08.10.2020

Udsigten til et kaotisk præsidentvalg med et mindst lige så kaotisk efterspil kan for særligt de unge vælgere samt sorte og latinamerikanere vise sig blot at være en forsmag på en endnu mere udfordrende fremtid. For selvom Biden tydeligvis har måtte vise åbenhed over for den mere venstreorienterede del af det Demokratiske parti, er der stadig langt mellem ham og demonstranterne på gaden.

Kronik af Kevin Loumann Eienstrand

Spørgsmålet om, hvem der skal udpege afløseren af den nyligt afdøde højesteretsdommer, Ruth Bader Ginsburg, var første punkt på dagsordenen, da Donald Trump og Joe Biden i sidste uge mødtes til den første Tv-debat i valgkampens slutfase. Højesteretten har med tabet af Ginsburg mistet en af sine mest progressive stemmer, og emnet er aktuelt, fordi Trump ikke overraskende vil udpege hendes afløser, selvom en sådan handling normalt er ilde set med et valg lige om hjørnet.

Højesteretten var ligeledes i fokus natten til torsdag i denne uge, da vicepræsidentkandidaterne, Mike Pence og Kamala Harris, mødtes på direkte TV i debat. Her ville Harris ikke svare på, hvorvidt Demokraterne vil ”pack the court” – tilføje flere dommere til Højesteretten for at sikre et Demokratisk flertal – mens Pence i øvrigt igen nægtede at svare på, hvad der ville ske, hvis Trump ikke anerkender valgresultatet til november.

Frem mod valget har Trump og Republikanerne det nødvendige flertal i Senatet til, at de kan udpege en ny højesteretsdommer, men Demokraterne har samtidig en række værktøjer, som kan forsinke processen: fx at trække alle igangværende politiske processer ud, så høringen af Trumps kandidat udsættes. Eller i værste fald at forsøge at stille justitsminister Bill Barr for en rigsretssag – igen for at trække tiden. Spørgsmålet er, om de er villige til at få skidt under neglene og gå i åben politisk krig. Demokraterne har en lang tradition for at overholde de uskrevne regler og normer omkring nomineringen af højesteretsdommere, og det vil af mange blive anset som et ‘beskidt’ politisk greb, hvis de forsøgte at trække tiden på den måde.

Det er derfor tvivlsomt, om Biden og Demokraterne vil gå så langt. Dog kan Demokraterne som nævnt også udvide Højesteretten efter valget, hvis Biden vinder, men Trump allerede har haft held til at udpege Ginsburgs afløser. På den måde vil det være muligt for dem at udligne den nuværende konservative slagside blandt højesteretsdommerne. I nattens debat mellem Pence og Harris blev Harris spurgt direkte, hvorvidt det er planen at udvide antallet af dommere, men det vil hun af gode grunde ikke svare på. Det er et omstridt emne, om det er acceptabelt at gøre, og det Demokratiske Parti er også splittet på området. Republikanerne kalder det decideret udemokratisk.

 

I nattens debat mellem Pence og Harris blev Harris spurgt direkte, hvorvidt det er planen at udvide antallet af dommere, men det vil hun af gode grunde ikke svare på. Det er et omstridt emne
_______

 

Samtidig har Trumps behandling for coronavirus optaget det meste af mediedækningen af det amerikanske valg siden den første Tv-debat, men som Christoffer Hentzer Dausgaard beskrev i RÆSON d. 21. september, kan valget af den næste højesteretsdommer få afgørende betydning for store spørgsmål som gratis sundhedssikring og retten til fri abort – faktisk kan det allerede vise sig afgørende for valgresultatet efter d. 3. november.

Som Trump endnu en gang understregede hen mod slutningen af debatten med Biden, er det tvivlsomt, hvorvidt han vil acceptere et eventuelt valgnederlag. Som et ekko af valgkampen i 2016 kaldte han på forhånd det kommende valg for ‘det værste svindel’. Præsidenten bekræftede ydermere den frygt, som mange Trump-modstandere har udtrykt siden Ginsburgs død: at en hurtig nominering af en afløser kan komme til at påvirke valgresultatet efter valget. Trump udtrykte en klar forventning om, at Højesteretten ville ‘kigge på problemerne med stemmesedlerne’, som han kalder for ’kaos’.

