Alexander Holm: Det er en dårlig idé at veksle verdens største regnskov til skinke, koteletter og mejeriprodukter
16.01.2026
Verdens mest biodiverse område veksles til billigt svin, imens den danske regering og EU spiser os af med dårlige planer og undskyldninger. Det har store konsekvenser for biodiversiteten og klimaet, og så er det en rigtig ineffektiv måde at drive landbrug på.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Alexander Holm
Hvis man gerne vil gøre noget godt for biodiversiteten og klimaet, så er det virkelig uhensigtsmæssigt at fælde regnskov for at lave soja, som man så fodrer til svin for derefter at eksportere billigt fabrikskød til udlandet – alt imens man efterlader flere hundrede millioner liter gylle i det land, hvor svinet produceres.
Ikke desto mindre er det præcis, hvad vi gør i Danmark. Hvert eneste år importerer vi et sted i omegnen af halvanden million ton regnskovssoja fra Amazonas til at fodre de utrolig mange dyr i industrilandbruget. Vi importerer så meget soja, at skulle denne soja fordeles ud imellem danskerne, ville hver eneste dansker skulle spise omtrent 250 kg soja om året. Ret skal også være ret: Det meste af sojaen går til svin, men der går også mange tusinde ton til malkekvæg. Vi har lagt vores elsk på regnskovssoja.
Det siger sig selv, at det ikke er godt for en regnskov, når man fælder den for at lave marker. Det er heller ikke uden konsekvenser at gøre en regnskov mindre. Da regnskove står og damper, er de med til at skabe nedbør. Fælder man for meget af regnskoven, vil den skabe mindre nedbør. Altså risikerer man at få en regnskov uden regn, hvilket er indlysende problematisk, og hvilket i sidste ende vil have massive konsekvenser for ikke bare regnskoven selv, men også det landbrug, der er afhængigt af nedbøren.
Vi har lagt vores elsk på regnskovssoja
_______
Ikke alene skaber Brasiliens regnskov fx nedbør til sit eget landbrug, men også til landbruget i Paraguay, Uruguay og Argentina. En ny stor undersøgelse viser, at 40 pct. af nedbøren i hele 155 lande er afhængig af,at skove skaber den. Altså bliver det sværere at dyrke soja, når man fælder mere regnskov for at dyrke soja. Det ligner en industri, der afvikler sig selv.
Regeringen og EU svigter
Når man overvejer denne her situation – at verdens mest biodiverse område veksles til billigt svin – må man spørge sig selv, hvorfor det egentlig får lov at ske, og hvorfor man overhovedet er interesseret i det.
Grunden til, at man er interesseret i det, er, at sojaen er proteinrig og billig. Den egner sig som foder, hvis målet er at lave så meget svin som muligt på så lidt tid som muligt og til den laveste pris. Det er heldigt for de konventionelle dyreproducenter her i landet, at sojaproducenterne i Brasilien ikke skal betale en afgift for at lave et vigtigt og gammelt økosystem om til fodermark. Som oftest er det både gratis at forurene og at gøre skade på biodiversiteten.
Angående hvorfor det får lov til at ske, kan vi heldigvis nemt placere ansvaret. Det har været hhv. Venstre og Socialdemokratiet, der har siddet ved magten i Danmark de sidste mange år, og de har valgt at gøre så godt som intet ved det her. I 2021 lavede S en forholdsvis ligegyldig afskovningsplan, der mest af alt understregede problemets omfang uden at adressere det centrale faktum, at efterspørgslen på foder altid vil være høj, når man giver lov til, at landbruget i et lille land som Danmark har flere hundrede millioner dyr på deres fabrikker. Landbrug og Fødevarer – lobbyorganisationen, der primært varetager de store dyreproducenters interesser – havde rosende ord om planen.
Netop nu sidder V og S endda sammen i regering, og det seneste år er mængden af regnskovssoja, vi importerer, steget. Med den grønne trepart ville man ikke aktivt gå ind at lave en målrettet reduktion af antallet af landbrugsdyr. Så mens man vil reducere landbrugsarealet i Danmark, forbliver foderbehovet ekstremt højt. Det kan komme til at betyde, at vi fra dansk side vil lægge et endda større pres på Sydamerikas regnskov.
Altså fremgår det meget tydeligt, at regeringen ikke prioriterer at passe på regnskoven. Tværtimod så kan vi se på deres politik, at de ikke vil gøre noget ved det her (ellers vil de gerne, men kan ikke finde ud af det – hvilket vel er lige så dårligt).
