11.08.2019

.

Kristian Jensen har ret: Løkke og Hjorts idé om en SV-regering er et fatamorgana. Hvis Venstre ønsker at lede det borgerlige Danmark, kræver det en partiformand, der faktisk tror på dét – og ikke ser V som en juniorpartner for S.

Kommentar af Lars Arne Christensen, folketingskandidat for K

CLAUS HJORT FREDERIKSEN fremstiller Kristian Jensen som illoyal. Jeg mener, at dét ord ret beset bedst betegner Lars Løkke Rasmussens behandling af sine regeringspartnere under folketingsvalget.

Det er rent hykleri. At Kristian Jensen ikke i Berlingske må sige, at en S-V-regering er en forkert vej for det borgerlige Danmark uden først at orientere Venstres gruppe – når Lars Løkke Rasmussen under folketingsvalget snigløb samtlige regeringspartnere med den bog, der pludselig lancerede idéen om et S-V-samarbejde.

Når Løkke uden varsel fyrer sine regeringspartnere ved at udgive en bog midt under en valgkamp, så må han leve med kritik af samme S-V-samarbejde i et, i øvrigt, lødigt interview med Kristian Jensen. Alt andet er uudholdeligt dobbeltmoralsk – uanset hvor meget Claus Hjort Frederiksen puster sig op på Venstres sommergruppemøde.

Jensens interview i Berlingske er et udtryk for en sund dansk demokratisk debatkultur. Derimod mener jeg, at Lars Løkke Rasmussens behandling af regeringspartnerne under folketingsvalget var uacceptabel. Han har simpelthen optrådt egenrådigt og uden respekt for den borgerlige regering, han selv satte sig i spidsen for.

 

Et ansvar, som en dygtig statsleder påtager på sig og løser – i stedet for at stikke af fra problemerne eller tvære dem af på sine regeringspartnere
_______

 

HVAD VAR LARS LØKKE RASMUSSENS ARGUMENT for – uden varsel – at opsige regeringssamarbejdet? To ting – dels fremkomsten af fremmedfjendtlige højrefløjspartier og dels det svære samarbejde mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Men begge dele har været indenfor Lars Løkke Rasmussens ansvarsområde som statsminister. Et ansvar, som en dygtig statsleder påtager på sig og løser – i stedet for at stikke af fra problemerne eller tvære dem af på sine regeringspartnere.

De fremmedfjendtlige højrefløjspartier i form af Nye Borgerlige og Stram Kurs kan Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen takke sig selv for. De har gennem årtier skabt en stadig større platform for fremmedfjendtlige partier ved at forsømme at afgrænse Dansk Folkepartis retorik omkring udlændingepolitikken. Martin Henriksen og Kenneth Berth Kristensen endte simpelthen med at være fuldstændigt løsgående missiler. Samtidigt var de støttet af stadigt vildere udlændingestramninger fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Hele miseren endte med at ramme ret almindelige og helt uskyldige danske familier, der vendte hjem fra ophold i den vide verden, som Danmark er så afhængig af.

 

Martin Henriksen og Kenneth Berth Kristensen endte simpelthen med at være fuldstændigt løsgående missiler. Samtidigt var de støttet af stadigt vildere udlændingestramninger fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg
_______

 

SAMARBEJDET mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti omkring den økonomiske politik har tydeligvist været dårligt. Men når det er besværligt, så træder en dygtig borgerlig statsleder i karakter og skaber en politisk linje, der omfatter alle parter. Thorning-regeringen tog fx fat i nødvendige og besværlige reformer af arbejdsmarkedet, som greb direkte ind i deres kernevælgeres interesser. Men det var reformer, som var nødvendige for det danske samfund, uanset partipolitiske konsekvenser.

Hvor ville det have været fantastisk, hvis en borgerlig regering, særligt med et landbrugsparti som Venstre i spidsen, havde taget solidt fat på nødvendige bæredygtige reformer af det danske samfund indenfor energi, landbrug, transport, natur og miljø – så vi i dag havde været i front med klimaudviklingen.

Ligeledes ville det have været fantastisk, hvis en borgerlig regering med Dansk Folkeparti som støtteparti havde taget fat på at reformere vores velfærdssamfund og skattesystem i tråd med borgerlige værdier. I stedet for endte det sparsomt med et valgoplæg for sundhedssektoren og fortabelse i enkeltsager om topskat, bilafgifter, pensionister og patientsikkerhed.
 

