Theresa Scavenius: Regeringen bevæger sig støt fremad mod en overvågningsdystopi
05.12.2025
Øget overvågning tegner et billede af en regering, som fører Danmark i en direkte anti-demokratisk retning, forslag for forslag, lov for lov.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er et debatformat, skrevet af bl.a. politikere. Serien bringes udenfor betalingsmuren – så den kan læses af alle. Det er netop muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at læse mere
Kommentar af Theresa Scavenius, afhængigt medlem af Folketinget. Stifter af Grønne Demokrater
Den danske regering bevæger sig, med Peter Hummelgaard (S) og Mette Frederiksen (S) i spidsen, støt fremad mod en overvågningsdystopi. Regeringens politik har for længst krydset grænsen for, hvad der ligger inden for en retsstat, og netop nu ligger tre ekstreme forslag om overvågning af danske borgere og venter på at blive til virkelighed.
Det nyeste påfund inden for overvågning og omgåelse af retssikkerheden, er den såkaldte hooligan-lovpakke, der skal give politiet mulighed for at lave masseovervågning af fodboldfans og bruge ansigtsgenkendelse. Derudover sker der det ekstreme, at hvis man bliver anklaget for at have lavet ballade under et fodboldarrangement, får man en plet på sin straffeattest – uden rettergang eller domstolsbehandling. Selve anklagen udløser straffen.
Justitsministerens argument for, at et sådant forslag stadig er indenfor retsstaten er, at berørte personer selv efterfølgende kan gå til en domstol og få straffen efterprøvet, hvis de er utilfredse. Men det er at vende vores retsstat på hovedet. Forslaget omgår nemlig det helt fundamentale retsprincip, der siger, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Det er et centralt princip, hvis formål er at sikre, at staten og regeringen ikke kan anvende magt overfor borgerne efter forgodtbefindende – det er altså et afgørende element i vores retssikkerhed.
Mange vil måske tænke, at hooligans selv er uden om det eller lignende. Problemet er bare, at historisk starter indskrænkninger af retssikkerheden altid på enkeltområder for dernæst at sprede sig. Det starter hos isolerede grupperinger, som netop ikke har flertallets gunst, og som ingen interesserer sig for eller måske endda ikke bryder sig om – som fx hooligans. Men det er en farlig glidebane, for når principperne om individets ukrænkelige rettigheder og frihed relativiseres og udvandes for én gruppe, så kan det ske igen for den næste gruppe. Det ender med, at principperne til sidst er helt forsvundet.
Regeringens politik har for længst krydset grænsen for, hvad der ligger inden for en retsstat
_______
I forhold til hooligan-forslaget er det netop illustrativt, at netop “hooligan” var den term som kommunistregimerne i Sovjet og den forhenværende Østblok flittigt brugte som led i deres forfølgelse og frihedsberøvelse af til sidst alle former for politiske modstandere. Det siger noget om, hvordan udvandingen af retssikkerhedsprincipper kan sprede sig fra en mindre gruppering til hele samfundet.
Det andet centrale overvågningsforslag, som regeringen presser på for at få gennemført, er den nye PET-lov, som regeringen fremlagde i foråret. Her vil regeringen give Politiets Efterretningstjeneste vid og bred mulighed for at sammenkøre data fra offentlige registre og indsamle information om borgeres lovlige aktiviteter på fx de sociale medier – alt sammen uden at der foreligger nogen konkret mistanke. I Danmark er det Grundloven og på EU-plan er der en række regler og love – de europæiske menneskerettighedslove , GDPR-regler mv. – hvis formål er at sikre borgerne imod staten og statslig overvågning. På samme måde som politiet ikke må træde ind i dit hjem uden dommerkendelse, må de heller ikke kigge med i dine emails eller chats. Det kræver en dommerkendelse, før politiet kan få lov til det, men det er dette grundlæggende princip, som regeringen vil bryde ved at tillade PET at indhente al data på alle borgere – og dertil samkøre disse data og analysere dem med AI-systemer.
