Malthe Munkøe: Banen er kridtet op for det næste store økonomiske slagsmål i EU, og Danmark satser igen på sin alliance med ”The Frugal Four”. Alliancen er bare ikke, hvad den har været

12.10.2021


I Holland er Rutte-regeringen faldet, i Østrig har kansleren netop meddelt sin afgang, og i Sverige har statsministeren meddelt sin snarlige afgang. Hvad betyder det for Danmark, at tre af de fire ”sparelande”, der sidste år kæmpede med næb og kløer mod stigende EU-budgetter, gennemgår lederskifte?

Analyse af Malthe Munkøe

”The Frugal Four”, de fire sparelande i EU-samarbejdet, er ikke hvad de har været. I Østrig er kansler Sebastian Kurz netop trådt tilbage efter korruptionsanklager. I Holland er der stadig ikke dannet en ny regering efter Rutte-regeringen trådte tilbage i januar efter en skandale om familier, der fejlagtigt var blevet beskyldt for at snyde med udbetalte børnepenge. Begge lurer på politiske comebacks senere, mens den svenske statsminister Löfven har annonceret, at han endegyldigt demissionerer til november.

Dermed har kun Danmark samme statsleder som under de højspændte forhandlinger om EU’s syvårsbudget (Multiannual Financial Framework) sidste år, hvor Rutte anførte en koalition af lande, der ikke ville øge deres bidrag for at udfylde budgethullet fra Brexit, og i øvrigt slet ikke ville gå med til fælles EU-gæld til at hjælpe lande hårdt ramt af COVID-19.

Hertil kan man tillægge Finland, der reelt støttede denne spare-koalition, selvom de var nødt til at fremstå neutrale for at kunne varetage deres EU-formandskab i samme periode i første halvdel af 2020.

Men det ændrer ikke ved, at den sparekoalition, der fik stor indflydelse sidste år, er svækket, med det uformelle lederland, Holland, i politisk limbo og det næstmest toneangivende land, Østrig, med en ny leder og svækket regering.

”Lande har ikke venner, de har interesser”
Sådan lyder et udenrigspolitisk guldkorn, der vistnok oprindeligt skal tilskrives en britisk premierminister fra 1800-tallet, men også gennem tiden er blevet tillagt bl.a. Kissinger og de Gaulle.

Sådan er det i høj grad også i EU-sammenhænge. Koalitioner af lande veksler fra sag til sag.

Alene i år har Danmark eksempelvis sammen med Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Grækenland rettet henvendelse til EU-Kommissionen med krav om en europæisk digital handlingsplan, sammen med Østrig, Tjekkiet og Grækenland rettet henvendelse for at få AstraZeneca vacciner distribueret inden godkendelse, så de kunne blive uddelt samme sekund myndighederne godkendte den, og sammen med 11 andre små og mellemstore lande fremlagt et fælles positionspapir, der afviser store ændringer i regi af Konferencen om Europas Fremtid (en slags borger-debatrække i alle EU-lande, der skal tage temperaturen på det europæiske samarbejde).

At de fire lande – og Finland som det uformelle femte land – har arbejdet og forhandlet tæt sammen om EU-budgettet, betyder altså ikke, at der er tale om en fast alliance, der rækker ud over andre sager. Men der er nu alligevel noget over samarbejdet, der kan pege frem mod noget mere blivende.

”Små lande med lille vægt”
Nogle gange opstår der mere faste samarbejdsmønstre i EU. Fx konsulterer de fire ”Visegradlande” (Polen, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet) hinanden tæt, Frankrig og Tyskland forsøger ofte at køre tæt parløb og sætte dagsordnerne for EU-topmødet, eksempelvis med det fælles-topmøde, hvor de foreslog en EU-Genopretningsfond og satte dagsordenen for EU-Kommissionens senere forslag om det samme. Og især ovenpå Brexit har navnlig Holland arbejdet for at skabe stærkere og mere fasttømret samarbejde mellem de traditionelt frihandelsorienterede og mindre statsstøtte-glade nordeuropæiske lande i det, der nogle gange kaldes det ”Nye Hanse-forbud” – med navn efter det forbund af nordeuropæiske handelsbyer og bystater, som i middelalderen opnåede at blive en magtfaktor, der kunne udfordre de stærke konger og fyrster i Østersøområdet.

Da den spanske finansminister Nadia Calviño i 2018 hånligt til Financial Times kaldte dem ”små lande med lille vægt” skabte hun sig mange fjender, og det hævnede sig, da de sidste år blokerede hendes forsøg på at blive formand for Eurogruppen. Så lille vægt havde Nordeuropa og den ”Nye Hanse” altså heller ikke!

Frugal Four (Five) har derfor potentialet til at forblive en magtfaktor i EU-samarbejdet, og har på mange stræk mere eller mindre sammenfaldende interesser.

Især deler de en skepsis mod den nye kurs for EU, som flere lande, herunder Frankrig, er opsatte på at få gennemtrumfet. Det gælder i første omgang på det finanspolitiske område med mindre stramme underskudsregler, men også i forhold til, hvor protektionistisk og frimarkedsorienteret EU skal være. Eksempelvis vækker det bekymring i Nord, at især Frankrig konstant under den halv-ubestemmelige overskrift ”strategisk autonomi” taler om behovet for, at Europa med massiv statsstøtte i ryggen opbygger sine egne mikrochip-fabrikker, sine egne batteri-fabrikker, sin egen forsvarsindustri osv.

Det taler for, at Danmark også i fremtiden i mange sager vil være interesserede i et parløb med de øvrige ”Frugals” og andre nordeuropæiske lande i mange sager.

