Aaja Chemnitz Larsen: Et stærkere EU-engagement i Arktis er ikke nødvendigvis til gavn for Grønland

20.11.2021

Selvbevidsthed i Grønland er godt, men vi skal ikke være naive, når stormagter, herunder EU, kommer og tilbyder det ene gode efter det andet uden at tage forbehold for, hvad det har af betydning for vores land. Vi ved godt, at man skal vælge sine allierede og sin venner med omhu. Derfor skal Grønland også hurtigst muligt have lagt en udenrigspolitisk linje, så vi selv diktere udviklingen i vores land og i Arktis.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit

DEN 13. OKTOBER kom EU-kommissionen med et udkast til en Arktis strategi for EU, som siden hen er blevet debatteret. EU vil åbne repræsentation i Nuuk og gerne senere på Færøerne. Der er ingen tvivl om, at Arktis er blevet ”hot” i stormagters udenrigspolitiske ageren. Nu er EU også med på banen.

Udover Rigsfællesskabet er Sverige og Finland del af det såkaldte ”europæiske Arktis”. Rigsfællesskabet er først og fremmest del af Arktis på grund af mit hjemland Grønland.

Interessen for Arktis er stigende i takt med indlandsisen smelter og ny undergrund blotlægges. Stormagter som USA og Kina kæmper om at være den største verdensmagt, og i det kapløb handler det om at skærpe fronterne og få sine allierede over på sin side. USA har i flere år kæmpet indædt imod kinesisk indflydelse i Grønland og nærmer kineserne sig Grønland, så melder USA hurtigt til Danmark, at de må se at få kineserne væk. Dette er sat en del på spidsen, men illustrerer meget godt et kapløb, som måske ikke handler om os i Grønland, men hvor vi bliver en central brik.

Med andre ord så er øget selvbevidsthed i Grønland godt, men spillet skal spilles klogt, så vi ikke bliver taberen i interessen for og magten om Arktis. Vi skal ikke være naive, når stormagter kommer og tilbyder det ene gode efter det andet uden at tage forbehold for, hvad det har af betydning for vores land. Eller stiller krav til Grønland, som ikke nødvendigvis er i vores interesse.

 

Med andre ord så er øget selvbevidsthed i Grønland godt, men spillet skal spilles klogt, så vi ikke bliver taberen i interessen for og magten om Arktis

_______

 

Det er noget, som vi bør overveje grundigt inden vi giver grønt lys for udefrakommende staters ageren i Grønland. Derfor skal Grønland også hurtigst muligt have lagt en udenrigspolitisk linje, så det bliver os og ikke udefrakommende interesser, der dikterer udviklingen i Grønland og Arktis.

Det grønlandske råstofseventyr
Kritiske og sjældne jordarter er i høj kurs disse år, og dem, der sidder på de sjældne jordarter, vil have meget magt i fremtiden. Kina har længe vist en meget langsigtet interesse for råstoffer i Grønland. Derfor er Europa interesseret i at styrke EU’s adgang til råstoffer fra Grønland for at kunne mindske afhængigheden af Kina på sigt. Grønland udgør geografisk 20 % af Arktis og er et kæmpe landområde med en kystlinje på 44.000 km og et landområde på over 2 mio. km2, som bliver mere tilgængeligt de kommende år på grund af klimaforandringerne. Med andre ord er potentialet for at finde vigtige mineraler i Grønland kæmpestort.

Da Grønland fik selvstyre i 2009 proklamerede vi, at vi gerne ville være en råstofnation. Meget er sket siden, men råstofaktiviteterne er relativt små og ambitionerne er ikke blevet indfriet. Det vigtigste her bliver, at sikre der er tillid til Grønlands regering og vi deltager aktivt på den internationale scene, hvis vi skal udvikle råstofbranchen som et reelt erhverv, der bidrager aktivt til Grønlands økonomi.

 

Men kan man overhovedet tale om råstofudvinding og bæredygtighed i en og samme sætning?

