Dmitri Trenin: Spørgsmålet er: Venter Putin på, at Ukraine foretager et militært angreb i Donbass, eller reagerer han proaktivt ved at angribe først?

04.12.2021


”Ruslands primære bekymring har handlet om, at Ukraine skulle lancere et angreb for at generobre en række provinser i særligt Donbass-regionen. Skulle det ske, siger Putin, vil den russiske reaktion være ødelæggende – herunder brug af hypersoniske missiler og en storstilet modoffensiv i både farvandet og luftrummet omkring Ukraine.”

Interview af Thilde Asmussen

Situationen på grænsen mellem Rusland og Ukraine er lige nu højspændt. En oprustning med mere end 100.000 russiske soldater i grænseområdet har medført en tiltagende frygt i Kiev for en russisk invasion og har ført til trusler om repressalier fra det internationale samfund over for Rusland, hvis Ukraines suverænitet ikke respekteres. Ruslands præsident Vladimir Putin har udtalt at de mange soldater skal ses som en konsekvens for den manglende respekt omkring Ruslands ’røde linjer’ ved en øget militarisering af Ukraine fra NATO. 

Dimitri Trenin, direktør for tænketanken Carnegie Moscow, mener, at frygten for militære angreb eksisterer i begge lande. Hvor Ukraine frygter en russisk invasion, har Rusland længe set bekymret til i takt med, at Ukraine er blevet mere militært integreret med NATO, og russerne frygter et ukrainsk forsøg på at generobre provinser i Krim og Donbass-regionerne. 

RÆSON: Den russiske oprustning på grænsen mellem Rusland og Ukraine har øget frygten hos sidstnævnte for en russisk invasion. Hvor sandsynligt vurderer du det scenarie?
TRENIN: Der er ingen tvivl om, at den russiske oprustning på grænsen bør ses som en advarsel. Ikke kun til Ukraine, men også til amerikanerne og NATO. Rusland har med oprustningen forsøgt at sende dem en besked om, at de bør holde ukrainerne i kortere snor med henvisning til Georgien i 2008. Her forsøgte den daværende præsident Mikheil Saakashvili uden held at generobre provinsen Sydossetien, hvilket medførte en russisk invasion af Georgien.

Når det er sagt, tror jeg ikke, at en uprovokeret russisk invasion af Ukraine giver nogen mening for Moskva. I stedet tror jeg man satser på at udnytte de vanskeligheder – både politiske og økonomiske – som Ukraine står over for. I Moskva håber man, at Ukraines interne udfordringer vil betyde, at et forsøg på at generobre en række provinser i de østlige regioner, vil komme langt ned på deres prioriteringslisten.

Flere peger på, at situationen eskalerer nu, fordi Rusland frygter et tættere partnerskab mellem Ukraine og NATO. Men det er i din optik ikke nok til at russerne går ind i Ukraine?
Ruslands primære bekymring har handlet om, at Ukraine skulle lancere et angreb for at generobre en række provinser i særligt Donbass-regionen. Skulle det ske, siger Putin, vil den russiske reaktion være ødelæggende – herunder brug af hypersoniske missiler og en storstilet modoffensiv i både farvandet og luftrummet omkring Ukraine.

Så det er ikke nødvendigvis tomme trusler fra Putin, når han placerer sine soldater ved grænsen. Spørgsmålet er bare, hvad der vil få ham til træffe beslutningen om at angribe Ukraine – venter man, til Ukraine foretager et militært angreb i Donbass, eller reagerer man proaktivt ved at angribe først? Jeg er ikke sikker på, han har afgjort det med sig selv endnu.

