Seniorforsker Gordon LaForge: En verdensomspændende vaccinestrategi er i USA’s egeninteresse
08.05.2021
”Bidens overordnede, politiske imperativ går ud på, at amerikanerne skal vaccineres først. Det er svært at bebrejde ham det valg, for selvfølgelig må han prioritere den amerikanske befolkning. Jeg mener dog, at USA samtidig burde gøre mere for at hjælpe resten af verdens lande. For så længe pandemien lever, kan der opstå en variant af coronavirussen, der kan true den immunitet, som vaccinerne skal sikre.”
Interview af Oliver Pirchert
Så mange mennesker som muligt skal vaccineres hurtigst muligt. Det er hovedtanken bag den udenrigspolitiske strategi, som blandt andre den amerikanske seniorforsker i Global Affairs, Gordon LaForge, foreslår Biden-administrationen at implementere. Efter Kina og Rusland har brugt corona-vacciner til at vinde geopolitisk indflydelse i en række lande, bør USA ifølge forskeren nu svare igen ved at redde millioner af mennesker gennem multilateralt samarbejde om vaccineproduktion og -distribution.
Biden har, efter dette interview blev foretaget, valgt at støtte Indien og Sydamerikas forslag om at fjerne vaccinepatenter. Forslaget går ud på, at enkeltvirksomheder ikke må have patent på de respektive, udviklede vacciner, så flere medicinalvirksomheder verden over kan producere dem. USA var før imod forslaget, som foreligger i World Trade Organization, hvor der er krav om total enighed. EU og Storbritannien er dog fortsat imod.
__________________________
TRE TAKEAWAYS FRA LAFORGE
__________________________
1. Vaccinediplomati dækker over, at et land udnytter sine vacciner til at fremme egne geopolitiske mål. Kina og Rusland har indtil videre været førende inden for vaccinediplomati under coronakrisen.
2. USA har indtil nu primært fokuseret på at vaccinere sin egen befolkning, hvilket skyldes den amerikanske indadvendthed, som er opstået i kølvandet på Bush-administrationens krige i 00’erne.
3. LaForge foreslår, at USA leder en international, multilateral vaccinestrategi, som har til formål at vaccinere flest muligt hurtigst muligt.
RÆSON: Hvad dækker begrebet vaccinediplomati over, og hvilken global rolle spiller den form for diplomati i øjeblikket?
LAFORGE: Vaccinediplomati er et begreb, der beskriver, hvordan lande bruger deres beholdning af vacciner til at fremme visse geopolitiske mål. Kina og Rusland har indtil videre været førende inden for vaccinediplomati under coronakrisen, idet de eksplicit har brugt deres vacciner til at fremme territoriale ambitioner og til at forbedre deres eget image. Vaccinen skaber en mulighed for at vise andre lande, at de gør det rigtige for verden.
Kina har doneret et hav af vacciner til forskellige lande, og Rusland har underskrevet mange produktionsdelingsaftaler med andre lande. Tit tilbyder disse stormagter meget lettere betingelser for udlevering af vacciner, end vestlige virksomheder gør, men ofte er der i disse aftaler implikationer af et fremtidigt ”noget for noget”-princip. Jeg ved fx, at Rusland har holdt samtaler om udvinding af mineraler i Bolivia og andre dele af Sydamerika i forbindelse med udarbejdelsen af vaccineaftaler.
Samtidig giver Kina rigtigt mange doser væk i særligt området omkring Det Sydkinesiske Hav. Netop disse donationer kan man betragte som en form for udbetaling, der skal sikre, at disse lande fremover bakker Kina op i de multilaterale organisationer, som stormagten er medlem af. Vaccinediplomatiet viser overordnet, at magtfulde lande er i stand til at fremme geopolitiske interesser ved at udnytte deres vaccinebeholdninger.
Både Demokrater og Republikanere foretrækker nu en modreaktion på globaliseringen og bakker derfor mindre op om, at USA skal engagere sig internationalt
_______
RÆSON: Indtil videre har stormagter som Kina allerede lovet over en halv milliard vacciner til mere end 45 af verdens lande, alt imens USA primært har fokuseret på at vaccinere sin egen befolkning. Hvorfor tror du, at de to lande har prioriteret så forskelligt?