Dette forslag er masseovervågning på linje med, hvad vi historisk har set i de værste politistater, som fx under Sovjetunionen – nu blot meget mere effektivt uden behov for samme menneskelige arbejdskraft. Efter massive protester ved forslagets fremsættelse i foråret, har justitsministeren, Peter Hummelgaard (S), sagt, at han vil genoverveje reglerne for brug af sundhedsdata. Nu venter vi på en ny version af lovforslaget som er sat til at komme i februar måned i 2026, og det bliver afgørende at følge dette tæt.
Det tredje forslag jeg vil nævne, er det såkaldte chatkontrol-forslag, som regeringen har benyttet deres EU-formandskab til at trække frem fra skuffen. Det er et forslag som allerede en gang er blevet forkastet pga. den ekstreme overvågning. Forslaget går ud på, at stater skal kunne scanne alle borgeres telefoner for børnemisbrugsmateriale. Problemerne er de samme som ved PET-loven: Det er en krænkelse af borgernes ret til kommunikation og privatliv – forslaget er total overvågning. Og der er en markant risiko for en glidebane. Har man først installeret modellen til at overveje en del af børnenes beskeder, er det nemmere og tættere på, at overvågningen bliver udvidet.
Kritikken af dette forslag har heldigvis været massiv over hele Europa, bl.a. har 133 organisationer fra hele verden skrevet et opråb til EU-kommissionen og forslaget er blevet kaldt “autoritært” og “Orwellsk”. Især Tysklands modstand mod forslaget har betydet, at Peter Hummelgaard måtte lægge forslaget tilbage i den skuffe, det kom fra, men han har stadig efterfølgende udtalt, at regeringen vil arbejde videre med forslaget. Men aktuelt arbejder Hummelgaard videre. Hele oppositionen i Folketinget har indkaldt til et samråd for at få forslaget stoppet.
Det værste ved denne perlerække af dystopiske visioner for vores samfund er, at al denne overvågning sandsynligvis ikke engang vil virke på det, som er deres egentlige formål. En dataekspert gjorde til folketingshøringen om PET-forslaget opmærksom på, at den algoritmiske behandling af så massive datasæt er for kompliceret; den vil generere for mange “falske positiver,” der vil gøre analyserne usikre og resultaterne ubrugelige. Det samme gælder chatkontrol-forslaget, hvor der er tekniske udfordringer, som gør scanning og udvælgelse af krypterede beskeder vanskelig, måske umulig.
Men det er en ringe trøst, fordi forslagene ændrer desværre ikke det mindste ved, at disse tre forslag er ekstreme, og at hvis de gennemføres vil betyde mindre frihed for den enkelte borger. Tilsammen tegner forslagene et billede af en regering, som fører Danmark i en direkte antidemokratisk retning, forslag for forslag, lov for lov.
Heldigvis er jeg som nævnt langtfra den eneste, der ser disse forslag som dybt bekymrende. Jeg noterer mig enhver modstand på dette område med en gnist af både lettelse og håb; det er trods alt ikke alt, regeringen uden videre kan køre gennem systemet. Der er derimod intet, der tyder på, at regeringen har opgivet drømmen om total overvågning. Hooligan-forslaget bliver snart behandlet i Folketinget, og PET-loven vil blive genfremsat i starten af det nye år efter ifølge regeringens lovprogram.
Hvis vi skal undgå de værste overvågningsscenarier, vil det derfor blive nødvendigt, at oppositionen og civilsamfundet i de kommende måneder yder maksimal modstand. Det er nu vi kan undgå en historisk afsporing af fundamentale friheds- og retsstatsprincipper.
Vi har set, at kritik virker i forhold til at få disse forslag stoppet, sat på pause eller udskudt. Det er derfor afgørende, hvem der sidder i Folketinget med de afgørende mandater. ■
Der er intet, der tyder på, at regeringen har opgivet drømmen om total overvågning
_______
Theresa Scavenius (f. 1984), ph.d., lektor, Aalborg Universitet, uafhængigt medlem af Folketinget. Stifter af Grønne Demokrater.
ILLUSTRATION: Københavns Politigård, 12. september 2023: Statsminister Mette Frederiksen og justitsminister Peter Hummelgaard præsenterer regeringens bandepakke på et pressemøde [FOTO: Jens Dresling/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