Der er allerede en række stater, der har åbnet søgsmål vedrørende særligt brevstemmer. Og med Trumps klare melding under debatten, er der lagt op til, at de søgsmål kan ende foran Højesteret. Sidste gang Højesteret tog stilling til et amerikansk valg var, da George W. Bush slog Al Gore i valget i 2000, hvor Højesteret endte med at stoppe en genoptælling i Florida og erklære Bush sejrherre i staten.

”Der kan gå måneder, før vi får valgresultatet”, erklærede Trump i forbindelse med debatten om stemmesedlerne. Udsigten til et kaotisk præsidentvalg med et mindst lige så kaotisk efterspil kan for særligt de unge vælgere samt sorte og latinamerikanere vise sig blot at være en forsmag på en endnu mere udfordrende fremtid. Uagtet valgresultatet til november sidder højesteretsdommere nemlig for livet, og de sidder med det sidste ord, når ny lovgivning skal formuleres.

 

Minoritetsvælgerne og især de unge er frustrerede og virker politisk hjemløse i det amerikanske to-partisystem. Det har vist sig det seneste årti gennem bevægelser som Occupy og Black Lives Matter
_______

 

Trumps kandidat til den ledige plads i Højesteret er dommeren Amy Coney Barrett. Udover blot at være 48 år gammel, kan hun også kategoriseres som en meget konservativ kandidat. Barrett er indædt modstander af retten til fri abort, ligesom hun er medunderskriver på et brev, der understreger ægteskabet som et fænomen, der kun foregår mellem mand og kvinde. Amy Coney Barrett har ligeledes talt for medlemmerne af Alliance Defending Freedom, som ifølge organisationen Lambda Legal kan kategoriseres som ‘den mest ekstreme anti-LGBTQ-gruppe i USA.’ Hun anses derfor af flere for at være en mareridtskandidat for den unge generation af progressive amerikanere.

Minoritetsvælgerne og især de unge er frustrerede og virker politisk hjemløse i det amerikanske to-partisystem. Det har vist sig det seneste årti gennem bevægelser som Occupy og Black Lives Matter. Sidstnævntes protester, der startede i maj efter politiets drab på George Floyd, har stået på i mere end 100 dage og har udviklet sig til at være mere systemkritiske end ‘bare’ anti-racistiske og imod politivold. Frustrationen viser sig også i meningsmålinger:

Ifølge Harvard Kennedy School Institute of Politics foretrækker 60 pct. af vælgerne under 30 år at stemme på Biden mod kun 27 pct., der foretrækker Trump. De underliggende tal viser dog, at blot en tredjedel af de unge Biden-stemmer er ‘meget entusiastiske’ for Biden. Målingen viser også, at Biden ikke er populær blandt unge vælgere – Trump er bare så upopulær, at en stor del af de unge ‘helt sikkert’ vil stemme til november, selvom de ikke bryder sig om hverken den ene eller anden kandidat. Og gruppen af unge vælgere er voksende. Generation Z (18-24 årige) og Millenials (25-39 årige) udgør mere end en tredjedel af de registrerede vælgere til valget i november.

Gennem Occupy– og BLM-protesterne samt deres begejstring for Bernie Sanders-kampagnen tidligere på året har de unge udtrykt en række konkrete politiske ønsker, som blandt andet indebærer et endeligt opgør med den systemiske racisme, mindskning af ulighed i det økonomiske system (blandt andet en afskrivning af al studiegæld), gratis sundhedssikring og en politireform, som skal sætte en stopper for den udbredte politivold.

 

I genopretningen efter 2008 indførte og videreførte Obama-administrationen en række skatterabatter på virksomheder og ejere deraf. Derfor kan Trump klogt pege på Biden som en af folkene bag den skattelovgivning, som Trump selv udnytter
_______

 

Med et eventuelt genvalg af Trump kan de forvente det modsatte. Hans svar på protesterne har været at sætte militæret ind og at betegne en række byer som ‘anarkistiske’ i et forsøg på at fjerne byernes statstilskud. Alt imens guvernør i Florida og trofast Trump-støtte, Ron Desantis, har gennemført en tillægslov, som blandt andet fritager bilister fra straf, hvis de påfører skade eller død på protestdeltagere i et forsøg på at ‘flygte fra en protest’. Med Trumps nuværende ‘Lov og Orden’-kampagne er der ikke udsigt til en mildere tilgang fra ham, hvis han bliver genvalgt. Det understregede Mike Pence også under debatten med Harris, hvor han udtalte, at der ikke er nogen undskyldninger for de uroligheder, der har præget amerikanske byer siden maj.