_______

 

Grøn erhvervsudvikling er vejen frem for Grønland
For nyligt udtalte formanden for Naalakkersuisut, Múte Egede, at Grønland vil tiltræde Paris-aftalen. Det er jeg personligt uendelig glad for, og det var da også på tide. Behovet for grøn økonomisk vækst, grøn teknologi og bekæmpelse af klimaforandringer er vigtigt i en region, hvor temperaturen stiger med tre gange hastigheden i resten af verden. Og når isen smelter hos os i Grønland, så påvirker det ikke mindst verden omkring os, hvorfor der hviler et ansvar for Grønland. Et forbud mod olieudvinding, et nej til uran og et ja til nye, store vandkræfter er klare signaler fra Naalakkersuisut om, at Grønland er med på den grønne vogn. Grønland er afhængig af, at lande med større CO2-udledning tager større ansvar for at vores region ikke påvirkes yderligere af klimaforandringer. Men kan man overhovedet tale om råstofudvinding og bæredygtighed i en og samme sætning?

Jeg vil vove den påstand, at skabelsen af lokale arbejdspladser og en bæredygtig økonomi for fremtidens unge grønlændere er mindst lige så vigtigt for at sikre fremgang og udvikling i Arktis og i Grønland. Når 1/3 af alle de grønlandske unge ikke er i uddannelse og arbejde, så giver det desværre dystre fremtidsudsigter for arbejdsmarkedet. Her er det vigtigt for virksomheder, at have lokal arbejdskraft, som er stabil og veluddannet.

Ønsket om bæredygtig udvikling af Arktis deles af mange regeringer i Arktis og er åbenlys, da vi skal finde balancen mellem at skabe økonomisk vækst og samtidig tage hensyn til et klima, som er sårbart og i forandring.

 

Et motto, for os og den indstilling, er ”Intet om os, uden os”. Vi, i Grønland, skal være med til at tage afgørende beslutninger for Grønlands fremtid
_______

 

EU er velkomne i Grønland, men…
Flere kritiske og centrale naturresurser og mineraler for EU befinder sig i Arktis og i Grønland. Derfor spiller vi også en vigtig rolle for EU’s adgang og forsyning af resurser. Både nu og i fremtiden. EU vil etablere sig i Grønland, og grundlæggende er de velkomne, men husk på, at det er lokalbefolkningen, der bestemmer hvem vi vil samarbejde med og hvordan. Et motto, for os og den indstilling, er ”Intet om os, uden os”. Vi, i Grønland, skal være med til at tage afgørende beslutninger for Grønlands fremtid.

Vi ved godt, at man skal vælge sine allierede og sin venner med omhu. Interessen fra EU bydes velkommen, og vi ser frem til hvad fremtiden bringer. EU deler langt hen af vejen samme værdier, som Grønland, herunder respekt for retssikkerhed, menneskerettigheder og ønsker om en bæredygtig udvikling. Når allierede for fremtiden skal findes i Grønland, så er det nærliggende, at se til Danmark, EU og USA, som er til stede i Grønland eller snart kommer det. EU og USA giver Danmark diplomatisk baghjul disse år, så spørgsmålet er, hvornår Danmark stepper mere op og ikke tromles af udefrakommende interesser, men også selv spiller en mere aktiv og udadvendt rolle i Grønland. ■

 

EU og USA giver Danmark diplomatisk baghjul disse år, så spørgsmålet er, hvornår Danmark stepper mere op og ikke tromles af udefrakommende interesser, men også selv spiller en mere aktiv og udadvendt rolle i Grønland
_______

 

Aaja Chemnitz Larsen (f. 1977) er medlem af Folketinget siden 2015, herunder Grønlandsudvalget og Forsvarsudvalget samt formand for Arktiske Parlamentarikere. Tidligere medlem af Grønlands Parlament Inatsisartut, formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem i Institut for Menneskerettigheder og Transparency International Greenland. Uddannet cand.scient.adm fra Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

ILLUSTRATION: GRØNLAND: Indlandsisen ved Nuuk, søndag den 18. august 2019. [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]