Peter Viggo Jakobsen: Krigen er aflyst. Putin har opnået det han ville, uden brug af aktiv magtanvendelse

22.02.2022


”Russerne sender fredsbevarende styrker ind i et område, de kontrollerer i forvejen. I min bog er det ikke militærmagtanvendelse. Og det har i hvert fald ikke noget med krig at gøre. Den vestlige ambition om at vise sammenhold og vise, at NATO er villig til at kæmpe på NATOs territorium, og ønsket om at afskrække russerne fra at gå i krig, er lykkes. Ukraine har ikke mistet mere territorium som følge af russernes anerkendelse – for de havde mistet det i 2015.”

Interview af Michael Ellegaard

RUSLAND HAR taget skridt til at anerkende de ukrainske udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk som selvstændige nationer. Dermed træder konflikten mellem Ukraine og Rusland ind i en ny fase.

Men Peter Viggo Jakobsen vurderer, at Rusland blot har sat sig tungere på et område, som de allerede sad på. Imens Vesten diskuterer sanktioner mod Rusland, cementerer Putin sin sikkerhedspolitiske indflydelse i dets nære udland og sikrer, at Ukraine træder længere væk fra NATO-medlemskab.

RÆSON har talt med Peter Viggo Jakobsen om den russiske anerkendelse af udbryderrepublikkerne, de mulige reaktioner fra Vesten mod Rusland og krigens videre forløb.

Hvorfor har Rusland anerkendt de ukrainske udbryderrepublikker Donetsk og Lukansk som selvstændige nationer?
For at kunne sige, at man har vundet, så man ikke behøver at gå i krig.

Rusland kan nu gå ud og sige, at de har reddet den russisk-talende befolkning fra en grum skæbne fra de ”nynazister”, der regerer i Kijev. Og at de igen har imødegået vestlige provokationer og aggressioner, og nu har sikret Rusland, fordi man har fået en ”buffer” mod vest, således, at de republikker, man har befriet, ikke bliver medlem af NATO. Det er sandsynligvis den propagandasang, man vil synge i egne (russiske, red.) medier.

Men stopper Putin dér? Putin anerkender fx mere territorie end det, som de pro-russiske separatister kontrollerer?
Det tror jeg, han gør. Det vil være det kloge træk. Putin har sagt, at han vil have et større område, end de russiske separatister kontrollerer lige nu. Men hvis Putin angriber Ukraine for at erobre de resterende områder, så vil han begå en kapitalbrøler. Så vil han blive ramt af hårde sanktioner, Nord Stream 2 vil aldrig blive taget i brug, og militært udstyr vil strømme ind i Ukraine. Derudover vil NATO opruste massivt, og NATO-landene vil se Putin som en regulær trussel mod dem. Hvis Putin stopper ved den nuværende frontlinje, er han genial. Overskrider han den, er han gal.

Putin kan nu demonstrere, at han har spillet stærk mand. Han er kommet hjem med en gevinst, uden at russiske soldater blev slået ihjel. Det er en måde at komme styrket ud af en konfrontation, der på mange måder så vanskelig ud. For det var svært at se, hvordan Putin skulle været kommet igennem med de krav, som han stillede til hhv. Ukraine og NATO.

Hvordan påvirker anerkendelsen konfliktens dynamik?
Det er helt op til Vesten, og hvordan vi vil reagere.

Hvad har russerne gjort med anerkendelsen? De har overtrådt folkeretten, men det gjorde de allerede i 2014. Og det har Vesten allerede straffet dem for én gang.

De har ”bare” sagt, at de anerkender de dele af Ukraine, som de de facto har haft besat siden 2015. Nu anerkender de så dem som selvstændige stater, ligesom de gjorde i to stater i Georgien i 2008.

Hvor hårde sanktioner vil Vesten så straffe dem med? Jeg har svært ved at se tyskerne lade være med at købe gas via Nord Stream 2, fordi Putin nu har sagt, at han vil beholde noget, som han tog i 2015. Tyskland har godt nok bremset godkendelsen af Nord Stream 2. Men hvis Putin ikke går videre nu, men trækker styrker væk fra Ukraines grænser – mon der så ikke flyder gas gennem Nord Stream 2 til Tyskland næste vinter.

