Magnus Lund Nielsen: Er Ursula von der Leyens genvalg i fare med et nyt Europa i horisonten?

08.05.2023

Europas jernlady har bestået som EU-kommissionsformand. Alligevel er der lang vej til genvalg for den pragmatiske tysker. EU’s politiske landskab er i opbrud, og i kulissen venter en sag, der minder om noget, vi har været igennem herhjemme.

Analyse af Magnus Lund Nielsen

Ursula von der Leyen var for nogle uger siden i Berlin for at grønne sine hoser hos sit tyske parti, CDU. Det har givet nyt liv til rygterne om, hvad der mon venter den 64-årige EU-kommissionsformand. Skal hun erstatte Jens Stoltenberg, når nordmanden lader sig pensionere som NATO’s generalsekretær? Eller plejer hun mon forbindelserne i Berlin for at forberede sit kandidatur til endnu fem år i spidsen for EU efter valget i 2024?

Selvom von der Leyen måske håber på at tage endnu en tur på EU-tronen, kan hun ikke vide sig sikker. En sag om slettede sms’er har taget en ny drejning og risikere at smæde et ellers nogenlunde ublakket ry. Samtidig kan hun langtfra vide sig sikker på, at hendes egen partifamilie vil indstille hende til fem år mere. Og endelig har de interne styrkeforhold i EU, der fik hende valgt i 2019, forskubbet sig. Der er meget, der skal flaske sig for von der Leyen.

Slettede sms’er

Den første og måske største trussel mod von der Leyens planer om genvalg kommer fra en sag om slettede sms’er i forbindelse med COVID-19-pandemien. Det er ikke kun herhjemme, at den slags volder problemer. Kommissionsformanden er kommet ufrivilligt i søgelyset for sin korrespondance med Pfizer-chef Albert Bourla. For hvilken betydning havde den korrespondance for EU’s vaccine-indkøb for ikke mindre end 260 milliarder kroner

I pandemiens begyndelse skulle von der Leyen efter sigende have sms’et med direktøren om EU’s vaccineindkøb, og sms’erne er forsvundet. Siden har Pfizer-direktøren også offentligt fremhævet sit gode personlige forhold til kommissionsformanden. En ros hun nok gerne havde været foruden.

 

Det er alvorlige anklager mod EU’s højeste embede, som hovedpersonen ikke selv har forholdt sig til endnu. Det puster til gløderne i det, der måske kan blive en af de største personsager i EU’s historie
_______

 

Gammel sag i nye sagsanlæg

Historien om sms’erne er i sig selv ikke nogen nyhed. Og det er heller ikke første gang, at EU-toppen for at høre for den. En tysk journalist har bragt sagen om de slettede sms’er til den europæiske ombudsmand. I en større sag er New York Times i færd med at slæbe hele EU-Kommissionen for EU-retten for brud på EU’s egne regler for aktindsigt. Men nu når sagen måske nye højder.

For som det franske nyhedsmagasin Le Vif formulerer det, fandt et uventet påskeæg for et par uger siden vej til en belgisk dommer. En belgisk lobbyist ved navn Frédéric Baldan har personligt lagt sag an mod Ursula von der Leyen. Det er første gang, at kommissionsformanden selv står i skudlinjen.

Baldan anklager von der Leyen for at have handlet uden for sit mandat ved at forhandle milliardkontrakter udenom EU-apparatet og den belgiske stat.

Det er endnu for tidligt at sige noget om sagernes udfald. Men det er alvorlige anklager mod EU’s højeste embede, som hovedpersonen ikke selv har forholdt sig til endnu. Det puster til gløderne i det, der måske kan blive en af de største personsager i EU’s historie. Hvis det viser sig, at hun kan blive draget til ansvar for ikke bare at have omgået regler for udbud og egenhændigt forhandlet en trecifret milliard vaccinekontrakt, men også siden have slettet beviset for det, er gode råd dyre for det konservative stjerneskud. 

Vejen til magten

Som et, i EU-sammenhæng, temmelig ubeskrevet blad var Ursula von der Leyen esset, der fik kongekabalen efter EU-valget i 2019 til at gå op. Ovenpå en fastfrosset proces var Angela Merkel ellers indstillet på at lande et kompromis og pege på den hollandske socialdemokrat Frans Timmermanns som EU-Kommissionsformand. Men Macron så sit snit til at hive en kanin op af hatten: Den belgiskfødte, fransktalende, moderatkonservative, daværende tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen. Den finte er siden blevet udlagt som noget af genistreg fra franskmanden. Merkel kunne dårligt sige nej til sin egen minister, og Macron fik sig en kommissionsformand, som jo godt vidste, hvem der havde sat hende dér.

