Kristian Sloth: Politikerne bag trepartsaftalen er ført bag lyset af Danmarks dygtigste lobbyorganisation

01.11.2025

Landbrugets topfolk smiler i skægget over den grønne trepartsaftale, for den åbner for mere forurening i stedet for mindre.

Kronik af Kristian Sloth, journalist og foredragsholder 

”Der kan faktisk godt produceres 10 millioner flere slagtegrise, selvom der tages sårbare jorder ud.”

Sådan udtalte Danish Crowns topchef Niels Duedahl sig til Landbrugsavisen 24. oktober. 10 millioner flere slagtesvin er næsten dobbelt så mange som nu.

Slagterigigantens udmelding udstiller knivskarpt svagheden ved den grønne trepartsaftale

Harmonireglen og et smuthul

Den grønne trepartsaftale fra sommeren 2024 skal reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet ved at tage 390.000 hektar landbrugsjord ud af drift og omlægge det til natur. Ideen er, at når der ikke længere spredes gylle på 390.000 hektar, så kommer der mindre kvælstof ud i fjorde og hav, og det vil mindske iltsvindet og vække det døde hav til live.

De 390.000 hektar svarer til cirka en sjettedel af Danmarks landbrugsjord, og på de resterende fem sjettedele gælder den såkaldte harmoniregel, der sætter en grænse for, hvor meget kvælstof (gylle eller kunstgødning), der må spredes. En svineproducent må for eksempel sprede 170 kg. N per hektar om året (N=kvælstof). Jo flere dyr, en landmand har, jo mere jord skal han bruge til at sprede gyllen på.

I svinetætte Vest- og Nordjylland er der ikke plads til flere dyr, fordi grænsen for, hvor meget gylle, der må spredes, er nået. Men andre steder i landet er der plads, og det er det smuthul, Danish Crown benytter.

 

Ifølge Danish Crowns topchef er der altså plads til flere svin de steder i landet, hvor der må gødes mere, end der bliver i dag
_______

 

Duedahls fidus

Danish Crown forklaring på, hvorfor der er plads til 10 millioner flere svin, er, at mange marker i andre landsdele ikke bliver gødet op til maxgrænsen på 170 kg N om året. De 10 millioner nye svin skal derfor placeres der, hvor der stadig er plads til mere gylle.

Som Niels Duedahl siger i Landbrugsavisen: ”Vi har ikke noget harmoniproblem i Danmark. Vi har et koncentrationsproblem”.

Ifølge Danish Crowns topchef er der altså plads til flere svin de steder i landet, hvor der må gødes mere, end der bliver i dag. Det gælder fx Sjælland, og hvis Danish Crowns drøm går i opfyldelse, vil det gå ud over steder som Holbæk fjord, Roskilde fjord og Issefjorden, hvor iltsvindet allerede hærger.

Så mens trepartsaftalen laver natur ud af ufrugtbare lavbundsjorde, kan landbruget opkøbe jord andre steder, øge antallet af dyr og øge forureningen.

Trepartsaftalen skulle mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet og dermed få livet tilbage i havet, fjordene og søerne. Det vil ikke ske med 10 millioner flere slagtesvin. Tværtimod: Forureningen vil øges og spredes til nye egne af landet.

Absurd mange dyr

Forureningen fra landbruget kommer næsten udelukkende fra landbrugsdyrene, som vi årligt producerer op mod 200 millioner af. Tallet inkluderer fjerkræ, kvæg, får og svin. I intet andet land på kloden produceres der så mange svin per indbygger som i Danmark.

200 millioner dyr er absurd mange i forhold til landets størrelse, og det er derfor, at havet er dødt, drikkevandet forurenet, biodiversiteten Europas ringeste og landskabet fattigt. Der er simpelthen ikke plads til så mange dyr i vores lille land.

Trepartsaftalen er en åben ladeport. Den sikrer, at en sjettedel af landbrugsjorden laves om til natur, men den sikrer ikke, at antallet af dyr samtidig reduceres. Det er denne åbne ladeport, Danish Crown går ind ad, når koncernen peger på 10 millioner flere svin.

Danish Crown udviser ikke ligefrem fædrelandskærlighed

Danish Crown er en central spiller i det bomstærke netværk, der styrer det animalske landbrug. Netværket har et eminent samarbejde og en uforholdsmæssig stor magt i byråd, regionsråd og folketing.

