Råvareanalytiker Giovanni Staunovo: Den kommende vinter kan blive kold for europæerne. Vi skal ikke forberede os på verdens undergang, men det ser ikke for godt ud

01.09.2022


”Det gælder nok ikke kun den kommende vinter, men også den, der kommer efter. Selvom der har været meget fokus på vedvarende energi, så er vi stadig meget afhængige af fossile energikilder, og det er umuligt at skifte fra den ene kilde til den anden – fra den ene dag til den anden. Jeg tror ikke, vi skal forberede os på verdens undergang, men det ser ikke for godt ud for Europa. Det bliver meget udfordrende i løbet af de kommende måneder.”

Interview med råvareanalytiker ved UBS Group AG, Giovanni Staunovo, af Jakob Sloma Damsholt

RÆSON: Er det din vurdering, at Tyskland og andre europæiske lande vil have nok gas til vinteren, i lyset af de stigende priser og de reducerede leverancer fra Rusland? 

STAUNOVO: For at svare på det, vil jeg gerne tage et skridt tilbage og se på den nuværende situation. Det er rigtigt, at forsyningerne fra Rusland er blevet reduceret betydeligt. Europa har fundet nogle alternative kilder, der også er blevet hjulpet af, at Kinas efterspørgsel er faldet. Det er en vigtig faktor, og det er den voldsomme prisstigning også. De høje priser har betydet, at gasforbruget er faldet i Europa med 10 pct. i forhold til sidste år.

Vores udgangspunkt er derfor, at vi starter på et rimelig komfortabelt niveau med hensyn til, hvor meget gas vi har på lager, men det er stadig uklart, om det er nok til at komme igennem vinteren. Det kommer an på, hvor kold vinteren bliver, hvor stor efterspørgslen bliver, og i hvor høj grad Rusland fortsætter med at bruge naturgas som et våben til at ramme Europa.

Priserne vil derfor forblive høje indtil vinteren er slut, fordi den afgør, hvordan situationen ser ud.

Det lyder som om du ikke er særligt bekymret, og at Europa er på rimelig sikker grund

Lad mig sige det sådan, at rationering godt kan komme på tale. Jeg vil ikke udelukke, at der kan blive behov for, at europæere sænker efterspørgslen endnu mere. Lige for øjeblikket er vi OK, men fordi priserne forbliver høje, vil det kunne mærkes på de europæiske økonomier.

Jeg tror ikke, vi skal forberede os på verdens undergang, men samtidig ser det ikke heller godt ud for Europa. Det bliver meget udfordrende i løbet af de kommende måneder.  

 

Lad mig sige det sådan, at rationering godt kan komme på tale
_______

 

Hvad vil der ske i Europa, hvis Rusland reducerer forsyningerne endnu mere – eller ligefrem lukker helt for gassen? 

I så fald vil prisen reagere med det samme og stige, fordi der er en begrænset mængde gas på markedet. Der kan ikke komme nye forsyninger, så det nye gas, du skal finde, skal du tage fra nogle andre. Det vil medføre en kamp mellem Europa og Asien for det begrænsede udbud, der er.

Det andet, der vil ske, er, at efterspørgslen vil falde yderligere på grund af de endnu højere priser, der vil gøre ondt på regeringer rundt omkring. Og regeringer, der forsøger sig med prisloft på gassen, kommer ikke til at løse problemet. Hvis prisen bliver holdt lav, sænkes efterspørgslen nemlig ikke, og det kan give nye problemer med, at vi bruger for meget. 

Har vi ordentlige nødplaner i sådan en situation? Har vi mulighed for at få den gas, vi har brug for, fra andre end Rusland? 

Nej, vi har ingen nødplaner, for der er et begrænset udbud.

Du har sikkert set, at mange landes ledere er rejst til Qatar eller andre steder. Tyskerne er fx i Canada, fordi de producerer meget gas og olie, men de kan ikke eksportere det nu, og hvis det først lykkes om fem år, så hjælper det ikke rigtigt på den kommende vinter. Qatar, Australien og USA har lavet aftaler for det meste af deres gas på lange kontrakter, så der er ikke nogen alternativer, medmindre du bryder de kontrakter.

Det er en mulighed, at Joe Biden kan tvinge selskaber til at bryde deres kontrakter og sælge gassen til Europa i stedet for Asien, men jeg er skeptisk overfor, om han vil gøre det. Det er helt klart ikke noget, de selskaber ønsker.