LAFORGE: Faktisk er det et tydeligt eksempel på, at landene betragter sig selv meget forskelligt i det internationale system. Lige siden slutningen af George W. Bushs præsidentperiode – efter fadæsen i Irak og den generelle, internationale intervention i Mellemøsten – har USA kigget mere og mere indad. Det kulminerede selvfølgelig med Trump-administrationen og strategien om ”America First”. Både Demokrater og Republikanere foretrækker nu en modreaktion på globaliseringen og bakker derfor mindre op om, at USA skal engagere sig internationalt – særligt når snakken falder på, om USA bør flytte flere ressourcer oversøisk. Det, tror jeg, er en arv fra Bush-perioden.
Omvendt har Kina i stigende grad skruet op for selvsikkerheden overfor resten af verden. Som man kan se med det kinesiske ”Belt & Road Initiative” og det øgede kinesiske engagement i multilaterale fora, er Kina i virkeligheden ude på at vise globalt lederskab lige nu. Kina vil introducere en alternativ måde at agere global leder på, som står i direkte modsætning til det, vi har set fra USA i årtier. Det kan forklare, hvorfor Kina har valgt at gå all in på det globale vaccinediplomati, mens USA har tøvet.
USA med Biden i spidsen har i høj grad været fokuseret på at få styr på situationen hjemme, men administrationen har dog – på det seneste – taget et par gode og stærke skridt hen imod at støtte resten af verden. Biden-administrationen har fx genoplivet grupperingen, Quad [alliance mellem Japan, Australien, Indien og USA, red], i forsøget på at forøge vaccineproduktionen. Derudover har administrationen forpligtet sig til at donere overskydende vacciner globalt. Alle de AstraZeneca-doser, som USA har skaffet, skal nemlig doneres til resten af verden.
Biden-administrationens primære fokus er at genskabe et forenet USA. Det er nødvendigt og vigtigt at gøre. Men der er også specifikke tiltag, som administrationen kunne tage i brug for at hjælpe vaccinationen i resten af verden
_______
Men Bidens overordnede, politiske imperativ går ud på, at amerikanerne skal vaccineres først. Det er svært at bebrejde ham det valg, for selvfølgelig må han prioritere den amerikanske befolkning. Jeg mener dog, at USA samtidig burde gøre mere for at hjælpe resten af verdens lande.
RÆSON: Men er det overhovedet realistisk at forvente amerikansk vaccinehjælp til andre lande, når amerikanerne ikke efterspørger et større vaccinediplomatisk engagement fra Biden, som du også selv antyder?
LAFORGE: Den amerikanske befolkning ville på ingen måde bifalde en langvarig, international intervention, som karakteriserede den udenrigspolitiske aktivitet under Bush. Men jeg tror til gengæld, at en tydeligt formuleret, humanitær indsats bredt set ville få opbakning fra den amerikanske befolkning. I hvert fald så længe det ikke fjerner fokusset fra også at bekæmpe pandemien nationalt.
Bidenadministrationens primære fokus er at genskabe et forenet USA. Det er nødvendigt og vigtigt at gøre. Men der er også specifikke tiltag, som administrationen kunne tage i brug for at hjælpe vaccinationen i resten af verden – fx kunne USA i vælge at bruge sit militær mere aktivt. Militæret, der allerede er til stede over hele verden, er i den grad i stand til at udføre logistiske operationer i andre lande.
USA har også en stor infrastruktur inden for folkesundhed blandt de civile agenturer i statsapparatet og internt i USAID [United States Agency for International Development, statslig hjælpeorganisation, red.]. Desuden har USCDC [Centers for Disease Control and Prevention, den amerikanske sundhedsstyrelse, red.] kontorer overalt i verden, så man må sige, at USA på det område allerede har sat et globalt fodaftryk. Det er også et område, man kunne vælge at aktivere mere, hvis man altså valgte at betragte bekæmpelsen af pandemien som en humanitær mission.