Hovedspillerne er bl.a. gigantvirksomheder som Danish Crown, Arla, DLG og Danish Agro. Dertil kommer topledelsen i Landbrug & Fødevarer og storbønder, der typisk har opkøbt 20-30 gårde på egnen og ejer tusindvis af hektar jord.

Når Danish Crown lufter en så kontroversiel tanke som 10 millioner flere svin, vil jeg gætte på, at det er mere eller mindre klappet af raden rundt.

 

Trepartsaftalen kan meget vel udvikle sig til en ”minksag 2” – et langtrukket juridisk mareridt med kolossale erstatninger
_______

 

Danish Crown og de øvrige hovedspillere nærer tilsyneladende ikke den store fædrelandskærlighed.

De ved, at årsagen til det døde hav, det giftige drikkevand, det monotone landskab og Europas ringeste biodiversitet næsten udelukkende er det abnormt høje antal landbrugsdyr.

Alligevel vil de have flere dyr – mange flere. Dyrene er guldkalven, og så længe samfundet betaler for at rydde op efter produktionen, er flere svin en hamrende god forretning for netværket.

Bliver trepartsaftalen den nye minksag?

Landbrugets topfolk er kisteglade for trepartsaftalen, fordi den ikke rører ved den ømme tå – de alt for mange landbrugsdyr.

Lige nu finder kommunerne de 390.000 hektar landbrugsjord, der skal tages ud af drift. Der tegnes nye landkort på rådhusene, men det værste ligger forude, for efterfølgende skal der forhandles pris og villighed med de berørte landmænd.

Landbrugets hovedsæde Axelborg kører altid advokater, revisorer og andre dygtige folk i stilling, når der skal afgives jord eller produktion. Det er der utallige eksempler på, og trepartsaftalen kan meget vel udvikle sig til en ”minksag 2” – et langtrukket juridisk mareridt med kolossale erstatninger.

Trepartsaftalen er elendigt politisk håndværk

Landbruget får mere i støtte, end det betaler i skat, og samfundet betaler for at rydde op efter den ekstremt forurenende produktion af dyr. Samlet set er det animalske industrilandbrug derfor en dårlig forretning for samfundet.

Alligevel har politikerne indgået en aftale med landbruget, der sætter erhvervet i stand til at øge forureningen. Politikerne, der har stemt for trepartsaftalen, er i den grad ført bag lyset af Danmarks dygtigste lobbyorganisation.

Den grønne trepartsaftale er elendigt politisk håndværk, og Danish Crowns ønske om flere svin viser med al ønskelig tydelighed, hvor fejlslagen aftalen er. ■

 

Den grønne trepartsaftale er elendigt politisk håndværk, og Danish Crowns ønske om flere svin viser med al ønskelig tydelighed, hvor fejlslagen aftalen er
_______

 

Kristian Sloth (f. 1956) er prisvindende journalist med særligt fokus på klima, miljø og biodiversitet. Han arbejdede i 25 år som undersøgende journalist i DR Nyheder. Han er medskaber af en række dokumentarfilm, og var senest Lead Campaigner for Greenpeace Danmarks landbrugskampagne. Nu holder Kristian Sloth foredrag om landbruget og om undersøgende journalistik.

ILLUSTRATION: København, 29. august 2024: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) og miljøminister samt minister for ligestilling Magnus Heunicke (S) ved ministeroverdragelsen til minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri [FOTO: Emil Nicolai Helms/Scanpix]

Apropos denne artikel:

Udsolgt i 2023, 2024 og 2025. Vidensfestival 2026 er med bl.a. Stefan Hermann, Peter Øvig, Peter Viggo, Josefine Klougart, Rane Willerslev, Anja C. Andersen og Zinini Elkington

Peter Møller Thomsen: USA’s nye nationale sikkerhedsstrategi begynder og slutter på den vestlige halvkugle. Ikke i Kyiv, ikke i Taipei

Theresa Scavenius: Regeringen bevæger sig støt fremad mod en overvågningsdystopi

Jakob Matthiesen: Er Jermaks fald en sejr eller et tilbageslag for Ukraines kamp mod korruption?

Lars Struwe: Før 2022 forstod de færreste Ruslands krigsplaner – nu står Europa i samme situation

På vej i 2026: Foredrag med Peter Viggo Jakobsen i Aarhus og København