Lars Olsen: Endelig en regering med ambitiøse planer for landets yderområder

11.06.2026

Regeringsgrundlaget og den nye minister for land og by er godt nyt for os, der vil gøre op med de store geografiske skel i vores lille land.

Kommentar af Lars Olsen

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Den nye minister for land, by og transport er 36-årige Signe Munk. Hun bor på øen Fur i Limfjorden, er en ihærdig forkæmper for landdistrikterne og bliver til tider for “SF’s Inger Støjberg”, et øgenavn hun ikke har noget imod. Tværtimod vil Signe Munk utvivlsomt kæmpe til det yderste for, at regeringsgrundlagets mange initiativer for at overvinde skellene i Danmark bliver realiseret. Det er et spørgsmål, der længe har ligget hende på sinde – og som det er på høje tid, at en regering for alvor tager fat på at løse.

Lån til hele landet, særtilskud til folkeskoler

Lad mig først nævne nogle af de mange initiativer, der får betydning her og nu: Regeringen vil gøre en særlig indsats for de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Det har en tydelig geografisk profil: For nylig viste en undersøgelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), at 105 skoler har “bekymrende lav kvalitet”. De to tal er ikke identiske, men følger alligevel hinanden et langt stykke ad vejen.

Blandt de 105 skoler med bekymrende lav kvalitet er der seks på Lolland, fem i Kalundborg, fire i Guldborgsund Kommune, men ingen i store dele af hovedstadsområdet. En særlig indsats vil således have størst betydning for nogle af landets yderområder.

Som en del af projektet vil regeringen tilbyde accelererende læringsforløb, hvor elever, der for eksempel er bagud matematik får ekstra undervisning af en erfaren lærer for at styrke deres faglige udvikling. Ifølge regeringen kan der også være mulighed for at inddrage pensionerede lærere som en ekstra ressource i undervisningen.

Læg dertil en hel stribe andre tiltag. Det skal blandt andet være nemmere at få et boliglån i hele landet, og lokalområderne skal i højere grad have gavn af den grønne omstilling. Man vil midlertidigt forhøje kørselsfradraget, så det hjælper de danskere, der er hårdest ramt af de stigende benzin- og dieselpriser, og som samtidig holder hånden under den kollektive transport. Folkeskolerne skal have et økonomisk boost for at forhindre, at de lukker, og endelig vil man også fordele de statslige arbejdspladser på en mere ”rimelig” måde. Den samlede pakke af tiltag har tilfælles, at landets yderområderne nu endelig for alvor bliver prioriteret.

Krisen i den kollektive trafik

Et af de store problemer for livet i landdistrikterne er den mangelfulde kollektive transport. Der bliver stadig længere mellem busserne, busruter bliver lukket helt, og det er generelt blevet sværere at komme fra A til B.


Regeringen vil blandt andet afsætte to mia. kroner til billigere priser i den kollektive trafik samt gratis offentlig transport til unge under 22 år. Den vil også igangsætte en analyse af, hvordan mobiliteten, herunder den kollektive transport, kan forbedres på landet og samle op på relevante erfaringer med nye mobilitetsløsninger. Det betyder blandt andet, at det skal være lettere for unge i landdistrikterne at pendle til deres uddannelser. Samtidig vil man undersøge udbredelsen og betydningen af for eksempel gratis busser, som man allerede har indført i Fredericia. Derfor er det vigtigt, at Signe Munk ikke kun er minister for land og by, men også for transport. For det haster med at finde løsninger på trafikkrisen udenfor byerne, så de regionale tog og buslinjer bliver udbygget med nye løsninger som for eksempel samkørsel.

Især i starten vil et nyt system med samkørsel have brug for statslig støtte. Kun på den måde kan man sikre en tilstrækkelig volumen af biler, der vil køre for folk på egnen. For at sætte det lidt i perspektiv: I sin tid brugte staten over 40 mia. kroner på at forhindre at Københavns Kommune gik fallit – blot en tiendedel af dette beløb ville gøre underværker i landdistrikterne.

 

I sin tid brugte staten over 40 mia. kroner på at forhindre at Københavns Kommune gik fallit – blot en tiendedel af dette beløb ville gøre underværker i landdistrikterne
_______

 


En mere ambitiøs udligning mellem kommunerne

Allerede den tidligere regering planlagde en reform af det kommunale udligningssystem. Den bliver i dag forberedt af det såkaldte finansieringsudvalg, og de egentlige forhandlinger starter sidst i 2027.
Den nye regering lægger imidlertid op til en mere ambitiøs reform: “Udvalgets mandat udvides, så det også belyser en større omlægning af balancen mellem kommuneskat, statsskat og den kommunale udligning”, hedder det i regeringsgrundlaget.