Mens man vil reducere landbrugsarealet i Danmark, forbliver foderbehovet ekstremt højt
_______
Fra EU’s side er man i øvrigt også godt i gang med at droppe indsatsen for at reducere presset på verdens skove. Den store EU-afskovningsplan, der forbyder import af bl.a. soja, palmeolie og kaffe fra afskovede områder, er netop blevet udsat (igen, igen). Denne gang var undskyldningen bl.a., at man ikke mente, at IT-systemerne var klar til opgaven. Her er vi ovre i en ”hunden har spist mine lektier”-elendig undskyldning.
Desuden er EU senest blevet enige om – efter 26 års forhandling – at vedtage den såkaldte Mercosur-aftale, der vil gøre det billigere at importere alt fra regnskovssoja til oksekød lavet på bekostning af regnskov. Man vil ikke gå særligt langt for at passe på naturen. Faktisk ser det ud til, at man helst vil stå stille eller endda øge forbruget af netop de produkter, der er mindst kompatible med intakte økosystemer i Sydamerika. Det bliver dyrt for Amazonas. Desuden vil øget afskovning for at lave mere oksekød gøre det sværere at lave oksekød fremover, da regionen uden skov, jf. ovenstående, vil blive mere tør. Selvmålene står i kø.
Dårlig måde at drive landbrug på
Den soja vi importerer, indeholder meget protein. Der er en mindre samlet mængde protein i de færdige, animalske produkter, som industrilandbruget bruger sojaen til at lave. Fordi landbruget importerer mere protein end de producerer, er resultatet at dansk landbrug går i minus, når vi ser på proteinproduktion. Tal fraKlimarådet fra 2024 viser, at dansk landbrug producerer -220.000 ton protein om året. Det vil sige, at hvis vi kigger på protein, så brødføder dansk landbrug minus syv millioner mennesker.
Det er meget svært at se, hvordan det skulle være den bedste måde at drive landbrug på. Det er også svært at se, hvordan det skulle forbedre fødevaresikkerheden, når den stædige insisteren på et ultraanimalsk landbrug ikke alene laver mere protein til mindre, men også stiller det kystnære, skånsomme fiskeri værre med de store kvælstofudledninger, der har bragt vores farvande i dårligere tilstand. Det skånsomme fiskeri kunne ellers skaffe bæredygtige fødevarer. Det ville også være bæredygtig fødevareproduktion, hvis vi fik kød fra vilde vildsvin, men de blev ofret på det store skinkealter.
Det kan heldigvis gøres meget bedre og grønnere end nu. Man kan starte med at sige, at der ikke må være så mange dyr i det danske landbrug, at det er nødvendigt at fælde regnskov for at fodre dem. Det vil være en indgriben i produktionen fra politisk side, og det er tilsyneladende ikke noget, som regeringspartierne er særlig begejstrede for. Omvendt kan man sige, at det, der foregår i skyggen af deres passivitet, også er en indgriben – bare i regnskoven. Og det er noget, der har mindst lige så store konsekvenser, som hvis vi skulle producere færre fabrikskoteletter i Danmark.
Så vi må håbe, at man fra politisk side vil rette blikket over mod den anden side af Atlanten og se, hvilken katastrofe det er, vi er med til at forårsage. Som jeg skrev i starten, er det ikke en god idé at veksle verdens største regnskov til billige koteletter. Hvis først Amazonas begynder at tørre ind og kollapse, kan vi ikke bare spole tilbage og rette op på de fejl, vi har begået.
Vi skal lade være med at begå dem med åbne øjne nu og her. Og i 2026 er der nogle politikere, der bliver nødt til at lægge sig alvorligt i selen for at dreje landbruget væk fra det overanimalske (med et dybt ubæredygtigt forbrug af soja), for det er en blindgyde, og vinderne kan tælles på nul fingre, hvis både regnskoven forsvinder og industrierne får afviklet sig selv. ■
Hvis først Amazonas begynder at tørre ind og kollapse, kan vi ikke bare spole tilbage og rette op på de fejl, vi har begået
_______
Alexander Holm (f. 1991) er cand.scient i biologi med speciale i naturbeskyttelse fra Københavns Universitet. Han er vært på programmet ’Det billige skidt’, står bag mediet ’Den Dyriske Time’, er foredragsholder og medlem af diverse bestyrelser og advisory boards. Han er også aktiv debattør – bl.a. som fast klummeskribent hos Politiken, Altinget og Biologiforbundet.
ILLUSTRATION: Sorriso, Brasilien, 8. august 2020. Område af regnskoven er ryddet til soyaproduktion. [FOTO: Florian Plaucheur/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
