Marius Buch Holtze: En ungdomsbevægelse imod AI er tættere på, end mange tror

27.08.2026

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

I offentligheden bliver det fremstillet, som om alle unge er positive over for den kunstige intelligens’ indtog i vores liv. Men det er langt fra sandheden.

Kommentar af Marius Buch Holtze

Under Folkemødet i år så jeg en debat arrangeret af foreningen Ungdomsringen med overskriften “AI blandt unge – i skole, klub og fritid”. Holdningerne var temmelig enstemmige: Kunstig intelligens er kommet for at blive, og man skal omfavne det i folkeskolen.

Panelet bestod af en række unge frivillige, ungdomsborgmester i Aarhus Kommune Max Sønderskov samt AI-udvikler og Danmarksmester i debat Jakob Skyggebjerg. Da der blev stillet kritiske spørgsmål fra publikum om klimabelastning og svækkelse af læring, lød det fra panelisterne, at den arbejdsbyrde, AI frigiver, vil kompensere for datacentrenes skade på miljøet og klimaet.

Og at den mentale energi, man bruger på selv at finde svaret på et spørgsmål, kan bruges på andre opgaver. Den eneste kritik af kunstig intelligens, paneldeltagerne kunne blive enige om, var, at man ikke skal bruge AI som en psykolog eller samtalepartner.

Det kunne godt tegne et billede af en ungdom, der for længst har overgivet sig til udviklingen og ikke længere betvivler den kunstige intelligens tilstedeværelse i vores sociale liv, uddannelsessystemet og fremtidige karriere. Men netop det billede er ekstremt frustrerende.

Det er det især, når man sidder tilbage som en gymnasieelev, der rent faktisk er utrolig bekymret over den udvikling, som den kunstige intelligens har oplevet og er bekymret for, at AI kan udvikle sig til et større problem end “bare” at være en dårlig samtalepartner.

Kritiske unge stemmer får ikke nok taletid

For de skadelige konsekvenser af den kunstige intelligens er efterhånden utrolig veldokumenterede. Og det er noget, mange unge mennesker også godt er klar over.

Vi ser konsekvenserne, det har på vores miljø og klima igennem det store strøm og vandforbrug, datacentre kræver. Vi ser det i måden, ophavsrettighederne hos forfattere, journalister, kunstnere, musikere og meningsdannere bliver krænket, fordi den kunstige intelligens ulovligt trænes med materiale fra kunsterne.

Vi ser det på de konsekvenser, det har på vores hjerner. Et studie fra Massachusetts Institute of Technology viser fx, at AI-forbrug kan gå udover læringen og forringer det sproglige niveau hos brugeren. Vi ser det i måden, kunstnere kan få sværere ved at finde arbejde, og hvordan flere og flere arbejdspladser bliver indtaget af den kunstige intelligens og muligvis vil efterlade mange tusinder af mennesker uden gode jobmuligheder.

Medierne gør et ihærdigt arbejde for at styrke fortællingen om den del af ungdommen, der bifalder udviklingen, og det er et kæmpe svigt, at man ikke får den anden side af debatten med. Jeg oplevede det selv for nyligt, da jeg blev ringet op af en journalist, der ville have mig i TV for at få et ungt perspektiv på kunstig intelligens. Da jeg fortalte, at jeg ikke selv brugte chatbots og andet generativ AI til mine opgaver, sagde de pænt nej tak til at have mig med i programmet og sagde, at de ville finde en anden.

 

Medierne gør et ihærdigt arbejde for at styrke fortællingen om den del af ungdommen, der bifalder udviklingen, og det er et kæmpe svigt, at man ikke får den anden side af debatten med
_______

 

De også have nogle repræsentanter fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) ind i studiet for at give et mere nuanceret syn på AI i uddannelsessystemet. Men deres holdning om, at ”der er gode og dårlige måder at bruge AI” er ikke direkte kritisk. Man kan endda argumentere for at deres holdning til AI er ret positiv, da de bl.a. ønsker det fuldt integreret i uddannelsessystemet.

