Mikkel Gudsøe: Grønland kan stadig reddes, hvis vi tilbyder Trump en gylden udvej
18.01.2026
Forhandlingerne om fremtiden i det højde nord kræver en særlig termostat.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Mikkel Guldsøe, adjungeret lektor i forhandling ved Århus Universitet og Ph.d.-stipendiat i politiske forhandlinger ved Syddansk Universitet
Lad os start med en metafor, som de forstår over there.
Chicken race er den velkendte udfordring, hvor to duellanter sætter sig bag rettet i hver deres bil, starter motorerne og kører med stigende fart direkte imod hinanden. Taberen er den, der først bøjer af.
Donald J. Trump gør som forhandler ikke bare brug af den konkurrerende (egocentriske) forhandlingsstrategi. Han gør brug af den i en helt ekstrem grad. Og de taktikker, han bruger derfra, er mange: temperament, trusler, bluff, deadlines, dagsordenkontrol, “den russiske front” m.fl. – ja, der er nærmest fuld plade.
Det gør ham til en ekstremt konkurrerende forhandler.
Jeg har før døbt hans forhandlingsstrategi som ”pisk eller kølle”: Enten gør du noget, som du ikke vil, eller også gør jeg noget, som du ikke kan holde til.
Når vi i disse dage iagttager udviklingen i forhandlingerne mellem USA, Grønland og Danmark, er det et stilstudie i, hvordan Trump har vænnet sig til, at lykkes hans forhandlingsstrategi og taktikker ikke umiddelbart lykkes, så inddrager han gerne modpartens venner og inviterer dem kollektivt til chicken race imod ham.
Trump har desværre tidligere – særligt i forhandlingerne med EU – fået opfattelsen, at når han viser muskler … og siden spiller med dem, så er svaret fra EU at vise lidt muskler – men på ingen måde spille med dem. Med andre ord er han er blevet bestyrket i, at selv i en told eller handelskrig vil de svage (sådan ser han dem) europæiske demokratier være dem, der først bøjer af.
Det gode er, at EU´s forhandlere også har draget denne erfaring. De toner, vi har hørt de sidste 24 timer, lyder som et EU, som både retorisk og de facto virker klar til at spille med musklerne. Om de reelt er klar – og gør det, også når det gør ondt. Holder ud, også når det begynder at syre og giver blå mærker. Holder ud, indtil Trump indser, at en kollision, hvor også han vil lide betydelig skade, er en an inch from happening – det er de spændende iagttagelser, som vi må gøre os i de kommende dage og uger.
Trump bedriver ikke klassiske diplomati, men snarere, hvad jeg kalder Deal-o-mati: transaktionelt, hvor alt kan handles – både mennesker og ting.
Når Trump forhandler, så er han ekstremt simpel og todimensionel med fokus på forhandlingens standpunkter– hvad han gerne vil have. Han forhandler simpelt og liniært. Trumps standpunkt er, at han skal eje Grønland. I den anden ende står Danmark og Grønland: Nej, det skal du ikke.
I dette lineære setup er de to mest anvendte forhandlingsstrategier den konkurrerende – hvor man søger at et resultat så tæt på eget standpunkt som muligt – og den kompromissøgende, hvor parterne mødes et sted på linjen, ofte ved at split the difference.
Da det ikke er en mulighed at give Trump hans standpunkt, og da hans ære og image ikke kan leve med at acceptere Grønlands og Danmarks ditto, så fungerer den konkurrerende forhandlingsstrategi ikke.
Og da vi tilmed – de fleste af os – ønsker en regelbaseret verdensorden med respekt for FN-pagten, Artikel 2(4), så er et kompromis på den lineære todimensionelle linie heller ikke en mulighed.
Det, som Lars Løkke og Vivian Motzfeldt forsøgte med etableringen af en High Level Working Group, var at gøre forhandlingen tredimensionel – med fokus på standpunkternes underliggende interesser, drivkræfter, bekymringer og motivationer: hvorfor parterne har deres standpunkter.
Missionen er herefter at søge at anvende taktikker som informationsdeling og objektive kriterier (fra den kompromissøgende strategi) samt interessedeling, aktiv lytning og brainstorming (fra den samarbejdende strategi) – og derfra søge at integrere så mange af alle parternes interesser som muligt i en ny og samlet løsning, en ny pakke af standpunkter om man vil.
Så langt så godt.
Men som vi hurtigt har set, så er den samarbejdende strategi ikke gangbar imod en ekstremt konkurrerende forhandler uden videre.
Derfor er vi nødt til at vise, at vi godt tør tage konkurrencen i chicken race – og samtidig lade døren for dialog og strategiskifte holdes åben.
Det gælder i alle forhandlinger, at en forhandler repræsenterer andre, men ofte også er personligt investeret. Derfor skal vi altid kende modparten og dennes “hold” dybdegående og i detaljen.
Man er nødt til strategisk at tænke deres egoer og potentielle sejrstalefortællinger ind i både forhandlingsforløbet – og ikke mindst i forhandlingsresultatet. Og har de malet sig selv op i et hjørne – eller, som det mere populært hedder, kravlet op i et træ – både i forhandlingsrummet og offentligt, da er opgaven at hjælpe med at bygge dem en gylden bro.
At komme med facit her vil være for profeterende og præmaturt, men løsninger gående på Grønlands forbliven i Rigsfællesskabet er: et styrket NATO-forsvar i Arktis, fortrinsret til amerikanske (og europæiske) investeringer i den grønlandske undergrund og kritiske infrastruktur, økonomiske investeringer fra NATO øgede 5 pct. BNP til Golden Dome-projektet – til gengæld mod at Canada og NATO-landene indordnes i forsvaret (hvis man da tør sætte sin lid til det). Alt sammen kunne det omskrives til en sejrstalefortælling og udgøre den gylden bro, som vil bane vejen for, at Trump kunne skifte standpunkt og stadig ligne en succes.
I disse dage bliver der helt sikkert arbejdet på højtryk i Udenrigsministeriet, Statsministeriet og i samråd og samkoordinering imellem ditto i EU. Må primært den samarbejdende forhandlingsstrategi – i det rette doserede mix af den konkurrerende og kompromissøgende – sejre. ■
Alt sammen kunne det omskrives til en sejrstalefortælling og udgøre den gylden bro, som vil bane vejen for, at Trump kunne skifte standpunkt og stadig ligne en succes
_______
Mikkel Gudsøe er adjungeret lektor i forhandling ved Århus Universitet og Ph.d.-stipendiat i politiske forhandlinger ved Syddansk Universitet. Han er udannet konfliktmægler og cand.jur. og tidligere chefadvokat og EVP i henholdsvis organisationsverdenen samt det private erhvervsliv.
ILLUSTRATION: Washington, D.C., 14. januar 2026: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands udenrigsminister Vivian Motzfeldt går til pressemøde efter et møde på den danske ambassade i Washington med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio [FOTO: Shawn Thew/EPA/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