 

Men hvis Putin ikke går videre nu, men trækker styrker væk fra Ukraines grænser – mon så ikke der flyder gas gennem Nord Stream 2 til Tyskland næste vinter
_______

 

Men vil Vesten ikke reagere på eskalering af konflikten?
Der er tale om en deeskalering. Jeg forventer, at russerne nu – efter indsættelsen af fredsbevarende styrker – i god ro og orden kan trække deres styrker tilbage fra resten af Ukraine, hvis det ellers viser sig, at Ukraine ikke angriber Rusland. I Vesten vil man udlægge det som en eskalering og et brud på folkeretten.

I Vesten har man indtil videre diskuteret, hvorvidt der ville komme en storkrig, som vi kender det fra Anden Verdenskrig. Nu har vi så set russerne løse noget uden at løsne et skud. Det vil jeg kalde en deeskalering. Jeg har aldrig troet på, at de områder ville komme tilbage til Ukraine. Nu må vi se, om Vesten vil gøre noget ved det.

Så vi er ikke tættere på storkrig?
Vi er længere fra en storkrig. Men vi har hele tiden været langt fra en storkrig. Den handling, som russerne har foretaget, viser, at de er meget nøgterne og kalkulerende. De har nu prøvet at tage en gevinst hjem på en sådan måde, at det er svært for Vesten at straffen dem særlig hårdt.

De har spillet det magtpolitiske spil, deres brinkmanship og krisestyring utroligt dygtigt. De har lagt enormt pres på [Vesten, red.] for at opnå indrømmelser. Det har man ikke kunnet. Og nu trækker man sig tilbage i god ro og orden.

Så tager man lige et stykke af Ukraine med sig, for man har indset, at ukrainerne aldrig kommer til at implementere den aftale, de indgik med russerne i 2015. Nu tager man det, som ukrainerne ikke vil forhandle om, trækker styrkerne tilbage og afventer Vestens reaktion, der vil være diplomatisk og økonomisk – men ikke militær.

Vesten har fundet ud af, at der er grænser for, hvor meget man skal skrue op for militæret i Ukraine, for så kan de 150.000 mand (russernes opmarcherede styrker langs Ukraines grænse, red.) vende tilbage. Og Vesten har demonstreret for alle, at de ikke er villige til at slås i Ukraine, for vi gider grundlæggende ikke krig i Europa.

Hvad kan Ukraine gøre nu?
De finder sig i det. Hvad skal de ellers gøre?

Zelenskij har været ud og sige, at han fortsat vil gå diplomatiets vej. Det ville være vanvittigt, hvis han starter med at angribe russerne på et tidspunkt, hvor russerne har 150.000 mand stående klar til at besvare ilden.

Hvordan vurderer du, at Vesten vil reagere?
De bliver ved med at råbe højt. Det har de gjort i månedsvis, men vi har ikke været villige til at bakke vores råb op med magt. Det, jeg sidder og venter på, er: Hvor hårde bliver de økonomiske sanktioner? Vesten er nødt til at gøre noget, men omvendt har russerne nærmest intet gjort. De har ikke løsnet et skud. De har anerkendt noget, som de tog i 2015, men det straffede vi dem for. Skal de nu straffes igen?

Jeg vil se de hårde sanktioner, før jeg tror det.

Vil du mene, at Vesten står svækket efter Ruslands anerkendelse?
Det synes jeg ikke. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke ville hjælpe ukrainerne, hvis der blev krig. Nu har russerne gjort det, som Vesten har appelleret til; nemlig at lade være med at gå i krig.

Så Vesten har ikke undervurderet Ruslands intentioner?
Nej. Vi har overvurderet dem. Vi har sagt, at der ville kommen en storkrig, at Kijev ville blive angrebet, at tusindvis af mennesker ville dø, og at det ville blive dybt forfærdeligt.

Nu er der ikke blevet løsnet et skud. Man kan ikke sige, at vi har undervurderet russerne. Tværtimod har vi malet fanden på væggen i håbet om, at fanden ikke kom. Man kan sige, at Vestens strategi har været at true russerne, så de ikke tør bruge militærmagt. Den del er lykkes, for russerne har ikke brugt militærmagt.

 

Jeg synes, at russerne har spillet deres kort klogt og ufatteligt smart. Nu er det svært for Vesten at finde en måde at reagere på, hvor man samtidig bevarer sammenholdet
_______

 

Russerne sender fredsbevarende styrker ind i et område, de kontrollerer i forvejen. I min bog er det ikke militærmagtanvendelse. Og det har i hvert fald ikke noget med krig at gøre. Den vestlige ambition om at vise sammenhold og vise, at NATO er villig til at kæmpe på NATOs territorium, og ønsket om at afskrække russerne fra at gå i krig, er lykkes. Ukraine har ikke mistet mere territorium som følge af russernes anerkendelse – for de havde mistet det i 2015.

