Lars Bangert Struwe før torsdagens ekstraordinære NATO-topmøde: Igennem 30 år har de europæiske NATO-partnere sparet på forsvaret. Det er slut nu. Men hvor meget skal man bruge?

23.03.2022


På torsdag mødes stats- og regeringschefer i NATO til et ekstraordinært topmøde. Putins krig i Ukraine har ændret dagsorden fuldstændig, og fokus i NATO er fra nu af på forsvar, forsvar og forsvar – og derfor måske øgede krav til forsvarsudgifter.



Kommentar af Lars Bangert Struwe

Sikkerhedspolitik  forandrer verden lige nu,  og det bliver vigtigt på NATO-topmødet. NATO har tre kerneopgaver: kollektivt forsvar, krisestyring og partnerskaber. Imidlertid har verden ændret sig markant med Ukrainekrigen. Krigen har gjort, at sikkerhedspolitik er blevet prioritet nummer ét i Europa og i USA. Derfor må vi forvente, at fælles forsvar bliver centrum for mødet.

Topmødet blev forberedt af et møde blandt NATO’s forsvarsministre i sidste uge. Efter mødet kom generalsekretær for NATO Jens Stoltenberg med  en meget klar besked om, hvad NATO nu gør: “We must reset our collective defence and deterrence for the longer term; today we tasked our military commanders to develop options across all domains,…” Dette citat beskriver ret klart, hvor alvorligt NATO ser på situationen. Der er reelt med Ukrainekrigen skabt en ny sikkerhedspolitisk situation, hvis alvor ikke kan overdrives.

Mest markant er nok Tysklands opgør med en udenrigspolitik, hvor man søgte at være neutral i rammen af EU og NATO. Det betød, at Tyskland i høj grad tillod sig tæt samarbejde med Rusland, og at holde sig ude af militære operationer. Det betyder samlet set en ny tysk position i EU og en ny mulighed for Danmark i at alliere os med Tyskland internt i såvel EU som måske også NATO. Hidtil har Danmarks engagement i EU i høj grad hvilet på et samarbejde med Storbritannien, men nu åbner den nye tyske tilgang for et langt bedre dansk-tysk samarbejde.

I den nye sikkerhedspolitiske situation har USA brug for os i Europa, og EU har brug for både USA og NATO. Vi ser en stærk tilnærmelse EU og NATO imellem. Denne har været undervejs i flere år i høj grad fremprovokeret af annekteringen af Krim i 2014 oger nu accelereret. Siden 2016 har man i fællesskab fokuseret på: 1. imødegåelse hybride trusler; 2. operationelt samarbejde, herunder til søs og om migration; 3. cybersikkerhed og -forsvar; 4. forsvarskapacitet; 5. forsvarsindustri og forskning; 6. øvelser; 7. støtte til østlige og sydlige partneres kapacitetsopbyggende indsats. Derfor er det så vigtigt for et flertal i Folketinget, at vi kommer af med EU-forsvarsforbeholdet. Man må dog nok erkende, at ret mange – også på Christiansborg – ikke har forstået rækkevidden af samarbejdet imellem EU og NATO. Helt symbolsk vil dette tætte samarbejde også give sig til udtryk under Joe Bidens deltagelse i topmødet, hvor han også afsætter tid til EU.

 

Vil NATO nu tage skridtet, og på baggrund af Ruslands ageren siden 2007 erklære Rusland som en fjende af NATO? Det kunne stats- og regeringslederne beslutte, så det kan indskrives i det nye strategiske koncept
_______

 

På NATO-topmødet vil krigen i Ukraine være i centrum, og herunder hvad NATO bør lære heraf og ikke mindst gøre. Vi vil sikkert se en form for genbekræftelse af musketereden, om at man vil forsvare hinanden.  Der vil dog nok også blive talt om lidt mere konkrete emner såsom, hvad gør NATO, hvis Rusland bruger CBRN-våben. Putin har fortalt verden, at USA har haft forsøgslaboratorier i Ukraine, og mange frygter, at det er en russisk undskyldning for brug af kemiske, bakterielle eller nukleare våben. Ligeledes kan det være, at særligt de østeuropæiske stater vil blive forstærket af endnu større mere eller mindre permanente styrker fra andre NATO-stater.

Til sommer skal NATO’s nye strategiske koncept udkomme. Det kan være, at det er blevet ligegyldigt, da NATO nu – med Stoltenbergs ord – skal fokusere på kollektive forsvar og afskrækkelse. Imidlertid kan såvel topmødet og det kommende strategiske koncept blive interessant i forhold til, hvordan de  beskriver forsvarsalliancens fjender. Vil NATO nu tage skridtet, og på baggrund af Ruslands ageren siden 2007 erklære Rusland som en fjende af NATO? Det kunne stats- og regeringslederne beslutte, så det kan indskrives i det nye strategiske koncept.

Igennem 30 år har særligt de europæiske NATO-partnere sparet på forsvaret. Det er slut nu. Men hvor meget skal man bruge? Det bliver diskuteret i hele alliancen, og Stoltenberg er lige for tiden ret klar i mælet: 2 pct. som lovet i 2014. Lidt mere uklart er det, hvornår og om 2 pct. er nok. I avisreferater fra Canada, så lyder det nu ”mindst 2 pct. .” I så fald vil en krise i Ukraine to gange i løbet af et årti have ændret på NATO-staternes krav om dimensionering af forsvarsbudget.

 

Igennem 30 år har særligt de europæiske NATO-partnere sparet på forsvaret. Det er slut nu. Men hvor meget skal man bruge?
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg mødes med den tyske kansler Olaf Scholz, 17. marts 2022. [FOTO: NATO]