Bare forestil dig, hvad USA kunne være i stand til at udrette, hvis den amerikanske stat ydede samme indsats som i 2004, da jordskælvet i Det Indiske Ocean og de efterfølgende tsunamier ramte. Dengang formåede USA at mobilisere helhjertet og hjælpe lokalt ved at samle partnere, militæret og civile agenturer.
Hvis vi virkelig ønsker at gøre en ende på pandemien, kræver det, at vi er villige til at styrke den multilaterale og inkluderende form for globalt lederskab
_______
Idéen med at igangsætte et amerikansk-ledet, internationalt initiativ til at bekæmpe den globale pandemi er også, at det vil foregå multilateralt. Strategien ville føre allierede sammen og skabe koalitioner. Det ville sikre, at vacciner bliver leveret ved at udnytte det, vi allerede har: det meget veldesignede COVAX-initiativ [internationalt samarbejde, der har til formål at sikre lige og solidarisk fordeling af coronavacciner, red.] og den imponerende vaccinealliance Gavi, der allerede før pandemien har sikret mere end 822 millioner af verdens børn forskellige vacciner. De har allerede infrastrukturen på plads, og derfor bør USA i højere grad støtte op om alliancen.
RÆSON: I en artikel i Foreign Affairs siger du, at USA bør indføre en strategi, der går ud på at vaccinere størstedelen af verdensbefolkningen hurtigst muligt. Det skal bl.a. ske ved at alliere sig med NATO-medlemmer, som skal være med til at betale strategiens omkostninger. Men indtil videre har der været en udpræget vaccinenationalisme blandt rige, vestlige NATO-medlemmer. Mener du, det er realistisk for USA at finde allierede i Europa, der har lyst til at blive en del af denne strategi på nuværende tidspunkt, hvor staterne endnu ikke har vaccineret deres egne befolkninger?
LAFORGE: Ja, det mener jeg.
Vaccinenationalismen er til stede, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt et land kan skaffe nok vacciner til sin egen befolkning. Det er et anderledes problem, end det er at hjælpe andre lande med deres vaccinationsprogrammer. Der er altså ikke nødvendigvis tale om et nulsumsspil, hvor man er nødt til at tage vaccinerne fra de europæiske lande og give dem væk. NATO-landene kunne fx bakke op om strategien ved at støtte de logistiske operationer, der er nødvendige for at hjælpe andre lande med vaccinationsprogrammer. På den måde kan man også genoplive den form for multilaterale lederskab, som jeg ved, at Europa har savnet fra USA, mens Trump regerede.
Desuden vil det at styrke alliancer og multilaterale organisationer være ekstremt vigtigt for at håndtere fremtidige trusler og kriser. Det er derfor, jeg mener, at vi skal implementere en meget bred strategi og ikke bare føre et bilateralt vaccinediplomati hos allierede, som Kina og Rusland hidtil har gjort. Hvis vi virkelig ønsker at gøre en ende på pandemien, kræver det, at vi er villige til at styrke den multilaterale og inkluderende form for globalt lederskab.
Problemet er, at USA stadig er i den indadvendte fase på et tidspunkt i historien, hvor verdens omstændigheder virkelig kalder på global handling
_______
Det maskineri, som normalt bruges til at løse internationale problemer, er forældet. Nu skaber pandemien en god mulighed for at opdatere maskineriet, så det kan levere offentlige goder til hele verden og vise, at demokratiet kan levere. For det er vigtigt at vise, at demokratiske lande kan stå sammen. Det skete ikke under Trump, og det udnytter Kina og Rusland nu til at sige: ”Bare se på vores systemer. De virker. Og de gør jeres liv bedre sammenlignet med et liv i et svagt demokrati, der ikke kan levere resultater.”
RÆSON: Betyder det, at USA skal forsøge at forsvare sin geopolitiske position, fordi vi er i en pandemi, hvor presset fra stormagter som Kina konstant forøges?
