Tim William Zøllner: Verdenssituationen kaldte på Bidens historiske bemærkning om at vælte Putin

29.03.2022

”For God’s sake, this man cannot remain in power”. Bidens kontroversielle sætning satte ord på det, de fleste af os tænker, mener og føler. Et ”tear down this wall”-øjeblik. Ikke på Donald Trump-måden, hvor man trodser demokratiske bestemmelser, men som den polske pave John Paul II’s og Abraham Lincolns taler, der skabte bevægelser i befolkningen, som skulle forandre fremtiden.

Af Tim William Zøllner, retorikstuderende på Københavns Universitet

Joe Biden leverede den 26. marts en amerikaniseret og raffineret tale til europæerne fra den polske hovedstad, Warszawa, der aldrig brød med konventionerne for, hvad en amerikansk præsident i rollen som leder af den frie verden siger af storladne og patosfyldte formuleringer. Talen havde tilmed alle de store historiske vingesus med referencer til blandt andre den tidligere polske pave John Paul II, den tidligere amerikanske præsident Abraham Lincoln og til vores egen danske filosof Søren Kierkegaard, som tilsammen, på klassisk, retorisk vis transcenderede den konkrete situation, i form af den lille plads foran det polske kongeslot, fyldt med polakker og ukrainske flygtninge, til en historisk kontekst. Og det var netop det traditionelle islæt, der gjorde talen så kraftfuld, for verdenssituationen kaldte på mange måder på et øjeblik af genkendelighed og en simpel forsikring om håb for fremtiden. Og ja, jeg tror også, den kaldte på den historiske bemærkning om at ville vælte Putin. Det kommer jeg tilbage til.

Joe Biden råbte næsten ”Be not afraid” i åbningen af talen, der nok primært var henvendt til det polske publikum, som lige nu frygter, at Polen skulle være den næste i rækken på Putins invationsliste. Men det var også en universel forsikring til resten af verden om, at Biden vil kvittere resolut på en russisk overtrædelse af NATO-alliancens grænser. Det etablerede fra start en meget konfrontatorisk tale, der undervejs blev understøttet af de utallige kontraster, der alle var med til at kridte banen op mellem empati og kynisme. Særligt kom det til udtryk, da Biden, som han tidligere har gjort, benyttede Søren Kierkegaards citat “Faith sees best in the dark“. Denne gang til at beskrive den tidligere polske pave John Paul II, som tilbage i 1979 vendte tilbage til Polen på pilgrimsrejse for at tale om folkets evne til at forandre verden. Bevægelserne, der opstod i Polen som følge af John Paul II’s taler, bliver af flere anset til at have været medvirkende til Murens fald 10 år efter og til Sovjetunionens opløsning to år efter. Biden har tidligere nævnt, at Kierkegaard-citatet har hjulpet ham gennem tabet af sin egen søn til kræft. Og at den amerikanske førstedame, Jill Biden, skulle have det stående på sit spejl i Det Hvide Hus, hvilket gør referencen til et endnu mere bemærkelsesværdigt og personligt præg i talen, som, måske lidt overfortolket, også afslører en investeret og veloplagt Joe Biden, når det kommer til krigen i Ukraine.

 

Hvor længe kan man betegnes og bestå som leder, når befolkningen både fysisk og sjæleligt flygter?
_______

 

Han virkede ikke desto mindre følelsesmæssigt påvirket af flere dages ophold i den polske hovedstad. For i den ellers meget konfrontatoriske brandtale, hvor Bidens mange pointer om Putins regime altid endte i en dunder optone, så publikum ikke havde andet at gøre end at begynde at klappe af kampgejst, så fremhævede Biden også sit møde med de ukrainske flygtninge inde i det polske nationalstadium, hvor de for nuværende er givet ly. Mødet havde gjort stort indtryk på ham, og fik ham næsten til at hviske passagen som en godnat sang, fuld af ømhed og nærvær. Det virkede dog en smule orkestreret, som stod der BE EMOTIONAL på de yderst forstyrrende telepromptere, placeret i hver sin side af publikum, der fik Biden til at ligne en tilskuer til en tenniskamp, når han læste talen op. Ikke desto mindre illustrerede de følelsesladede øjeblikke ”the right” i Bidens reference til Abraham Lincolns fordømmelse af slaveriet i sin ikoniske Cooper Union-tale fra 1860: “have faith that right make might”. For Bidens evne til at udvise empati og til at sætte ord på vores grundlæggende værdier om at høre til som menneske, blev eksemplet på, hvad der skal til for at være en egentlig leder af en stormagt. Og Putins handlinger, der er ledet ud fra devisen om might make right, blev kontrasten til det. Det illustrerede Biden ikke kun i referencen til Lincoln, men nok allermest i talens mest veludførte, retoriske kontrast: “Because the darkness that drives autocracy is ultimately no match for the flame of liberty that lights the souls of free people everywhere“. Man får næsten følelsen af selv at stå på pladsen i Warszawa med publikum – på grænsen og i kontrasten mellem to verdener. En fornemmelse af at stå i et historisk T-kryds mellem demokrati og frihed, og autokrati og undertrykkelse, der desværre også føltes både traditionelt og genkendeligt. For der lå en ubehagelig erkendelse i talen om, at vi blot har været i en mellemkrigstid siden den kolde krig. 

