Henrik Dahl (LA): Vi har ikke brug for Claude, vi har brug for Kant

13.10.2026

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – takket være vores abonnenter: Magasinet (grundlagt 2002) er nemlig totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge)

Fremkomsten af AI udfordrer den nye generations evne og vilje til at kunne tænke selv. En af de vigtigste opgaver i det nye folketingsår er at lægge fundamentet for, at den næste generation kommer til at bestå af selvstændigt tænkende mennesker.

Kommentar af Henrik Dahl, MEP, Liberal Alliance

Forestil dig, at du besøger Solsikkerne, den ene af de fire blomsterstuer på den lokale børnehave. Børnene leger, som de plejer. Der er lidt uenighed om, hvis tur det er til at lege med racerbanen. Imens klæder andre sig mere fredeligt ud som havfruer og Elsa fra Frost.

En dag skal også de være myndige og dannede mennesker. Freja skal være kontorchef i Justitsministeriet, Carl skal være tandlæge, Sarah skal være pilot, og Jonas skal sidde i Folketinget. De har 30 år til at blive klar.

Det er faktisk derfor, vi poster så mange penge i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Ikke for at træne fremtidens soldater i konkurrencestaten. Men fordi vi en dag skal overlade alting til næste hold.

Inden de overtager den store slægtsgård, vi kalder Danmark, skal de nå at opleve glæden ved at formulere sig, tænke kreativt og opsøge ny viden. De skal kunne se verden fra deres eget perspektiv – samtidig med, at de forstår andres.

 

Inden de overtager den store slægtsgård, vi kalder Danmark, skal de nå at opleve glæden ved at formulere sig, tænke kreativt og opsøge ny viden
_______

 

De skal kunne forme deres egne meninger og kunne afvise viden, der viser sig at være fejlagtig. Og sidst, men ikke mindst, skal de helst have læst de bøger og set de film og hørt den musik, som det også i fremtiden bør være pinligt ikke at have kendskab til.

Det er sådan, man bedst bliver et voksent og ansvarligt menneske. Det har de kære børn på Solsikkerne omkring 30 år til. Men jeg godt bekymre mig: Er de overhovedet på rette kurs?

Statsministeren berørte emnet i sin tale til Folketingets åbning. Hun sagde, at eksamener skal bestås af elever, der kan tænke selv og vil tænke selv. De ord falder selvfølgelig på baggrund af den alvorlige fordybelseskrise, som bl.a er kommet til udtryk i de værste PISA-resultater til dato.

Det, jeg savnede, var en motivation for holdningen. En klar og utvetydig præcisering af, at det ikke er af instrumentelle og lavpraktiske årsager, børn går i skole. Men fordi hvis de ikke gør det – eller hvis de ikke har noget nævneværdigt udbytte – bryder samfundet bogstavelig talt sammen.

Man kan diskutere, hvad det er klogest at sammenligne udviklingen af kunstig intelligens med. Det, jeg foretrækker, er at sige, at vi står på tærsklen til forandringer, hvis lige ikke er set siden den industrielle revolution for omkring to hundrede år siden.

Karl Marx baserede sin teori om kapitalismen på den fejlagtige antagelse, at den industrielle revolution var slået fejl. Men han sagde noget supervigtigt: at den industrielle revolution som fænomen betragtet var noget, der gennemsyrede ethvert tænkeligt aspekt af samfundslivet.

Derfor skal vi huske det fornuftige greb hos Marx og overføre det på kunstig intelligens: Det kommer til at gennemsyre ethvert aspekt af samfundslivet. Og selvom det på langt sigt vil være til menneskehedens ubetingede fordel, vil der også ske mange uhensigtsmæssige og forkerte ting undervejs.

Kunstig intelligens kan sprænge vores åndsevner og selvstændige væsen i stykker, hvis ikke den håndteres og udnyttes korrekt. Overlader mennesket for meget til den kunstige intelligens, er der en risiko for, at det umyndiggøres.

 

Overlader mennesket for meget til den kunstige intelligens, er der en risiko for, at det umyndiggøres
_______

 

Lad os derfor se nærmere på de farer, der ligger i umyndiggørelsen. Dem beskrev Immanuel Kant umådelig dybsindigt i sin berømte artikel fra 1784, ”Hvad er oplysning?”.

I den skriver han bl.a., at: ”Umyndighed er manglen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse.”

Kant havde ikke for ingenting været lærer som ung. Han vidste fra denne gerning, at det kræver både viljekraft og dedikation at gøre brug af sin egen forstand og ikke lade sig lede, som mennesker fx gør i dag af kunstig intelligens.

Han skriver eksempelvis: ”Det er så bekvemt at være umyndig. Hvis jeg har en bog, der har forstand for mig, en sjælesørger, der har samvittighed for mig, en læge, der afgør diæten osv., så behøver jeg jo ikke selv at ulejlige mig. Jeg behøver ikke at tænke, når jeg bare kan betale; andre vil overtage den kedelige bestilling for mig.”

Hvilken fantastisk observation – også i vores egen tidsalder. For ved at præcisere umyndighedens store bekvemmelighed, går Kant lige til sagens kerne. Jeg finder det rent ud sagt forbløffende, at nogle visdomsord fra 1784 i den grad gengiver menneskets forhold til kunstig intelligens: Hvorfor skal jeg tænke, når andre kan tænke for mig? Hvorfor skal jeg fordybe mig i noget, når kunstig intelligens gør mit afsæt over det laveste sted på gærdet decideret graciøst?

Fordi det, der gør dig til et selvstændigt menneske, faktisk er at bakse med erkendelsen. At mærke anstrengelsen, når tankerne skal forløses i ord, andre kan læse og spejle sig i. At opleve stoltheden, når forståelsen for differentialregning omsider falder på plads.

Mennesker skal kort sagt ikke nøjes med at vælge den mindste modstands vej. Vi skal opleve, at vi går i ring, farer vild og bliver udfordret. Danskerne er kræsne livsnydere, når det gælder ligegyldige ting. Så bruger de timevis på at blive klogere på druesorter og surdejens mysterier og de sarteste nuancer af boligindretning.

Men jeg ville ønske, at statsministeren havde præciseret, at vi også skal være kræsne, når det gælder de vigtige spørgsmål. At finde frem til en reflekteret livsanskuelse. At kende til alle detaljer i tidens vigtige spørgsmål. At kunne veje argumenterne for og imod en vigtig sag på en afbalanceret og moden måde.

Kunstig intelligens er et tveægget sværd. På den ene side kan det være en umådelig hjælp til mennesker, der allerede kan tænke selv. På den anden side kan det forhindre, at folk nogensinde kommer så langt. ■

 

Jeg ville ønske, at statsministeren havde præciseret, at vi også skal være kræsne, når det gælder de vigtige spørgsmål
_______

 

ILLUSTRATION: Valdis Pilskalns/Creative Commons