Trods pæne vendinger og nogle imødekommende idéer under Tv-debatten med Trump synes Joe Biden heller ikke interesseret i at levere noget fra ovenstående liste. Han er derimod hovedarkitekten bag politireformen, der har formet det politi, de unge protesterer imod. Han slår sig samtidig op på at være kandidaten, der vil ‘arbejde over midten’. Undervejs i Tv-debatten sagde Trump det meget godt, da debatten faldt på præsidentens aktuelle skattesag, og Biden rasede over Trumps udnyttelse af skattelovgivningen: “Det er dig, der har lavet den lovgivning, der gav mig de muligheder.” Det har han ret i.

Obama-administrationen med Biden som vicepræsident videreførte i høj grad Bush-æraens skattepolitik, der var fordelagtig for særligt velhavende amerikanere, og selvom Obama og Biden også lettede skatterne for de mindre velhavende, blev der i genopretningen efter 2008 indført og videreført en række skatterabatter på virksomheder og ejere deraf. Derfor kan Trump klogt pege på Biden som en af folkene bag den skattelovgivning, som Trump selv udnytter. At hans egen administration selv har indført flere skatterabatter, der gavner de rigeste, synes til gengæld at flyve under radaren.

 

Det bedst tænkelige scenarie for de unge vælgere er fortsat kun en fremtid med et 5-4 flertal af konservative højesteretsdommere og en Demokratisk præsident uden ønske eller vilje til at imødekomme de progressive politiske ønsker
_______

 

Mens Joe Biden for en uge siden ikke formåede at skyde tilbage på Trump i forhold til skattelovgivning, brugte Kamala Harris nattens debat på at bløde forholdet til venstrefløjsvælgerne op gennem løfter om blandt andet skattepolitikken. Trumps skattelettelser til de rige bliver rullet tilbage fra første dag, forklarede Harris, der dog ikke kom ind på, om Bidens egne skattelettelser til de rige fra Obama-administrationen også skal væk. Og Harris havde flere håndsrækninger til de progressive: et register for betjente, der bryder loven, afkriminalisering af marijuana, forbud mod politiets kvælertag – der allerede er ulovligt i flere stater – samt en afskaffelse af privatejede fængsler. Det er ikke alt, hvad de progressive stemmer har kaldt på de seneste år, men det er om ikke andet en anerkendelse af, at de eksisterer.

Dog er det bedst tænkelige scenarie for de unge vælgere fortsat kun en fremtid med et 5-4 flertal af konservative højesteretsdommere og en Demokratisk præsident uden ønske eller vilje til at imødekomme de progressive politiske ønsker. For selvom Biden tydeligvis har måtte lytte til sit bagland og vise åbenhed over for den mere venstreorienterede del af det Demokratiske parti, er det vigtigt at bemærke, at der fortsat er langt mellem de politiske ønsker til venstre i partiet og så de progressive stemmer, som har været på gaden i tusindvis de senere år i Occupy- og BLM-bevægelserne.

Mareridtet er fire år mere med Donald Trump, hvad end han vinder valget eller ‘stjæler’ det – og frygten for at miste både den frie abort og drømmen om gratis sundhedssikring. Efter Ginsburgs død kan de unge nu også frygte en Højesteret, der i mange år frem vil være domineret af konservative stemmer, som vil gøre omfattende ændringer af systemet meget svære. Selv med en mere progressiv præsident. ■

 

Efter Ginsburgs død kan de unge nu også frygte en Højesteret, der i mange år frem vil være domineret af konservative stemmer, som vil gøre omfattende ændringer af systemet meget svære. Selv med en mere progressiv præsident
_______

Apropos denne artikel:

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde

Mød Historien: Stormagternes tid? Lørdag 7. september 10.00-17.30 med bl.a. Bo Lidegaard, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen

Rasmus Sinding Søndergaard i RÆSON SØNDAG: Ny støttepakke eller ej, USA's Ukraine-politik bliver mere forbeholden fremover