Mikkel Bahl: Vi kalder os et grønt foregangsland, men det er løgn på alle parametre

24.08.2021


For regeringen og klimaminister Dan Jørgensen er FN’s nye klimarapport en anledning til at brande Danmark som et grønt foregangsland, som resten af verden skal kopiere. Hvor er erkendelsen af, at vi har skabt klimakrisen og fortsat aktivt forværrer den?



Kommentar af Mikkel Bahl, medstifter af Momentum

I sidste uge landede FN’s monumentale nye klimarapport, der med syvtommersøm slår fast, at menneskeheden er slået ind på en ukendt kurs. Vi har forandret verdens klima, og det eneste, der nu er sikkert, er, at intet bliver som før. Fremtiden er uvis og faretruende med øget sandsynlighed for ekstreme vejrfænomener og geopolitisk ustabilitet.

Danmarks klima- og energiminister Dan Jørgensen greb muligheden og forklarede til dansk og international presse, at det er en foruroligende rapport, og at det er vigtigt, at alle verdens lande kommer op i gear. Undtagen Danmark selvfølgelig, for her går det godt, og vi er på vej i mål med “verdens måske mest ambitiøse klimalov”.

“Nu har vi altså det her videnskabelige dokument, hvor vi kan sige til resten af verden, de lande, der måske hænger lidt i bremsen: I skal med,” sagde Dan Jørgensen til klimaministeriets fotograf, som hurtigt fik klippet en video sammen, der blev lagt på de sociale medier. 

Der var forbavsende lidt selvrefleksion fra ministeren og regeringens side – fra Danmarks side. Fokus er på resten af verden, og årsagen er simpel: Klimapolitik i Danmark handler ikke rigtig om klimaet. Det er erhvervspolitik. Det er arbejdspladser og eksport. Det er vækst og konkurrence.

 

Faktum er, at Danmark som land aktivt har været med til at skabe klimakrisen
_______

 

For vores regering er en ny klimarapport fra FN en anledning til at sælge flere danske produkter. Den skal udnyttes til at sætte Danmark på verdenskortet som en grøn nation, der går forrest og finder nye teknologiske løsninger.

Det er da rigtigt, at Danmark på enkelte områder går foran, men det går stadig for langsomt, og vi kommer for sent i mål. Danmark har besluttet at droppe ny oliejagt og lukke produktionen fuldstændig i 2050. Det er et stort skridt i den rigtige retning, men det er alt for lidt og alt for sent. Også klimaloven er et fremskridt, men igen er det alt for lidt og alt for sent. 

Det er fint at fremhæve de steder, hvor Danmark er foran andre lande, men det kræver samtidig en erkendelse af, at vi ikke lever op til vores internationale forpligtelser. Hverken stop for olie i 2050 eller klimaloven er forenelig med Paris-aftalen, og måske ville det klæde os at fremhæve det i stedet for at bruge alle ministeriets muskler på at sælge idéen om Danmark som grønt foregangsland.

Erkendelser mangler
Jeg savner erkendelse af især to ting: (1) vi har skabt klimakrisen, og (2) vi er stadig blandt de største forurenere i verden.

Det første punkt er der forbavsende lidt opmærksomhed på i den danske klimadebat, men faktum er, at Danmark som land aktivt har været med til at skabe klimakrisen. Forskeren Jason Hickel har forsøgt at kvantificere hvor meget. Hvis vi siger, at det sikre niveau af CO2 i atmosfæren er 350 ppm (parts per million), så har alle verdens lande en andel af “sikre udledninger” alt efter, hvor mange indbyggere de har.

 

Som land har Kina et meget lille ansvar for den aktuelle klimakrise, da kinesernes historiske udledninger har været meget små
_______

 

Jeg har sat tallene ind på et kort. De røde lande har overskredet deres andel og aktivt været med til at skabe klimakrisen, mens de grønne lande stadig lever inden for deres CO2-budget på 350 ppm. Tallene er fra 2016 og korrigeret for forbrug, så ting, vi fx køber i Kina tæller med i Danmarks forbrug og ikke Kinas.