Det er et kæmpe svigt, at man ikke får den anden side af debatten. Det er et kæmpe svigt, at man ikke ser unge mennesker i landsdækkende TV, der er bekymrede for de mange konsekvenser, kunstig intelligens har. Og hvis den side bliver præsenteret, er det næsten altid fra perspektivet af en forsker eller politiker – sjældent en ung.

Men de kritiske unge findes derude og i et større omfang, end man skulle tro, ud fra hvad man ser i medierne. Lige efter debatten på Folkemødet snakkede jeg med nogle andre unge, som sagde, at de syntes, at debatten var meget ensformig, og at de selv ønskede større regulering af AI i uddannelsessystemet. Og når jeg deltager til konferencer med bl.a. DGS, ser jeg også gymnasieelever stille sig frem og drøfte udviklingen i negative vendinger. På mit eget gymnasium kender jeg også flere, der er stærkt kritiske overfor udviklingen og endda har overvejet at demonstrere imod lærernes eget brug af AI.

På et tidspunkt må de mange utilfredse unge resultere i, at der opstår en bevægelse, der på samme måde som klimabevægelser som Den Grønne Ungdomsbevægelse samler tusinder af mennesker til demonstrationer, får mediernes opmærksomhed og er med til at påvirket store dagsordener. Ungdomsbevægelsen skal kæmpe for yderligere regulering, når det kommer til udviklingen af kunstig intelligens. Da den kunstige intelligens ulovligt indsamler materiale fra bl.a. kunstnere, journalister og forfattere, er dette en nødvendighed. Derudover skal bevægelsen sætte fokus på miljøbelastningen som brugen af den kunstige intelligens medfører, og inviteres ind til dialog med uddannelsesinstitutioner i hvordan man hensigtsmæssigt forholder sig til problematikken.

Det kræver koordination, organisation og mobilisering, for man sætter sig op imod store kræfter. Eksempelvis de store techgiganter, der råder inde med enorme mængder ressourcer. Det er virksomheder, der ukritisk omfavner udviklingen og ikke forholder sig til de negative konsekvenser af teknologien. Eller de mange politikere, der mener, at man ikke skal regulere, men understøtte udviklingen af den kunstige intelligens. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard, ønsker fx, at Danmark skal være bedre til at konkurrere med omverdenen og resten af EU, når det kommer til kunstig intelligens. B.la. gennem AI-omnibus-aftalen, der i grove træk tilbageruller noget af den regulering, der har været af den kunstige intelligens .

For AI kan meget, argumenterer de. Men hvis der er én ting kunstig intelligens ikke kan, så er det at samle sig i små grupper af reflekterede, engagerede individer, der til sammen vil ændre verden mod alle odds. Og i sidste ende er det den eneste måde at gøre det på. ■

 

Det kræver koordination, organisation og mobilisering, for man sætter sig op imod store kræfter
_______

 

Marius Buch Holtze (f. 2006) er gymnasieelev. Han er aktiv i en række ungdomsorganisationer. Han har tidligere været forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Midtsjælland.

ILLUSTRATION: London, 4. august 2026. Et skilt mod AI ses under en demonstration mod førerløse biler [Foto: Vuk Valcic/Zuma/Ritzau Scanpix].

Apropos denne artikel:

Rasmus Brun Pedersen: Mens Europa tager sin indflydelse i Afrika for givet, er Golfstaterne ved at forme kontinentet efter deres eget billede

Niels Boel: Det er ønsketænkning, hvis europæerne ser et USA i hastig deroute. De første to år med Trump demonstrerer USA’s magt – og Europas afmagt

Peter Lautrup-Larsen i RÆSON SØNDAG: Mette Frederiksen og Morten Messerschmidt har udset hinanden som hovedmodstandere – og kamppladsen bliver udlændingepolitikken

Lars Bangert Struwes ugeanalyse: Danmark og NATO må tage hul på en kontroversiel diskussion. Vi kan være nødt til at slå først

Christopher Arzrouni: De borgerlige må stille sig selv tre spørgsmål, hvis de vil genrejse sig

Sune Selsbæk-Reitz: Vi automatiserer ikke kun sproget med AI. Vi risikerer også at automatisere ansvaret væk