Mogens Lykketoft om Ukraine, Rusland og vesten: Det er tid til diplomatisk snilde
30.01.2022
Der er brug for at vi i Vesten med diplomatisk snilde befordrer løsninger, vi alligevel selv ønsker, men samtidig løsninger, der hjemme i Rusland kan udlægges som en slags indrømmelser til den russiske enehersker.
Opinion af Mogens Lykketoft
HVOR FØRER konfrontationen om Ukraine os hen? Det er ikke nyt i verdenshistorien, at stormagter med brutale midler søger at bevare overherredømme i naboregioner og går i krig for at kontrollere fremmede lande. Under Den Kolde Krig havde Sovjetunionen sit diktatoriske overherredømme i Østeuropa, mens USA’s væltede demokratiske regeringer fra Iran til Latinamerika og førte krig i Vietnam. Mellemøstens konflikter er én lang tragedie om udenlandsk indblanding,
Nu er fokus på risikoen for krigerisk optrapning af Ruslands årelange pres mod Ukraine, der foreløbig har ført til annektering af Krim og støtte til russiske separatisters erobring af to provinser i den østlige Donbass-region. Putins optrapning har måske at gøre med skuffelsen over, at hans ’ven’ Trump, som han aktivt støttede ved indblanding i den amerikanske valgkamp både i 2016 og 2020, ikke længere er præsident. Måske havde Trump i sin beundring for Putins autoritære og offensive stil stillet denne i udsigt at han kunne få frie hænder i Ukraine.
Putin ser, at Biden er svækket. Den amerikanske præsident har hænderne fulde i sin globale armlægning med Kina, som i øvrigt har bragt Rusland og Kina nærmere sammen. USA’s ydmygende retræte fra Afghanistan, Bidens mangel på succes på hjemmebanen og åbenbart splittede holdninger til Rusland i Vesten kan også have opmuntret den russiske præsident til de nye fremstød.
Jeg tør godt udelukke et generalangreb mod lande, der er medlemmer af NATO. Derimod kan Putins aggressive positionering med troppeopbygning og cyberangreb skade hans interesser ved at drive Sverige og Finland til at søge fuldt medlemskab af alliancen
_______
ALLE GÆTTER PÅ, hvor store risici Putin vil løbe. Det er velkendt, at han mener, at Sovjetunionens sammenbrud er det 20. århundredes største geopolitiske tragedie. Men det er heldigvis voldsomt usandsynligt at han har mod og kræfter til at udfordre sammenholdet i NATO om at beskytte de nye medlemslande, der engang hørte til Warszawapagten eller som de baltiske lande direkte var en del af Sovjetunionen. Jeg tør godt udelukke et generalangreb mod lande, der er medlemmer af NATO. Derimod kan Putins aggressive positionering med troppeopbygning og cyberangreb skade hans interesser ved at drive Sverige og Finland til at søge fuldt medlemskab af alliancen.
Putins akutte ambition er at forhindre en yderligere udvidelse af NATO mod øst med Ukraine og Georgien. Han vil sikre sig størst mulig indflydelse i disse lande, som han betragter som Ruslands legitime interessesfære. Selv om det folkeretligt er disse landes egen afgørelse, om de vil søge optagelse, så ved alle, at NATO ikke i en overskuelig fremtid – om nogensinde – kan enes om at optage to lande med uløste grænsekonflikter, der skaber usikkerhed om hvad alliancen er forpligtet til at forsvare. Putin har ved sine militære indgreb i 2008 og 2014 sikret sig, at netop de to lande ikke har internationalt anerkendte grænser!
Putin kan heller ikke vinde en relativt billig militær sejr ved at erobre mere af Ukraine. Han vil møde voldsom modstand fra et styrket ukrainsk militær og en indædt ukrainsk guerilla i erobrede områder.
_______
PØNSER PUTIN på at erobre hele Ukraine eller større dele af landet? Jeg tror det ikke. Hans hidtidige militære interventioner fra Tjetjenien til Georgien, Krim, Donbass og Syrien viser en forkærlighed for ulmende, lavintensive konflikter, som holdes i gang uden store russiske investeringer i materiel og soldater, fordi de først og fremmest udkæmpes af lokale allierede med rygdækning fra Rusland.