Det vil sikkert overraske mange at se Kina som grøn nation på dette kort, fordi vi tit hører, at Kina er det største problem. I 2021 er Kina blevet rød, men kun lige. Som land har Kina et meget lille ansvar for den aktuelle klimakrise, da kinesernes historiske udledninger har været meget små. Også den dag i dag producerer Kina primært til andre landes forbrug.

USA er ansvarlig for 40 pct. af verdens samlede overskridende CO2-udledninger. EU er ansvarlig for 29 pct. Tilsammen er “det globale nord” ansvarlig for 92 pct. af verdens overskridende CO2-udledninger, mens “det globale syd” er ansvarlig for blot 8 pct. Det betyder kort sagt, at vi i det globale nord er stort set eneansvarlige for klimakrisen.

Danmark er rødt på kortet, og i 2016 havde vi overskredet vores retfærdige andel med 422 pct. Det tal er endnu højere i 2021. Det betyder, at vi er i klimagæld til andre lande, som endnu ikke har brugt deres kvote.

Derfor virker det ærlig talt meget malplaceret, når Dan Jørgensen vil bruge IPCC-rapporten til at forklare verden, hvordan de bare skal kopiere Danmark. Tænk at sidde i et at de grønne lande og lytte til en minister i et af de røde lande, der forklarer dem, at de altså lige skal læse rapporten og få styr på deres udledninger.

Vi er stadig blandt de værste
Det andet punkt får heldigvis mere opmærksomhed, men det burde også få det officielle Danmark til at gebærde sig med lidt større ydmyghed. Faktum er nemlig, at Danmark fortsat er blandt de allerværste klimasyndere i verden.

Vi tror, vi er en lille, grøn, bæredygtig vindmøllenation, og vores ministre gør alt for at fastholde glansbilledet, men i realiteten ville verden være endnu mere fucked, hvis alle gjorde som os. Som Eigil Kaas, der er videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI, sagde til TV2: “Klimaet ville gå helt amok. Vi er et af de mest forbrugende lande i verden.”

Ifølge Concito udleder den gennemsnitlige dansker fortsat 17 tons CO2 årligt. Verdensgennemsnittet er på knap seks tons per borger. I Kina ligger udledningen ligeledes på seks ton per borger, mens en inder blot udleder ét ton CO2 årligt.

Samtidig forsøger vi at bilde omverdenen ind, at vores klimalov er verdens mest ambitiøse, selvom vi stadig vil være blandt de mest forurenene mennesker på jorden, hvis vi kommer i mål med den i 2030.

Ydmyghed og internationalt samarbejde
Klimakrisen er verdens største udfordring nogensinde og kræver internationalt samarbejde, som vi aldrig har set før. Fra Danmark og Vesten kræver det først og fremmest en langt større ydmyghed i fremgangsmåden. 

Vi kalder os et grønt foregangsland, men det er løgn på alle parametre. Hvis alle gjorde som os, så ville den globale opvarmning for alvor løbe løbsk. Vi bliver simpelthen nødt til at være ærlige og se virkeligheden i øjnene. Vores overforbrug kan ikke fortsætte, for det er på bekostning af planeten, fremtidige generationer og udsatte i fattige lande, der allerede nu mærker konsekvenserne.

Hvis vi ønsker at have en stemme i den internationale klimadebat, så kræver det langt større ydmyghed. Vi har skabt krisen og fortsætter med at forværre den. Hvis vi ønsker at være et grønt foregangsland, så skal vi gå forrest med kompensation og drastiske reduktioner øjeblikkeligt. Så længe vi ikke gør det, så er vi ikke værd at kopiere. Så er vi en del af problemet og af ikke løsningen.

 

Vi har skabt krisen og fortsætter med at forværre den. Hvis vi ønsker at være et grønt foregangsland, så skal vi gå forrest med kompensation og drastiske reduktioner øjeblikkeligt
_______

 



Mikkel Bahl (f. 1979) er medstifter af klimapartiet Momentum, der netop nu samler vælgererklæringer ind. Han er tidligere politisk rådgiver i Folketinget og Europa-Parlamentet.