 

For Putin er Ukraine et eksistentielt projekt, fordi han mener, at de to lande hører sammen, og at den nuværende grænsedragning er forkert
_______

 

Putin har flere gange refereret til Ruslands ’røde linjer’. Kan disse linjer ikke være en indikator for, hvad der kan udløse en væbnet konflikt for Rusland?
Det er rigtigt, at Ruslands røde linjer er blevet nævnt ved forskellige lejligheder, bl.a. af Putin selv. Tidligere lagde Rusland vægt på en eventuel optagelse af Ukraine i NATO ville være uacceptabelt, men at Ukraine skulle blive optaget ser ikke ud til at være sandsynligt i en overskuelig fremtid. Derfor følger man fra Moskva nøje med i snakken om, hvorvidt Ukraine skal være vært for amerikanske og andre udenlandske militærbase, da det også i høj grad vil være at overskride Ruslands røde linjer. Det samme gælder krænkelser af territorialfarvande ud for og i luftrummet over Krim-halvøen. Så jo, Rusland er meget åbne omkring, hvad de finder uacceptabelt, men om det er ensbetydende med, at det også vil få det russiske bæger til at flyde over og udløse en decideret krig, er mere uklart.

NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg har udtalt, at NATO bakker op om Ukraine og landets uafhængighed, og det samme gjorde Angela Merkel i sidste uge. Spiller frygten for internationale repressalier også ind i Ruslands mere afventende strategi?
Jeg tror ikke, at advarsler fra Stoltenberg, Merkel eller andre har den store effekt. De, der træffer beslutningerne i Moskva, er fuldt ud klar over de potentielle konsekvenser, et militært angreb vil have. Men Rusland frygter også konsekvenserne, hvis de ser passivt til. Ukraine har så godt som forladt Minsk II-aftalen, som parterne underskrev efter annekteringen af Krim-halvøen, og præsident Selenskyj taler åbent om at generobre de områder, man mistede til Rusland i 2014. I Donbass-regionen har ukrainerne ligeledes brugt tyrkiske droner mod pro-russiske styrker. Dette er blot nogle af de sikkerhedspolitiske aspekter, og Ukraine er ikke kun et politisk spørgsmål. For Putin er Ukraine også et eksistentielt projekt, fordi han mener, at de to lande hører sammen, og at den nuværende grænsedragning er forkert.

Lige nu venter de russiske soldater på en ordre som måske – måske ikke – kommer. Hvordan ser du konflikten udvikle sig de kommende måneder?
Det afhænger i høj grad af, hvad der sker i Donbass-regionen. Hvis Ukraine vælger at sætte hårdt mod hårdt her og iværksætte en militæraktion, vil det næppe tage lang tid for en væbnet konflikt at bryde ud. Samtidig er det svært at se, situationen skulle deeskalere. Moskva har afskrevet enhver form for forhandling med Selenskyj, og det russiske udenrigsministerium har også været meget verbale omkring manglende resultater af samtaler med EU og USA, fordi der ifølge Rusland ingen forståelse er for Moskvas argumenter omkring situationen. Ministeriet har sågar offentliggjort fortrolige korrespondancer mellem udenrigsminister Sergei Lavrov og hans tyske og franske kollegaer vedrørende Ukraine, hvilket næppe fremmer en diplomatisk dialog. 

Den eskalerende konflikt med NATO, hvor russiske officerer tilknyttet Moskvas mission i Bruxelles blev udvist, medførte, at Rusland brød alle bånd med forsvarsalliancen, så også her er situationen anspændt, og det er svært at se, hvorfor NATO skulle give Rusland nogen garantier vedrørende alliancens engagement i Ukraine.

Der spekuleres meget i, hvorvidt Putin bluffer med sine trusler, men jeg tror ikke, man skal undervurdere konsekvenserne, hvis Rusland vælger at reagere. Trusler fungerer kun så længe, de fremstår som troværdige, mens ethvert forsøg på at teste, om den anden side bluffer, kan ende i katastrofe. ■

 

Hvis Ukraine vælger at sætte hårdt mod hårdt her og iværksætte en militæraktion, vil det næppe tage lang tid for en væbnet konflikt at bryde ud
_______

 



Dmitri Trenin (f. 1955) er direktør for tænketanken Carnegie Moscow, hvor han bidrager med analyser omhandlende russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. ILLUSTRATION: Ukraines præsident Volodymyr Zelensky besøger fronten i Donbass på Dagen for de Forsvarende af Ukraine, 14. oktober 2021. [FOTO: Abaca/Ritzau Scanpix]