 

Tilsammen er de fem Frugal-landes økonomier kun lidt mindre end Frankrig, og de kan derfor dårligt ignoreres i EU-forhandlinger. Men jo mere svækkede Frugal-landene bliver politisk, jo mindre vægt vil deres stemme blive tillagt
_______

 

Mister Frugals deres styrke?
Set fra København er det altså umiddelbart ikke godt nyt, hvis de øvrige Frugal-lande mister indflydelse eller stabilitet.

De fire Frugal-landes evne til at holde sammen under de højspændte EU-budgetforhandlinger, hvor ikke mindst de to store EU-lande, Frankrig og Tyskland, lagde maksimalt pres på for at få dem på plads, betragtes som en bemærkelsesværdig diplomatisk succes, da Frugal-landene dygtigt kunne veksle deres modstand mod den fælles EU-Genopretningsfond til klækkelige rabatter på deres EU-budgetbetalinger.

Der er ingen tvivl om, at Hollands standhaftige og erfarne regeringsleder Mark Rutte – efter tyske Angela Merkel den mest rutinerede og længst siddende regeringschef i EU – havde en helt afgørende rolle som Frugal-landenes chefforhandler under sidste års intense EU-budgetforhandling. Hans insisterende stil vakte vrede på det afgørende EU-budgettopmøde, men som han sagde til pressen, skal statslederne jo ikke ses igen til hinandens fødselsdagsfester: Det handler om at kæmpe for sit lands interesser. Nu kæmper han dog kun for sin egen politiske overlevelse.

Man skal heller ikke undervurdere vigtigheden af en god personlig kemi, som der blandt andet har været imellem Mette Frederiksen og den nu afgåede Sebastian Kurz, som grundlag for et tættere og mere fortroligt samarbejde mellem lande.

Tilsammen er de fem Frugal-landes økonomier kun lidt mindre end Frankrig, og de kan derfor dårligt ignoreres i EU-forhandlinger. Men jo mere svækkede Frugal-landene bliver politisk, jo mindre vægt vil deres stemme blive tillagt. Og højt på den EU-politiske dagsorden for det kommende år står faktisk endnu en sag, hvor Frugal-landene gør fælles sag og tillægger stor betydning.

Næste økonomiske styrkeprøve venter
En af de vigtigste sager i EU-samarbejdet det kommende års tid bliver evalueringen af de finanspolitiske regler, der begrænser EU-landenes årlige budgetunderskud til maksimalt 3 pct. af BNP og den samlede gæld til 60 pct. af BNP: Selvom disse to overordnede mål står i EU-traktaterne og derfor ikke bare lader sig ændre, er der over årenes løb blevet udarbejdet et over 100 siders langt regelsæt, der beskriver, hvordan det så skal implementeres. Eksempelvis ved at beskrive hvad der skal ske, hvis et land bryder med reglerne – fx at kravet så skal være, at landet nedbringer sin gæld med 1/20 årligt.

En koalition af lande fra Frankrig og Sydeuropa er meget opsatte på at få svækket den økonomiske spændetrøje, disse finanspolitiske regler lægger over landene. Men denne ambition møder stor skepsis i Nordeuropa og Østeuropa.

I løbet af sommeren arbejdede østrigerne derfor ihærdigt på at bygge videre på ”Frugal Four” (der var blevet til fem med Finland) samarbejdet. Wiens ambition har været at skabe en endnu mere slagkraftig koalition, som skal stoppe de sydeuropæiske ambitioner om en stor revision af de finanspolitiske regler.

I starten af september kunne otte lande således sende et fælles brev til EU-Kommissionen, hvor Frugal-landene sammen med Tjekkiet, Slovakiet og Letland slog fast, at man ganske vist var åben for at forsimple den komplekse finanspolitiske regelbog, men også at ”Sound public finances are a central pillar of EU-membership and a foundation for the economic and monetary union. Therefore, fiscal sustainability combined with reforms which support economic growth must continue to form the basis of a common EU economic and fiscal policy framework”.

Banen er således kridtet op for det næste store økonomiske slagsmål, og Danmark har igen lagt sine æg i en fælles Frugal-kurv.

Man skal ikke glemme, at det i høj grad kan blive op til finansministrene snarere end regeringscheferne selv, og få ting er lige så højspændt dramatiske som en budgetforhandling, hvor alle lande kan se sig selv som vindere eller tabere ved hver eneste beslutning om hver eneste budgetlinje.

Men ikke desto mindre er det svært at undgå konklusionen, at ”Frugal”-landene fremstår svækkede her ved indgangen til endnu en omgang økonomisk armlægning med EU-samarbejdets toneangivende og store medlemslande. ■

 

En af de vigtigste sager i EU-samarbejdet det kommende års tid bliver evalueringen af de finanspolitiske regler, der begrænser EU-landenes årlige budgetunderskud
_______

 



Malthe Munkøe har en baggrund som ekstern lektor i politisk økonomi på Københavns Universitet, som seniorrådgiver i en stor europæisk og analysechef i en stor dansk erhvervsorganisation. Han skriver som privatperson fast i RÆSON. ILLUSTRATION: Formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen og formand for Det Europæiske Råd Charles Michel taler med Østrigs kansler Sebastian Kurz, Hollands premierminister Mark Rutte, statsminister Mette Frederiksen and Sveriges statsminister Stefan Lofven under et møde på sidelinjen under mødet i Det Europæiske Råd, Bruxelles, Belgien, 20. februar 2020. [FOTO: Virginia Mayo/EPA/Ritzau Scanpix]