17.05.2022

.

”Vesten er meget mere end glas- og stålpaladser i Bruxelles og Strasbourg; Vesten er også Storbritannien, USA og Canada. EU var ikke med ved Ramstein-mødet. EU kan ikke levere våben til Ukraine. EU har intet at gøre med Polens eller de baltiske landes standhaftighed; de stoler på USA og NATO.”

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Morten Messerschmidt

Europæerne vil i lang tid være nødt til at se hverdagen og fremtiden i et perspektiv af krise og krig. Men der er lys i mørket: NATO står enig og stærk. Det er i NATO, at Danmark skal lægge al sin indsats, ikke i et håbløst militærapparat nede i EU.

Nogle historikere anvender begrebet ”kreativ ødelæggelse”, når de skal beskrive, hvordan der ud af kriges ruindynger opstår noget nyt at bygge på. Sådan er det også med Ukraines tragedie. Chokket over Ruslands uprovokerede aggression har lagt sig; nu svarer Vesten igen over for Ruslands hensynsløse krigsførelse med imponerende beslutsomhed.

Jeg skal være den første til at bifalde, at Vestens politiske ledere i overraskende enighed indfører sanktioner imod Rusland vel vidende, at sanktionerne betyder materielle ofre for os selv.

Jeg kan også kun støtte, ja jeg forventer, at EU bruger en del af sin enorme pengetank på at hjælpe Ukraine og afhjælpe europæernes energikrise med; det skulle bare mangle.

Som økonomisk supermagt i Europa har Tysklands afhængighed af russisk gas, olie og kul, kombineret med en hovedløs ”grøn” omstilling, desværre gjort store dele af Europa sårbare over for Ruslands afpresning. Men bedre sent end aldrig: Tyskland har modstræbende standset Nordstream II, som først Putin-lakajen Gerhard Schröder og dernæst Angela Merkel banede vej for. Tyskland har også øget sit forsvarsbudget og sender omsider tunge våben til Ukraine.

 

NATO, som ellers blev erklæret dans un coma dépassé, altså hjernedød, af præsident Macron, forhindrer nu med verdens bedste våben, at Ukraine bliver løbet over ende
_______

 

Europa hjælper Ukraine uden tøven
Et flertal af befolkningen i Europa er rede til at yde økonomiske ofre i form af våbenleverancer i dag og økonomisk hjælp til at genopbygge Ukraine i morgen, når Rusland er sat på plads.

Og trods NGO’ernes evindelige klagesang ser vi, at europæerne ikke er egoister eller fremmedfjendske, men tværtimod tager imod kvinder, børn og gamle på flugt – især, hvis de føler sig kulturelt og åndeligt beslægtet med dem, og hvis deres våbenføre mænd bliver tilbage for at kæmpe.

Vi ser også, at Polen – det ulydige EU-medlem, som alle EU-elskere elsker at hade – uden tøven åbner sine grænser og hjem og våbenlagre – trods ukrainske fascisters massakrer på den polske befolkning for blot trekvart århundrede siden.

Og endelig ser vi, at NATO, som ellers blev erklæret dans un coma dépassé, altså hjernedød, af præsident Macron, nu med verdens bedste våben forhindrer, at Ukraine bliver løbet over ende. På amerikansk initiativ mødtes de 30 NATO-lande plus 10 andre ligesindede lande, heriblandt Israel, den 25. april på flybasen Ramstein i Tyskland og vedtog omfattende våbenhjælp til Ukraine; de 40 lande skal fremover mødes en gang om måneden.

Putin frygter NATO – ikke EU
Vladimir Putin fortæller i disse dage sit folk, at USA og NATO er Ruslands egentlige modstandere – og han har ret: I skrivende stund forsøger han at standse NATO-landenes daglige strøm af våben og ammunition fra Polen ved at bombardere Ukraines jernbanenet.

Det er hele Vesten, hele den vestlige civilisation, som befinder sig i en forsvarskamp mod Rusland. Og Vesten er meget mere end glas- og stålpaladser i Bruxelles og Strasbourg; Vesten er også Storbritannien, USA og Canada. EU var ikke med ved Ramstein-mødet. EU har intet at gøre med Polens eller de baltiske landes standhaftighed; de stoler på USA og NATO. EU kan ikke levere våben til Ukraine. Og det var ikke EU, men USA, også under Donald Trump, der førte an i modstanden mod Nordstream II.

EU er for meget Paris, Bruxelles og Berlin – og for lidt London, Ottawa og Washington.

EU-tilhængerne udnytter krigen
Jeg mener, at afstemningen den 1. juni om at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold splitter danskerne unødigt.

Påstanden om, at krigen i Ukraine kalder på et ja den 1. juni, er falsk. Det er på kanten af det uanstændige, at de EU-glade partier bruger Ukraines tragedie som påskud for at forfølge deres fikse idé – for Venstre er det nærmest en besættelse – om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Og det er uhæderligt at påstå, at et nej er i Putins interesse. Han kan sagtens leve med, at Ukraine bliver medlem af EU. Men han er parat til at gå ned i flammer og tage sit folk med sig for at forhindre, at Ukraine bliver medlem af NATO.

Det passer ikke, når EU-tilhængerne påstår, at forsvarsforbeholdet isolerer Danmark; en påstand, som både statsministeren, forsvarsministeren og udenrigsministeren afviste indtil for nylig.

Og når de siger, at Danmark skulker fra sit ansvar og placerer sig i den internationale skammekrog, så er det en fornærmelse imod de tusindvis af danske soldater, som vi har udsendt de sidste 25 år, og især en hån imod de mange – i forhold til Danmarks størrelse – der blev dræbt, såret eller invalideret i de krige, vi har deltaget i.

Så hvor er det lige, at Danmark er løbet fra sit ansvar? Hvor mener EU-tilhængerne, at Danmark ellers skal sende soldater hen?

EU-tilhængerne klager over, at vi ikke længere jager pirater ud for Somalia. Jamen, jeg kan meddele, at der stort set ikke længere er pirater ud for Somalia; til gengæld er fregatten Esbern Snare vendt hjem fra den anden side af Afrika med en étbenet pirat, som vi nu skal føde på.

USA regner med Europa – ikke EU
EU-tilhængerne anvender ofte en snedig fordrejning af virkeligheden, nemlig at USA forlanger og forventer at blive aflastet økonomisk og militært af EU. Men dén bygger på, at når USA siger Europa, så vælger ja-partierne – med en forståelig følelse af forsmåethed – at fortolke det, som om USA i virkeligheden mener EU.

Den udlægning blev dog skudt i sænk forleden, da Altinget efter et besøg i Pentagon kunne citere en højstående talsmand:

“I takt med at Nato opbygger nye kampgrupper på sin østlige flanke, så vil vi nå et punkt, hvor Nato vil sige, at puljen af kampklare styrker er for lille. Især hvis EU fortsætter med at have sine egne militære ambitioner. De kommer alle sammen fra den samme pulje af styrker.”

Netop. Danske soldater kan ikke være overalt. Og de skal i hvert fald ikke sendes til Afrika, når fronten går nogle få hundrede kilometer fra Danmarks grænse. ■

 

Når USA siger Europa, så vælger ja-partierne – med en forståelig følelse af forsmåethed – at fortolke det, som om USA i virkeligheden mener EU
_______

 

Morten Messerschmidt er uddannet jurist, medlem af Folketinget og formand for Dansk Folkeparti. ILLUSTRATION: Morten Messerschmidt på sit kontor på Christiansborg, 16. maj [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]