Ukraine morgenbrief 27. oktober: Vinteren kommer. Vil den hjælpe Rusland eller Ukraine?

27.10.2022

Det er blevet torsdag, og her kommer din briefing med de vigtigste begivenheder og bedste analyser af krigen mellem Rusland og Ukraine. Den seneste tid har været præget af langsom ukrainsk fremgang, fronter der tilsyneladende ikke bevæger sig meget og et fortsat russisk pres på den ukrainske infrastruktur. Med november lige om hjørnet betyder det også, at den kolde ukrainske vinter nærmer sig, og derfor kigger vi nærmere på, hvad det kommer til at betyde for krigens udvikling. 

RÆSONs Ukraine morgenbrief giver et overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Vi starter hos den ukrainske regering, der opfordrer egne flygtninge til ikke at vende tilbage til landet før det bliver forår. Det skyldes, at de frygter et stort pres på landets skadede energinet, der kan få svært ved at klare en kold vinter. Det er lykkedes russerne af skade 30 pct. af landets kraftværker, og det har allerede ført til initiativer for at spare på energien, og derfor prøver den ukrainske regering at skåne landets energiforsyning yderligere ved at få ukrainske flygtninge til at blive, hvor de er. Opfordringen kommer på et tidspunkt, hvor flere flygtede ukrainerne har udtrykt ønske om at vende hjem, og det kan du læse mere om her.

Russisk strategi at forværre den ukrainske vinter. Det russiske pres på Ukraines energiforsyning er et helt bevidst strategisk valg i lyset af den kommende vinter. Det skriver den australske militæranalytiker, Mick Ryan, der i en analyse kigger nærmere på, hvad lave temperaturer og sne kan komme til at betyde for krigen i det hele taget. Ryan pointerer først og fremmest, at vinteren vil få stor indflydelse på krigen, men at den ikke vil sætte den på pause, sådan som nogen har antydet. Både Ukraine og Rusland har lagt en strategi for den kommende tid, der er baseret på vinterens komme, og krige kan godt blive vundet under ekstreme vejrforhold. Det viser krigen mellem Rusland og Finland fra 1939 til 1940 eksempelvis.

 

Russernes vigtigste vintervåben bliver at ramme den ukrainske infrastruktur, så befolkningen kommer til at fryse og mangle vand
_______

 

Den russiske plan er, at stabilisere deres defensive fronter med nyligt mobiliserede tropper, og dermed forlænge krigen langt ind i 2023. Men deres vigtigste vintervåben bliver som sagt, at ramme den ukrainske infrastruktur, så befolkningen kommer til at fryse og mangle vand. Da mange ukrainere er blevet internt fordrevet eller bor i ødelagte bygninger, kan de blive oplagte ofre for vinterens hærgen. Samtidig er det også Putins mål at ramme Europa hårdt på energiforsyningen, men det er foreløbig ikke lykkedes på grund af en kombination af rationering, nye energikilder og opbygning af lagre. Dette kan dog stadig nå at ændre sig, ifølge Ryan.

Den ukrainske plan er ifølge Ryan, at de vil fortsætte generobringerne af det tabte territorium, selvom vinteren rammer. Ukrainerne har kæmpet hårdt for at erobre initiativet i krigen, og en fortsat offensiv kan blive svært, da vinteren tømmer soldater hurtigere for energi, gør det sværere at bruge køretøjer med hjul og reducerer effekten af camouflage betragteligt. Til gengæld giver det fordele til bæltekøretøjer, og det gør det sværere at bruge fly og andre flyvende enheder. Vinteren giver dermed ukrainerne den mulighed, at udvikle nye måder at kæmpe på, der betyder at russerne bliver hårdere ramt af de barske forhold, end de selv gør. Det lykkedes for finnerne, da de kæmpede mod russerne, og det er muligt, at ukrainerne kan lykkes med samme strategi. Det kan du læse mere om her. 

Lektor: Det bliver værst for russerne. Den tankegang bakkes op af Frank Ledwidge, der er lektor i militærstrategi ved University of Portsmouth. Han skriver i en analyse, at vinteren bliver hård for alle, især for den ukrainske civilbefolkning, men værst for russerne. Det baserer han bl.a. på, at NATO har gjort meget for at forberede den ukrainske hær på det kolde vejrskifte. Canada har fx leveret næsten en halv million nye vintersæt af høj kvalitet, og andre lande som USA og Estland har fulgt op med flere leverancer. Samtidig vurderer Ledwidge, at den russiske hær, der ikke er kendt for sin effektivitet mht. logistik og vedligeholdelse, vil få det svært. Det gælder også nyligt rekrutterede russiske soldater med 2-3 ugers træning, og det kan du læse mere om her.

ISW: Ukrainerne gør beskedne fremskridt i nordøst. På slagmarken fortsætter de russiske bombardementer som sagt på, og i nat er både Kyiv og byen, Zaporizjzja, blevet ramt. Det kan du læse mere om her. Den ukrainske modoffensiv fortsætter i det østlige Ukraine, hvor de langsomt trænger frem mod den russisk besatte by Svatove. Det ville være af stor strategisk betydning, hvis det lykkes ukrainerne at generobre byen og trænge russerne endnu længere tilbage. I det sydlige Ukraine ved Kherson fortsætter kampene også, men det er stadig svært at sige præcis, hvad der sker, fordi ukrainerne selv forholder sig tavse om operationerne. Det skriver den amerikanske tænketank, Institute for the Study of War (ISW) i deres daglige opdatering, som du kan læse her.

ISW skriver også, at russerne har forsøgt at angribe ukrainerne ved byen, Ternova, der ligger 40 km. fra Kharkiv, tæt ved den russiske grænse, men et godt stykke fra de aktuelle fronter. De konkluderer derfor, at angrebet ikke handler om at erobre nyt territorium, men om at tvinge ukrainerne til at bruge troppe på at forsvare sig i stedet for at angribe. Den ukrainske forsvarsminister gav onsdag et interview, hvor han bl.a. sagde, at det er sværere for ukrainerne at angribe i den sydlige del af landet end den østlige på grund af terrænet og de aktuelle vejrforhold. Det kan du læse her.

Vi er tilbage igen i næste uge, hvor det bliver interessant at følge om det lykkes ukrainerne at generobre mere af deres land, inden vinteren begynder at sætte ind og ændre spillereglerne. ■

 

Lektoren i militærstrategi skriver, at vinteren bliver hård for alle, især for den ukrainske civilbefolkning, men værst for russerne
_______

Apropos denne artikel:

Bode & Trabucco om kunstig intelligens i krig: Fjernelsen af menneskelig dømmekraft vil have alvorlige konsekvenser

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Verden set fra Washington versus København

Kasper Junge Wester: Hvornår erkender vores politikere, at USA ikke er – eller vil være – vores allierede?

Jesper Olsen: Karaktermordet på internationale konventioner er uklogt for et lille land, der er afhængigt af den internationale retsorden

Lars Struwe: Hvis Europa ikke styrker afskrækkelsen nu, kan udfordringerne snart blive langt dyrere – og langt farligere

Peter Lautrup-Larsen: Troels Lund får nøglerne – men ikke nødvendigvis magten