Ligeledes ville det have været fantastisk, hvis en borgerlig regering med Dansk Folkeparti som støtteparti havde taget fat på at reformere vores velfærdssamfund og skattesystem i tråd med borgerlige værdier. I stedet for endte det sparsomt med et valgoplæg for sundhedssektoren og fortabelse i enkeltsager om topskat, bilafgifter, pensionister og patientsikkerhed
_______

 

DET ER IKKE, fordi der har manglet borgerlig inspiration i regeringsperioden 2015 til 2019. Martin Ågerups bog ”Velfærd i det 21. århundrede” fra 2017 er et godt borgerligt liberalt oplæg til, hvordan vi kan få mere nytte af fx vores hospitaler, skoler, børneinstitutioner og plejehjem. Hvis borgere selv foretager betaling for deres velfærdsydelser, vil det både hæve kvaliteten og sænke prisen, fordi velfærdsudbydere skal til at forholde sig til borgerne som kunder fremfor at modtage indtægter direkte fra kommune, region eller stat.

Den ”gode nyhed” er imidlertid, at det borgerlige Danmark nu har 4 år til at udtænke store nødvendige borgerlige reformer – netop indenfor klima, velfærd, skat og Danmarks position i verden. Desværre bliver det besværliggjort – af højrefløjspartier med ultimative konventionsbrydende krav, et magtopgør i Venstre uden politiske ideer og en bogstavleg om en S-V-regering uden politiske visioner.

 

Jeg har meget svært ved at se, hvorfor Socialdemokraterne i en S-V regering skulle give statsministerposten til Venstre
_______

 

JEG ANERKENDER, at den koalition, der mandatmæssigt mest sandsynligt kan bringe Venstre til magten, består af Venstre, Socialdemokraterne og formentlig Dansk Folkeparti. Jeg savner dog fra Venstres side en gennemgang af, hvem der faktisk skal pege på en sådan regering. Desuden har jeg meget svært ved at se, hvorfor Socialdemokraterne i en S-V-regering skulle give statsministerposten til Venstre. Og jeg kan, for nærværende, slet ikke se, hvorfor S til næste valg skulle føle sig foranlediget til at gå til valg på en S-V-regering.

Kristian Jensen har simpelthen ret. Lars Løkkes Rasmussen og Claus Hjort Frederiksens plan om en S-V-regering er et fatamorgana. Jeg nægter simpelthen at tro på, at flertallet af Venstres medlemmer vil stille sig tilfredse med, at Venstre er juniorpartner i en socialdemokratisk-ledet regering. For det vil i sagens natur ikke være noget borgerligt liberalt projekt, men derimod: et socialdemokratisk. Venstre vil være i koalition med et parti, hvor der allerede i dag er langt til de mere borgerlige holdninger hos ”Gucci Helle” og ”Blå Bjarne”.

Hvis S-V-alliancen virkelig er Venstres plan, så er det op til de andre samarbejdsorienterede borgerlige partier at skabe et nyt borgerligt projekt og etablere en både skarp og visionær opposition til de nye værdibaserede socialdemokrater og deres overvejende socialistiske støttepartier.

Med mindre altså medlemmerne i Venstre ønsker, at Venstre skal være med til at definere det nye borgerlige projekt for Danmark. Et er sikkert: Der er skiftedag i ledelsen af det borgerlige Danmark, som ikke længere skal ledes af Lars Løkke Rasmussen. Spørgsmålet er så, hvorvidt det også er skiftedag i Venstres formandskab. ■

 

Ét er sikkert: Der er skiftedag i ledelsen af det borgerlige Danmark, som ikke længere skal ledes af Lars Løkke Rasmussen. Spørgsmålet er så, hvorvidt det også er skiftedag i Venstres formandskab
_______

 

Venstres ledelse mødte i fredags pressen under sommergruppemødet, 9. august 2019 [foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix]. Lars Arne Christensen (f. 1965) er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Nordsjælland, cand.scient. i datalogi og matematik, HD i finansiering og Executive MBA. Desuden Partner i ScienceJob, Business Angel, samt bestyrelsesmedlem i PropTech Denmark