Steffen W. Frølund (LA): Energiø Bornholm er en ønskeø, som regeringen nægter at vokse op fra
01.02.2026
Ønskeøen er det sted, hvor Peter Pan nægter at vokse op. Han lever i en evig leg, mens virkeligheden ubarmhjertigt tikker videre udenfor. Sådan fungerer Energiø Bornholm i dansk politik.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Steffen W. Frølund, MF og klima-, skatte- og forsyningsordfører for Liberal Alliance
”Alle børn vokser op, undtagen ét.”
Sådan indleder J. M. Barrie sin berømte bog om Peter Pan. Ønskeøen er det sted, hvor Peter Pan nægter at vokse op. På flugt fra voksenlivets byrder, regler, tid og dødelighed. Fantasien er forførende, men destruktiv: Peter Pan lever i en evig leg, mens virkeligheden ubarmhjertigt tikker videre udenfor.
Sådan fungerer Energiø Bornholm i dansk politik. Lanceret som et utopisk prestigeprojekt, er det blevet et sted, hvor regeringen nægter at “vokse op” og konfrontere de økonomiske realiteter. Trods massive overskridelser, forsinkelser og negative analyser holder man fantasien i live – på skatteydernes bekostning.
Oprindeligt skulle projektet være samfundsøkonomisk rentabelt. Siden krævede det massiv statsstøtte og ville give kæmpe underskud. Alligevel genoplives det gang på gang. Nu er regeringen gået all-in. Energiøen er regeringen nu villig til at betale 61 mia. af dine penge for. Det er alene den danske del af regningen. 61 milliarder. Det er svimlende mange penge.
Så må det da i det mindste give meget strøm? Nej. Man får kun tilføjet 1,2GW til det danske energisystem, som leverer tilfældigt, som vejret arter sig. I snit kun 600MW, da vindenergi jo netop leverer, når vinden blæser, og har en kapacitetsfaktor på 50 pct.
61 mia. for 600MW i snit. Som først er klar i 2036. Det er endda efter, at Klokkeblomst fra EU har drysset lidt af sit tryllestøv – 4,8 mia. kroner – over projektet for at få det til at flyve. Men det er stadig økonomisk gumpetungt, uanset hvor meget den stakkels fe basker med vingerne.
Kraka Economics kalder projektet en “økonomisk katastrofe i slowmotion”. Det har et massivt samfundsøkonomisk underskud. Vismændene anbefaler at droppe projektet. Begge dele inden de nye tal. Nu er det blevet værre. Mens regeringen leger evigt eventyr, tikker uret i krokodillen stadig højere.
Det udtalte rationale skulle være at befri os fra energiafhængighed og øge forsyningssikkerhed. For begge disse virkeligheder tikker uret ganske rigtigt ubarmhjertigt imod os. Det er gode mål at gøre noget ved.
Europæisk energipolitik har længe været naiv. Først overfor russisk gas, siden nedlukning af vores egen energi – og nu igen omkring amerikansk LNG. Vi sætter os hele tiden i et afhængighedsforhold til andre. På et tidspunkt venligtsindede, men som canadiske Mark Carney sagde i sin gode tale i Davos, så bliver naiv samhandel lige nu gjort til mulige afpresningspunkter.
Det giver derfor ingen mening at vælge en metode til at løse disse udfordringer, som i sin essens er øget afhængighed af import fra nabolande og mere ustabil, vejrafhængig energi – en udvikling som Energinet gang på gang har peget på udfordrer både elnettet og forsyningssikkerheden. Og det giver slet ingen mening bevidst at vælge den dyreste vej til målet.
Det er nemlig dér, vi er nu. At det vejrafhængige system skulle være billigt, er konstant fortalernes argument. Vi andre påpeger lige så ofte, at der følger store afledte følgeomkostninger med. Energiøen er bare én af dem. Nu ser vi sort på hvidt, at selv anti-atomkraft folkenes yndlingsskrækeksempel, værket OL3 i Finland, leverer billigere strøm end energiøen.
I skrækeksemplet OL3 kostede hele projektet 82 mia. kroner for 1,6GW med en kapacitetsfaktor på 90 pct. og en levetid på 60 år. Ønskeøen koster, alene statskassen, op til 61 mia. for 1,2GW, med en kapacitetsfaktor på 50 pct. og en levetid på 30 år. Prøv at regne på, hvilken energiform der er billigt: Atomkraft vinder med længder.
Men det er ikke kun billigere. Strømmen fra atomkraft kommer konstant og forudsigeligt. Den kommer., når det er vindstille og mørkt udenfor. Den kommer, når strømprisen er høj, og presser dermed prisen nedad. Værdien af strøm af atomkraft er højere, og produktionen billigere. Vi er mindre afhængige af, om naboerne har strøm til overs, når vi selv mangler.
Danmark kan altså nå målet om grøn energiuafhængighed og forsyningssikkerhed billigere – og med højere værdi – hvis vi vokser op og tager atomkraft seriøst.
Derfor siger Liberal Alliance, at vi skal forlade ønskeøen. En dyr og infantil virkelighedsflugt hjælper ikke Danmark. Det er på tide med modne, kloge og velovervejede energibeslutninger. Først når vi tager alle værktøjer frem, insisterer på ikke at udelukke grønne energiformer og stopper de ideologiske energidogmer, kan vi løse udfordringer og stille Danmark energimæssigt stærkest. ■
61 mia. for 600MW i snit. Som først er klar i 2036. Det er endda efter, at Klokkeblomst fra EU har drysset lidt af sit tryllestøv – 4,8 mia. kroner – over projektet for at få det til at flyve
_______
ILLUSTRATION: Hamburg, 26. januar 2026: Stats- og regeringschefer samt energiministre deltager i Nordsee-topmødet, herunder Tysklands forbundskansler Friedrich Merz og den danske statsminister Mette Frederiksen [FOTO: IMAGO/Frank Ossenbrink/Ritzau Scanpix]
Steffen Frølund (f. 1984) er tidligere iværksætter og investor og er i dag medlem af Folketinget for Liberal Alliance, hvor han er partiets klima-, skatte- og forsyningsordfører.
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