Putin vil formentlig fortsætte militære nålestik i Donbass og være bagmand for nye cyberangreb og anden destabilisering mod Ukraine. Muligvis vil han endda skabe usikkerhed om russiske gasforsyninger til landet. Han ville givetvis også gerne ryste det skrøbelige og korrupte ukrainske demokrati ved hjælp til kupforsøg fra lokale russisk-venlige kræfter. Disse kræfter var stærke før folkeopstanden i 2014, der væltede en folkevalgt russisk-venlig regering i Kiev. Men siden da har Ruslands angreb på Krim og i Donbass tømret de fleste ukrainere sammen i en stadigt mere indædt anti-russisk holdning. Derfor har kupforsøg ringe chancer.
Putin kan heller ikke vinde en relativt billig militær sejr ved at erobre mere af Ukraine. Han vil møde voldsom modstand fra et styrket ukrainsk militær og en indædt ukrainsk guerilla i erobrede områder. Rusland vil ikke komme i direkte kamp med vestlige tropper ved fremrykning i Ukraine, men vil stå over for et sammentømret NATO, der vil svare med massiv våbenforsyning til ukrainerne og nye dramatiske økonomiske sanktioner mod Rusland.
Rusland er en skrøbelig, råstofafhængig økonomi, der ikke fylder mere end de nordiske lande tilsammen. Landet har et militærbudget, der ikke er meget større end Tysklands i NATO-sammenhæng beskedne udgifter. Med sine atomvåben har Rusland langt større ødelæggelseskraft end Tyskland, men der eksisterer fra Vesten en atomar afskrækkelse, som heldigvis må forudsættes at udelukke brug af disse våben.
Men Rusland kan give os meget stort besvær ved at besvare skærpede økonomiske sanktioner ved at skære ned på gasforsyningerne til Europa. Vi mærker allerede i disse måneder, hvor kostbart det kan være, når Rusland ikke vil sælge mere gas end allerede aftalt, selv om andre energikilder er skrumpet. Men hvis Rusland bruger gasvåbnet – enten alene mod Ukraine eller også mod EU – så vil det sætte fart i levering af store mængder nedfrosset naturgas fra USA, Qatar m.fl. Det vil desuden være et velkomment skub til acceleration i den grønne omstilling, hvor gas, olie og kul erstattes af udbygningen af vind- og solkraft, der kan frigøre os fra fremtidigt behov for russisk energi: Krig om gassen vil på lidt længere sigt betyde hurtigere nedslidning af det økonomiske fundament hos et Rusland, der bruger kræfter på krigeriske eventyr i stedet for at omstille sin økonomi til en mere bæredygtig fremtid uden den stærke afhængighed af fossile brændsler.
Krig om gassen vil på lidt længere sigt betyde hurtigere nedslidning af det økonomiske fundament hos et Rusland, der bruger kræfter på krigeriske eventyr i stedet for at omstille sin økonomi til en mere bæredygtig fremtid uden den stærke afhængighed af fossile brændsler
_______
Der er både på kort og langt sigt store risici for Rusland ved yderligere optrapning af konflikten omkring Ukraine. Derfor er der stadig mulighed for at demontere de aktuelle trusler. Der er brug for at vi i Vesten med diplomatisk snilde befordrer løsninger, vi alligevel selv ønsker, men samtidig løsninger, der hjemme i Rusland kan udlægges som en slags indrømmelser til den russiske enehersker. Det kan handle om fremskridt i forhandlingerne mellem Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine i konflikten i Donbass ved at få Ukraine til at acceptere den for længst lovede autonomi for de lokale russere. Ikke mindst bør det handle det om at aftale afspænding via gensidige tilbagetrækninger af tropper og offensive våben fra nærområdet omkring Ukraine, ny aftaler om inspektion af militærøvelser og fastfrysning af arsenaler af offensive våben. Der er brug for en gradvis tilbagevenden til arven fra Reagan og Gorbatjov om at bremse oprustning og genskabe et mål af gensidig tillid. Det turde være i alle parters fundamentale egeninteresse. De knappe ressourcer er langt bedre investeret i klimaløsninger end i et opskruet rustningskapløb. ■
Der er brug for en gradvis tilbagevenden til arven fra Reagan og Gorbatjov om at bremse oprustning og genskabe et mål af gensidig tillid
_______
ILLUSTRATION: En konvoj af russiske militærkøretøjer på Krim, 18. januar 2022 [foto: AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