Joe Biden henvendte sig også direkte til den russiske befolkning, som er blevet et fast greb i talerne om krigen i Ukraine, fordi det på mange måder er Putins akilleshæl. Biden fremhævede derfor også de 200.000 russere, der allerede formodes at være flygtet fra Rusland. På den måde blev det førnævnte citat også et symbolsk budskab til de russere, der måtte have trodset loven og set talen, hvis frie sjæle ikke kan udfordres af Putins diktatoriske tæppe over deres fysiske hverdag. For hvor længe kan man betegnes og bestå som leder, når befolkningen både fysisk og sjæleligt flygter?

Det leder mig til, afslutningsvis, og som lovet, at rette mit fokus på Bidens lille, men dog ikke uvæsentlige sætning i talens slutning ”For God’s sake, this man cannot remain in power”. Der har været megen debat om, hvorvidt det var en fortalelse, eller om det var en forberedt del af talen. Jeg tror, man kan sammenligne det med dengang, Ronald Reagans taleskrivere tog til Berlin, før han skulle holde tale ved Berlinmuren i 1987, og talte med familier, der var ofre for murens splittelse. Det fik taleskriverne, og efterfølgende Reagan selv, til at indse, at hvis Reagan havde siddet foran de familier i Berlin, så havde han haft ærbarheden til at sige det allermest simple og ærlige til dem: ”tear down this wall”. Det som alle i Berlin følte skulle til for at ændre deres verden. Sætningen blev sagt, men var ikke en fast del af talen, før helt frem til talen skulle leveres. De mange historiske referencer og konfrontatoriske kontraster undervejs i Bidens tale, synes på mange måder at være bygget op om netop dette klimaks, der skulle blive talens eneste brud på traditionerne, og dermed også klareste budskab. Bidens sidste sætning satte, med umiddelbarhed og forløsning, ord på det, de fleste af os tænker, mener og føler – og det er nogle gange lige præcis, hvad historiske tider kalder på for at skabe forandring. Et ”tear down this wall”-øjeblik. Ikke på Donald Trump-måden, hvor man trodser demokratiske bestemmelser, men som den polske pave John Paul II’s og Abraham Lincolns taler, der skabte bevægelser i befolkningen, som skulle forandre fremtiden.

 

Bidens sidste sætning satte, med umiddelbarhed og forløsning, ord på det, de fleste af os tænker, mener og føler – og det er nogle gange lige præcis, hvad historiske tider kalder på for at skabe forandring
_______

Apropos denne artikel:

Niels Thygesen om Trumps økonomiske politik: Han lytter til ældre, tågede og undertiden vilde idéer fra for længst afdøde økonomer

Martin Lidegaard om 2025: Europa skal blive selvforsynende på alle punkter, hvis vi skal bibeholde vores indflydelse i verdenssamfundet

Simon Skov Fougt: Hvordan debatten om læsekrisen blev en fortælling om vås, vat, voksne og bøger

Lars Bangert Struwe: I 1756 ændredes Europas alliancer. Mange havde ikke troet det muligt. Er Trump ved at gøre det samme?

Klaus Krogsbæk: Vestens værdifællesskab er erstattet af den nøgne magt. Derfor har Mette Frederiksen mistet fodfæstet

Pernille Benjaminsen om Grønland: I panik har Danmark skudt sig selv i foden