Mellemøstens Nye Verden (2013)

Mellemøstens Nye Verden (2013)

18.11.2013

.

Sådan starter Weekendavisens anmeldelse af “Mellemøstens Nye Verden” på udgivelsessdagen 1. november 2013: “Det er en fornøjelse at læse samtlige 14 bidrag i denne bog. Sikke en masse dygtige, ikke mindst yngre Mellemøsten-forskere, vi har i Danmark, og som de dog kan skrive! Levende, klart, sobert, nøgternt, vidende og med analytisk overblik – det gælder alle 14 tekster. Opgaven, redaktørerne har stillet skribenterne, er ellers vanskelig nok: at få hold på de politiske forandringer i de arabiske lande og Israel/Palæstina og analysere konsekvenserne. Heraf bogens titel, som er yderst velvalgt, og heraf også den nødvendige inddragelse af analyser af udviklingen i Iran, Pakistan, Afghanistan og Mali” (Pernille Bramming, “Forskerguide til Mellemøsten”).

OM BOGEN: 2013 har været et historisk år i og omkring Mellemøsten. I Syrien kæmper Assad-styret og oprørerne videre i den krig, der har passeret 100.000 dræbte. I Egypten afsatte landets magtfulde militær Præsident Morsi. I Mali gik Frankrig i krig mod et oprør i nord. I Irak: ny vold og uro, i Tyrkiet: vedholdende demonstrationer, i Afghanistan: en fuldstændig uafklaret fremtid efter mere end 10 års krig. Vil det “arabiske forår” vende tilbage? Er USA under Obama ved at overlade denne del af verden til sig selv? Hvem er venner og fjender med hinanden i Mellemøstens nye verden? En række danske eksperter giver deres svar i denne bog udgivet af DIIS og RÆSON. Blandt forfatterne: Lars Erslev Andersen, Helle Malmvig, Mona Sheikh, Rasmus Alenius Boserup, Leila Stockmarr og Poyâ Pakzâd.

Køb bogen direkte fra RÆSON og få den med posten: 249 kr. inklusiv porto og ekspedition