Michael Aastrup Jensen (V): Et sikkerhedsudspil, der ikke imødekommer NATO-kravet på 2 pct., er useriøst

02.02.2022

Jeg blev som så mange andre skuffet over regeringens forsvarsudspil. Vi skal undgå et discountdiplomati, der vil indfri store armbevægelser, men uden at have forudsætningen for at kunne gøre det. Lad os i stedet finde en vej mod NATO-kravet om 2 pct. af BNP, som vi bør bruge på Forsvaret.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her


Af Michael Aastrup Jensen, Udenrigspolitisk ordfører (V)

SOM MANGE ANDRE var jeg fuld af forventning, da regeringen præsenterede sit udenrigs- og sikkerhedspolitiske udspil. Ville regeringen med afsæt i et meget aggressivt Rusland, et større fokus på EU og med et haltende forsvar fremlægge en ambitiøs strategi, der giver os en stærkere stemme på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene?

Men jeg blev som så mange andre en skuffet over det, som regeringen fremlagde. Selvom der er gode takter i strategien, som jeg hilser varmt velkommen, er det fortsat meget tilbage at ønske for.

En udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, der ikke imødekommer NATO-kravet på 2 pct. er useriøs, og særligt når man i strategien ønsker, at Danmark fortsat skal være i kernen af NATO. Samtidig har vi et efterslæb i stort set alle værn i Forsvaret, som vi skal have rettet op på. NATO selv peger på at kampkraften i det danske forsvar ikke er som den bør være – og det skal vi have rettet op på. Derfor håber jeg også, at regeringen indkalder til forhandlinger om forsvarsforlig snarest, og med en større pulje end der er planlagt.

 

En udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, der ikke imødekommer NATO-kravet på 2 pct. er useriøs, og særligt når man i strategien ønsker, at Danmark fortsat skal være i kernen af NATO
_______

 

Vores udenrigspolitiske platform er utilstrækkelig
Regeringen ønsker, at Danmark skal have en stærkere stemme i EU, FN, NATO og Arktis. Det er jeg for så vidt enig i. Danmark bør kunne nå en plads i FN’s sikkerhedsråd, og vi skal naturligvis også have en stærkere stemme i EU.

Problemet er blot at den platform, hvorfra vi skal indfri dele af strategien, ikke er stærk nok. Udenrigstjenesten løfter i dag en meget stor opgave. Udover at hjælpe virksomheder ind på fjerne markeder, diplomatiske opgaver i bred og snæver forstand, så løfter man også en stor opgave i de internationale institutioner. Udenrigstjenesten står dog snart ved en skillevejxxforklar kort, og man er nødt til fra politisk side at prioritere en stærkere tjeneste, hvis man ønsker at nå i mål med Danmarks såkaldte værdipolitiske målsætninger.

Regeringen har valgt ikke at spare på Udenrigstjenesten frem til 2025. Dermed undgår man besparelser, men der tilføres ikke flere penge den platform, hvorfra Danmark skal udvirke den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Men behovet er der, og jeg har længe ønske en styrket udenrigstjeneste.
Lad mig komme med et konkret eksempel: Danmark er det 17. største land i EU målt på befolkningsstørrelse, men samtidig har vi blot den 22. største EU-repræsentation målt på medarbejdere. Kun Portugal har, målt på medarbejdere, en mindre repræsentation. Dertil kommer, at der er meget få danskere ansat i det øvrige EU system, og dermed er muligheden for at påvirke EU systemet og gøre sin indflydelse gældende, markant dårligere end andre lande.

Det skal vi naturligvis have rettet op på. Danmark er nu det nordiske land, der har færrest ambassader ude i verden, hvis man ser bort fra Island. Med en klimadiplomatisk satsning følger også en større ambition på vegne af Danmark, danske virksomheder og danske løsninger på klimaproblemer. Klimadiplomatiet er der stor opbakning til i Folketinget. Vi har løsningerne på de problemer som Kina, Indien, Indonesien og andre lande står med. Derfor bør vi også investere i bemandingen og allokere ressourcer til denne del af udenrigstjenesten. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi at gå glip af milliarder i eksport, arbejdspladser og et erhvervseventyr for danske virksomheder. Strategien er ambitiøs og derfor bør vores målsætning for Udenrigstjenesten også være det.

 

Danmark er det 17. største land i EU målt på befolkningsstørrelse, men samtidig har vi blot den 22. største EU-repræsentation målt på medarbejdere. Kun Portugal har, målt på medarbejdere, en mindre repræsentation
_______

 

Nu mangler vi bare de konkrete initiativer
Rammen for den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er på plads, men hvor er de konkrete initiativer? Derfor forventer jeg også, at udenrigsministeren og forsvarsministeren tager initiativ til at få igangsat en drøftelse af, hvilke initiativer, forlig og forhandlinger skal fylde rammen ud. Der er fx ingen grund til at afvente konferencen om EU’s fremtid er overstået, før vi lægger os fast på, hvilke målsætninger og ambitioner vi har på Danmarks vegne i EU.

Lad os samtidig få en drøftelse af udenrigstjenestens budget, så vi undgår et discountdiplomati, der skal indfri store armbevægelser, men uden at have forudsætningen for at kunne gøre det. Lad os få en seriøs debat om at tilvejebringe de midler, som Forsvaret har brug for at kunne indgå som en aktiv del af NATO, og dermed finde en vej mod de 2 pct. af BNP, som vi bør bruge på Forsvaret.

Med andre ord er banen kridtet op, så lad os komme ud over stepperne og få udfyldt den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi med konkret politik, færre floskler og flere initiativer, der gør, at vi også kan komme i mål med strategien. Der er nogle helt afgørende mangler, i vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, og dem er vi nødt til at få behandlet hurtigst muligt, hvis strategien ikke bare skal sætte en retning, men også kunne indfries.

 

Med andre ord er banen kridtet op, så lad os komme ud over stepperne og få udfyldt den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi med konkret politik, færre floskler og flere initiativer, der gør, at vi også kan komme i mål med strategien
_______

 

Michael Aastrup Jensen (f. 1976) er udenrigsordfører for Venstre og medlem af Folketinget siden 2005. Næstformand for Udenrigspolitisk Nævn. Blev i 2001 den yngste danske borgmester nogensinde i hjembyen Randers. ILLUSTRATION: NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg og Mette Frederiksen ved et pressemøde d. 3. november, 2021 [Foto: NATO].