Den formulering dækker ifølge Arne Ullum, der er chefredaktør for NB-økonomi og en førende ekspert i kommunal udligning over, at man “øger statsskatten for at finansiere et større statstilskud til kommunerne via bloktilskuddet, hvilket så igen kan nedsætte kommuneskatten. Effekten af en sådan omlægning er, at udligningsgraden i det samlede udligningssystem for kommunerne øges.” Det betyder, at skatteyderne i de rige nordsjællandske kommuner vil komme til at betale en større del af deres skatteindtægter til de fattige kommuner. Det sker bare ikke kun via en større betaling fra kommunens udligningssystem, men også via statskassen. Dermed bliver det politisk mere overkommeligt at reformere udligningssystemet – en opgave, der er ganske svær i forvejen.

Det er da også på høje tid: De sociale grupper i det danske samfund bor langt mere opdelt end for 30 år siden. Konsekvensen er en langt mere ulige velfærd: Den nuværende udligning betyder lidt forenklet sagt, at de allerrigeste kommuner betaler til de allerfattigste, men der er stadig store uretfærdigheder i systemet. For eksempel har sjællandske kommuner som Næstved og Holbæk kun 93-94 kroner, hver gang de skal bruge 100 kr. på velfærd, og det samme er tilfældet med mange midtjyske kommuner. Til sammenligning har København 104 kr., Hvidovre 109 kr. og Gentofte hele 114 kr. Det kan umiddelbart lyde som små beløb, men i det store regnskab betyder det enormt meget for, hvor god velfærd en kommune kan give sine borgere, da en kommune har nogle faste udgifter til at drive en skole, et plejehjem etc. Slagsmålet handler således om de midler, borgerne møder i hverdagen.

Især København og nogle af nabokommunerne bidrager alt for lidt til den kommunale udligning, simpelthen fordi kriterierne stadig afspejler Danmark dengang, hvor København var ved at gå fallit, og kommuner som Hvidovre og Rødovre, hvor en fjerdedel i dag tilhører overklassen eller den højere middelklasse, var langt fattigere end i dag.

Der skal også ske en omfordeling ved, at de store sommerhuskommuner får del i skatterne fra husejerne. Dette møder ikke overraskende modstand i de rige nordsjællandske kommuner, hvor mange af brogerne har sommerhus netop der. Kommunerne med mange sommerhuse er derimod glade. Det gælder blandt andet landets største sommerhuskommune, Odsherred, med 24.000 sommerhuse. Borgmester Hanne Pigonska (V) peger på, at man har mange udgifter til sygepleje af ældre, vikarer i hjemmeplejen og andet knyttet til ældre, der holder ferie i deres sommerhus i Odsherred.

Endelig har den årlige aftaler om kommunernes økonomi ligget i Finansministeriet, men fremover bliver aftalerne flerårige og flyttet til det nye Indenrigsministerium, ledet af SF’s Pia Olsen Dyhr.
“Vi skal sikre en udligning, der bliver bedre i det her land, så der er bedre balance mellem vores forskellige kommuner. Der er nogle kommuner, som hver eneste år mangler penge til helt almindelig velfærd til deres borgere. Det skal den her regering faktisk levere på”, har nye den nye økonomi- og indenrigsminister lovet.

På kort sigt vil regeringen som nævnt udbygge særtilskudspuljerne til de særligt udsatte kommuner – på længere sigt skal problemet løses med et mere retfærdigt udligningssystem. Både de korte og lange løsninger er helt på høje tid!■


 

Både de korte og lange løsninger er helt på høje tid!
_______

 


Lars Olsen (f.1955, website) er cand.phil. i samfundsfag, tidligere bl.a. journalist på Politiken og Aktuelt siden 2005 debattør, forfatter og foredragsholder. Har udgivet en lang række artikler og bøger, herunder “Det delte Danmark, “Eliternes triumf” (2010) og (som hovedforfatter) “Rige børn leger bedst – et portræt af det danske klassesamfund” (2021). Sammen med Bjørn Brandeborg (daværende MF; S) skrev han i 2024 “Det de kalder udkant kalder vi hjem – ydreområder, købstæder og det aparte København”. Skriver fast i Altinget og det norske dagblad Klassekampen.

ILLUSTRATION: Thomas Danielsen (V) overdrager Transportministeriet til by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) den 3. juni 2026
 [FOTO: Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Jesper Olsen: I den nye regering risikerer alles ansvar at blive ingens ansvar

Sune Haugbølle: Magtdynamikken i Mellemøsten er under forandring

Lars Struwe: De samfund, der lærer hurtigst, vinder. Og Danmark risikerer at ende som taberne

Jens-Erik Mai: Før diskuterede vi algoritmer, men med AI-baserede søgemaskiner er vi på vej mod et endnu mere radikalt internet

Kristian Madsen: Mette Frederiksen ved udmærket, hvad hun har gang i. Men hun sætter sig selv i en sårbar position

Rasmus Grand Berthelsen i RÆSON SØNDAG: En mindre naiv udenrigspolitik har en politisk pris