men trenden er entydigt faldende. Derudover vokser ensomheden – især blandt unge: Ifølge Mary Fondens Epinion-undersøgelse fra 2024 oplever 17 pct. af de 16-24-årige svær ensomhed, mens andelen er hele 22 pct. for 25-34-årige. I befolkningen som helhed føler ca. 9,6 pct. sig svært ensomme. Det svarer til omkring 470.000 af danskerne over 16 år.
I USA har konservative tænkere foreslået, at ny regulering bør vurderes ud fra dens konsekvenser for familiedannelse – ligesom vi i dag vurderer lovgivning ud fra klimaeffekter eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Kunne man forestille sig noget tilsvarende i en dansk kontekst?
Vi ved, at stabile familier har dokumenterede positive effekter – fra børns trivsel til samfundets økonomi og sammenhængskraft. Ny dansk forskning understreger sammenhængen mellem familieformer og børns trivsel: Ifølge ROCKWOOL Fondens vidensoverblik lider børn, hvis forældre går fra hinanden, oftere af følelses- og adfærdsmæssige problemer – og for mange varer disse effekter i mere end 10 år, uanset om barnet bor med én forælder eller i deleordning.
En undersøgelse fra VIVE fremhæver, at børn trives bedst, når forældre kombinerer tæt omsorg, klare normer og struktur – og det hænger oftest sammen med stabile to-forælder-familier.
Ifølge professor Martin Munk fra DPU er familiens stabilitet – især om mor og far bor sammen og har tilknytning til arbejdsmarkedet – mere afgørende for børns sociale mobilitet og tillidsdannelse end forældrenes indkomst eller uddannelse.
Familiepolitikken er ikke det, der diskuteres mest lige nu – men måske er det netop den, der kunne binde blå blok bedre sammen? Dansk Folkeparti har foreslået økonomiske incitamenter til familier med mere end to børn: Et fradrag pr. hjemmeboende barn under 18 år på 2.500 kr. pr. måned, der kan udnyttes af begge forælder. Således vil en familie med to forældre med tre børn, hvor begge forældre arbejder, til sammen modtage 180.000 kr. i årligt fradrag. Det Konservative Folkeparti har foreslået, at børnepengene omfordeles, så alle ufødte børn får en engangsudbetaling på 20.000 kr. otte uger før termin. Moderaterne har foreslået en familiekonto, hvor udgifter kan fordeles over barnets opvækst frem for at falde tidligt i forløbet.
Det er alt sammen prisværdigt, at de tre partier har disse tanker. Jeg tror blot, vi skal begynde med at tale om sociale normer med udgangspunkt i fakta. Og fakta bekræfter mønsteret: Børn, der vokser op i stabile to-forælder-hjem, klarer sig generelt bedre både socialt, uddannelsesmæssigt og adfærdsmæssigt – end børn, der vokser op i ustabile eller enlige familier.
Hvad er de borgerlige for?
AI, energimangel og demografiske skift er ikke sager, der løses med en ny reformkommission eller justering af eksisterende ydelser. De kræver, at vi tør stille de større spørgsmål og måske genoverveje nogle af de grundantagelser, velfærdsstaten og arbejdsmarkedet er bygget på.
Jeg er borgerlig, og jeg burde måske have skrevet top-topskat eller selskabsskat på listen over vigtige politiske temaer. Men målene om at reducere statens størrelse og øge vækst og konkurrenceevne harmonerer ikke altid med en ambitiøs arbejdsmarkeds-, energi.- eller familiepolitik, selvom det absolut er muligt at føre en økonomisk politik der styrker jobvækst, energieffektiviteten eller/og familien som bærende institution i samfundet.
I øvrigt er partierne jo heller ikke – så vidt jeg kan se – enige om at fjerne top-topskatten eller reducere selskabsskatten yderligere. Lige nu er borgerlige partier nærmest udelukkende forenet af deres modstand mod Ruslands invasion af Ukraine, identitetspolitiske dagsordener og venstrefløjens forkærlighed for terrorbevægelser i Mellemøsten. Det kan være nok til at vinde valg i dag, men det er næppe nok til at formulere et troværdigt projekt for fremtiden.
En samlet plan for hvordan vi møder en ny bølge af ulighed, hvordan vi adresserer energimangel- og sikkerhed samt hvordan vi sikrer en ny pro-familie-dagsorden kunne være det, der løfter det borgerlige projekt. Så man er for noget, og ikke kun imod noget. ■
AI, energimangel og demografiske skift er ikke sager, der løses med en ny reformkommission eller justering af eksisterende ydelser. De kræver, at vi tør stille de større spørgsmål og måske genoverveje nogle af de grundantagelser, velfærdsstaten og arbejdsmarkedet er bygget på.
_______
Kasper Elbjørn (f.1973) er kommunikationschef i Danfoss (2021) og har tidligere arbejdet for CEPOS, Carlsberg og Saxo Bank og er desuden kendt som borgerlig debattør og forfatter samt redaktør af flere bøger. Tidligere kandidat for V, senere medlem af K. ILLUSTRATION: “Blå salon” med Inger Støjberg, Alex Vanopslagh og Mona Juul under DanmarksDemokraternes landsmøde i MCH Herning Kongrescenter lørdag den 26. oktober 2024. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpixen/Ritzau Scanpix
Artikelserien “Hvad afgør næste valg?” er en del af RÆSONs Kommentarserie, som – takket være vores abonnenter – er udenfor betalingsmuren. Nyhedsmagasinet RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge samt rabatter, fordele og fribilletter til udvalgte arrangementer). Klik her og se mere
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