Jeg synes, at russerne har spillet deres kort klogt og ufatteligt smart. Nu er det svært for Vesten at finde en måde at reagere på, hvor man samtidig bevarer sammenholdet.

Når Biden ringer til Scholtz, og siger, at han skal lade være med at købe gas [fra Rusland, red.], kan Scholtz svare: ”Hvorfor det? Russerne har ikke brugt militærmagt. Der er ikke krig. Russerne har ikke taget noget, som de ikke har ejet siden 2015.” I 2015 indførte Tyskland sanktioner for at straffe Rusland. Nu har russerne ”bare” bekræftet det, de gjorde i 2015. Hvorfor må tyskerne så ikke købe gas?

På baggrund af den seneste udvikling, hvordan finder konflikten mellem Ukraine og Rusland en løsning – om nogen?
Det er lige blevet løst unilateralt. Rusland har taget det, de ville have. Og siger til ukrainerne, at de kan angribe, hvis de tør. Det tør Ukraine ikke. Ergo, stopper det der.

Så konflikten er løst?
Hvad skal Ukraine gøre? De kan ikke gøre noget! De er en militærpygmæ, der står overfor en militærkæmpe. Så går man ikke i krig, medmindre man tror på Biblen, David og Goliat. Jeg vil ikke anbefale, at ukrainerne prøver at lege David i denne situation.

Ukraine har meldt sin reaktion ud: Zelenskij vil gerne fortsætte diplomatiet, og anerkender ikke Ruslands anerkendelse. Han har gjort det eneste, han kunne. Og han har bedt Vesten om at komme til undsætning, men der kender du allerede svaret: Han får ingen hjælp udover økonomisk og politisk støtte.

I sin tale før anerkendelsen tonede Putin frem på skærmen og begyndte at tale om, hvordan Ukraine er en stat skabt af Lenin og dermed en russisk konstruktion. Er det blot et spil for galleriet?
Putin siger, at Ukraine ikke er et rigtigt land. Det er i udgangspunktet bekymrende, for det betyder, at han kan fortsætte med at æde resten af landet. Men vil han gøre det? Når jeg ser på hans handlinger, risici og fordele, så har jeg svært ved at se, at han vinder meget ved at gøre det. Til gengæld kan han være helt sikker på, at vi begynder at levere våben til ukrainerne, og at de hårde sanktioner – som kommer nu – vil ramme ham.

Hvis Vesten er kloge, så lader de være med at give Zelenskij en masse militært isenkram, for det vil øge risikoen for en krig senere. Kan Vesten finde ud af at reagere interessebaseret og nøgternt, og ikke kaste sig ud i deres følelsers vold og råbe højt om deres værdier? Hvis de gør det, kan de ”overreagere” ved at indføre meget hårde sanktioner. Jeg tvivler på, at europæerne vil gøre det, for i sidste end, når de handler det om økonomi og handelsinteresser – ikke værdier – når det kommer til stykket

Vi kan godt smadre Ruslands økonomi, hvis vi bliver rigtig sure. Men det tror jeg ikke, at vi bliver over det her.

Men jeg kan tage fejl, hvis de vestlige politikere føler, at de har talt sig så højt op i træet, at de er nødt til at gøre noget mere end noget rent symbolsk.

Andet, du gerne vil nævne?
Kun at overskriften bør være: ”Krigen er aflyst. Putin har opnået det han ville, uden brug af aktiv magtanvendelse.”

 

Der er tale om en deeskalering. Jeg forventer, at russerne nu – efter indsættelsen af fredsbevarende styrker – i god ro og orden kan trække deres styrker tilbage fra resten af Ukraine, hvis det ellers viser sig, at Ukraine ikke angriber Rusland. I Vesten vil man udlægge det som en eskalering og et brud på folkeretten
_______

 

Interviewet er opdateret 23.02.22 med tilføjelser om hhv. Nord Stream 2 og Ruslands udvidede anerkendelse af Donbas-oblasterne i Østukraine.


Peter Viggo Jakobsen (f.1966) er lektor ved Forsvarsakademiet, og professor (deltid) ved Center for War Studies, Syddansk Universitet. Han har en kandidat og ph.d.-grad. i international politik fra Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: Etniske russere i Østukraine fejrer Ruslands anerkendelse af udbryderrepublikkerne i Donetsk og Luhansk, d. 21. februar, 2022 [Foto: Alexander Ryumin/TASS/Ritzau Scanpix].