Alternativet er, at man bruger andre energikilder som fx kul, men på det punkt har Europa besluttet at reducere afhængigheden af russisk kul, så det skal hentes andre steder, og det forurener desuden meget. Olie kan også bruges til at producere elektricitet, men det kræver dieselgeneratorer, der er parate til det. 

Så det, du siger, er, at vi godt kan finde andre kilder på den lange bane, men at det er meget svært at nå til den kommende vinter? 

Det gælder nok ikke kun den kommende vinter, men også den, der kommer efter. Selvom der har været meget fokus på vedvarende energi, så er vi stadig meget afhængige af fossile energikilder, og det er umuligt at skifte fra den ene kilde til den anden – fra den ene dag til den anden. 

 

Der kan ikke komme nye forsyninger, så det nye gas, du skal finde, skal du tage fra nogle andre. Det vil medføre en kamp mellem Europa og Asien for det begrænsede udbud, der er
_______

 

De nuværende energipriser i Europa er meget høje. Er der en risiko for, at de kan blive endnu højere, og hvad kan europæiske politikere gøre for at dæmpe dem? 

Energipriserne afhænger meget af, hvor hurtigt vi bruger vores lagre i den kommende vinter. Hvis lagrene bliver hurtigt tømt, vil der komme en hurtig prisstigning, der skal sende et signal om at sænke produktionen og til forbrugerne om at sænke efterspørgslen. Det er en mulighed, men det er meget svært at forudse, hvordan vinteren bliver.

Hvis det fx bliver en almindelig vinter, vil priserne forblive høje, og hvis Rusland bliver ved med at bruge gas som våben og reducerer forsyningerne yderligere, kan prisen godt stige endnu mere. 

Politikernes løsninger skal ikke være at fastlåse priserne, men at få forbrugerne til at ændre adfærd. De skal komme med løsninger på, hvordan vi reducerer forbruget, men det er svært, og derfor er det formentlig en god idé at starte på det allerede nu, så vi fortsat øger beholdningen i vores lagre.

Jo længere vi venter, jo flere problemer får vi, og jeg tror ikke, at frivillige løsninger er nok. Man bliver nødt til at tvinge folk til at skære i det forbrug, der ikke er nødvendigt. Et let sted at gøre noget kunne fx være belysning af lukkede butikker.  

Hvorfor er det problematisk at indføre et loft og fastlåse energipriserne? 

Alle vil jo gerne have en fastlåst og lav pris. Ville det ikke være rart at få en iPhone, der kun koster det halve? Det kunne alle nok tænke sig – bortset fra Apple, der producerer telefonen.

Prisen er grundlæggende et signal for forbrugere og producenter. Det er meningen, at prisen skal gøre ondt, så det kan mærkes på forbruget og efterspørgslen. Når energien koster meget, reducerer man forbruget. Vi har fx set firmaer, der skærer i produktionen, fordi det er for dyrt. Der er et særligt problem med fattige, der ikke har råd til at betale for energien.

Så vi skal nok finde måder at håndtere det problem på, hvor regeringer hjælper dem, der har det største behov – men ikke alle forbrugere – for at sikre, at folk ikke dør, fordi de fryser derhjemme. 

Hvor godt går det for Rusland med at finde nye kunder til deres energi, når de reduceret eksporten til Europa? 

Med hensyn til gas er det meget udfordrende for dem. Det er svært at eksportere gas, for du har brug for en rørledning eller en eksportterminal. Rørledninger bygger man ikke fra den ene dag til den anden. Der er nogen fra Rusland til Asien og Kina, men de fleste går mod Europa. Derfor er deres alternativer meget begrænsede, og de mangler viden til at bygge nye terminaler. Når det kommer til olie, har Rusland til gengæld haft mere held med at finde nye kunder i Asien som fx Kina, Indien og i nogen grad Tyrkiet. ■

 

Jo længere vi venter, jo flere problemer får vi, og jeg tror ikke, at frivillige løsninger er nok. Man bliver nødt til at tvinge folk til at skære i det forbrug, der ikke er nødvendigt
_______

 

Giovanni Staunovo er råvareanalytiker ved den schweiziske multinationale investeringsbank og finansvirksomhed UBS Group AG.



ILLUSTRATION: Et tjekkisk kulkraftværk opererer om natten i byen Bogatynia, 5. februar 2022 [FOTO: Florian Gaertner/Picture Alliance/Ritzau Scanpix]