LAFORGE: Det handler ikke bare om, at USA skal forsøge at forsvare sin rolle som den globale leder. Det handler også om, at USA netop skal fremme den rolle. Lige nu har vi to konkurrerende visioner om, hvordan verden bør betragtes: Bør vi kun gå op i, hvad andre lande kan gøre for os – og dermed være ligeglad med fx styreformer og korruption? Eller skal vi have en verden, som er mere værdibaseret, og hvor den liberale verdensorden repræsenterer inklusion, menneskerettigheder og demokrati? Strategien, som jeg foreslår, vil styrke den sidstnævnte vision.
Derudover er det at gøre en ende på pandemien også det eneste rigtige at gøre set fra et moralsk synspunkt. Vi er nødt til at stoppe den groteske, ulige distribution af vacciner, der lige nu gør, at folk i rigere lande tilbydes en vaccine og overlever pandemien, mens der kan gå flere år, før personer i fattigere lande får fuld adgang til en vaccine.
Samtidig vil strategien også være egennyttemaksimerende for USA. Vi er nødt til at huske på, at så længe pandemien lever, kan der opstå en variant af coronavirussen, der kan true den immunitet, som vaccinerne skal sikre. Der er altså tale om en på alle måder oplagt strategi, hvor USA kan vælge at gøre det rigtige og fremme sine egne interesser på samme tid.
RÆSON: Men hvis det er så ligetil, og USA har alt at vinde, hvorfor har vi så endnu ikke set den store humanitære assistance fra amerikanernes side?
LAFORGE: USA kigger stadig meget indad. Efter Den Kolde Krig, da USA blev den eneste globale leder, var der en stor lyst til at sprede demokrati til hele verden. Den tilgang styrtede med et brag efter katastrofen i Irak under Bush. Problemet er, at USA stadig er i den indadvendte fase på et tidspunkt i historien, hvor verdens omstændigheder virkelig kalder på global handling.
Dog skal det igen siges, at Biden-administration er meget mere internationalistisk end Trump-administrationen. Der er en grundlæggende forståelse for det globale problem, pandemien har medført.
Det er dog meget vigtigt at understrege, at det her ikke handler om at promovere demokrati eller intervenere med militæret. Det drejer sig i stedet om amerikanske interventioner, der baserer sig på et humanitært formål
_______
RÆSON: Så USA skal gå forrest og forsøge at vaccinere flest muligt globalt på kortest tænkelig tid for at vise, at demokratier kan levere resultater. Men det må ikke minde om den form for amerikanske interventioner, som vi kender fra Bush-æraen?
LAFORGE: Nej, USA må ikke gå for langt. Det er dog meget vigtigt at understrege, at det her ikke handler om at promovere demokrati eller intervenere med militæret. Det drejer sig i stedet om amerikanske interventioner, der baserer sig på et humanitært formål, og som historisk set har været succesfulde.
Igen er casen om jordskælvet og tsunamierne i det vestlige stillehavsområde i 2004 et godt eksempel på en humanitær indsats, som udelukkende handlede om at redde liv og levere udstyr i en nødsituation. USA brillerer, når det kommer til den slags missioner. Derfor vil der ikke være et tilbageslag, som vi før har set, når USA har forsøgt at promovere demokrati eller stabilisere et land. En sådan udenrigspolitisk strategi har klare mål og er meget mere afgrænset.
Jeg må dog understrege, at strategien, som jeg er med til at foreslå, handler om meget mere end blot at donere vacciner til verdens lande. I virkeligheden drejer det sig om at mobilisere de ressourcer, vi i forvejen har, så vi kan støtte landenes egne vaccinationsprogrammer. Det handler også om at støtte business-partnerskaber, således både produktionskapaciteten og produktionen af vacciner i andre lande øges. Og det handler om at støtte Gavi, så vi er sikre på, at alliancen i sidste ende leverer corona-vaccinerne. Det er på høje tid, at USA betragter pandemien som en international nødsituation. ■
Det er på høje tid, at USA betragter pandemien som en international nødsituation
_______
Gordon LaForge (f. i 1987) er seniorforsker i Global Affairs på Princeton University i Princeton, New Jersey i USA og underviser på Arizona State University’s Thunderbird School of Global Management. ILLUSTRATION: Biden holder pressemøde om arbejdsløsheden i landet under pandemien, Washington, 7. maj 2021. FOTO: [Tasos Katopodis/Zuma/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