Det er ikke kun lyssky sms’er der kan stå i vejen for von der Leyens forhåbninger om genvalg. Hendes udfordring er også, at den fransk-tyske akse, som europæisk politik har roteret om i årtier, og som bar hende til tronen i 2019, er skubbet i baggrunden af krigen i Ukraine og et stærkere central- og østeuropæisk funderet Europa. Efter den russiske aggression i Ukraine og historiske investeringer i forsvar har Baltikum og nabolandene indtaget en mere central plads i europæisk sikkerhedspolitik. Samtidigt har bl.a. Polens rolle som sikker havn for millioner af ukrainere på flugt aftvunget respekt i Bruxelles.

Hvad Frankrig og Tyskland angår, lader det højtbesungne Zeitenwende i tysk udenrigspolitik vente på sig, og en halt Macron lader til at være mere optaget af at udstikke en kurs for Europa end at sikre sig, at der er nogen, der gider at følge den.

I 2023 er magtbalancen skubbet fra Paris og Berlin i retning af Tallinn og Warszawa. Skal von der Leyen genvælges, må hun bevise sine meritter over for et nyt og fundamentalt anderledes EU.

 

I 2023 er magtbalancen skubbet fra Paris og Berlin i retning af Tallinn og Warszawa. Skal von der Leyen genvælges, må hun bevise sine meritter over for et nyt og fundamentalt anderledes EU
_______

 

Baglandet knurrer

Sidst, men ikke mindst står von der Leyen over for en tredje udfordring: Hendes bagland. For skulle hendes tur til Berlin bære frugt, og CDU indstille hende, lurer også andre problemer på den front. Hun er notorisk ude af trit med den partifamilie i Europa-Parlamentet, der gerne skulle indstille hende under parlamentets spidskandidatsproces. Den konservative gruppe, EPP, har under tyske Manfred Webers ledelse taget en markant højredrejning, hvilket går slet i spænd med von der Leyens mere moderate, næsten liberalkonservative politik som kommissionsformand.

Mens von der Leyen har gjort politikområder som relativt ambitiøse klimamål og en omfavnelse af Black Lives Matter-demonstrationerne i 2020 til hjørnesten i sit formandskab, er hendes bagland bange for at blive overhalet politisk højre om. EPP har gjort tilnærmelser til den yderste højrefløj for at imødegå den højredrejning, som bl.a. Sverige, Polen og Italien for nylig har oplevet. Weber har derfor mere end antydet, at formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, også er i spil som EPP’s kandidat. Metsola har tidligere gjort sig bemærket for sine markante holdninger til bl.a. abort. En politisk profil, der måske går bedre med EPP’s nye prioriteringer.

Så skønt EPP er glade for, at en af deres egne sidder i spidsen for Kommissionen, ligger det meste af begejstringen for von der Leyens formandskab til venstre for hendes egen gruppe. Nok er von der Leyen for nu det konservative Europas bedste bud på en kommissionsformand i 2024, men én af parterne bliver nødt til at sluge nogle voksne kameler, inden hendes kandidatur kan komme i hus.

Bestået en svær opgave

Von der Leyen har trods alt formået at holde sin sti nogenlunde ren som formand for Kommissionen. Efter kun et par måneder i stolen blev Europa og resten af verden ramt af COVID-19. Alt i alt håndterede Kommissionen pandemien godt, så snart skeen kom i den anden hånd og Kommissionen fik sat skub i bl.a. fælles indkøb af værnemidler og slækkede på statsstøttereglerne, så medlemslandene kunne holde hånden under deres virksomheder. Skulle denne valgperiode også blive hendes sidste vil andre markante milepæle også tegne hendes eftermæle: fx det historiske optag af fælles gæld til at genstarte økonomien post-corona og den såkaldte retsstatsmekanisme i EU’s budget, der giver EU mulighed for at ramme lande på økonomien, hvis de forbryder sig mod unionens grundlæggende værdier, eksempelvis Polen og Ungarn. Von der Leyen har formået, at få EU til at rykke tættere sammen i bussen efter pandemi, Brexit og krig i Europa.

Alligevel er vejen til hendes genvalg langt fra ligetil. Hun skal bygge nye alliancer på tværs af et anderledes Europa, overbevise et modvilligt bagland og ikke mindst holde en historisk møgsag stangen, hvis hun skal gøre sig forhåbninger om at stå i spidsen for EU i fem år til. ■

 

Nok er von der Leyen for nu det konservative Europas bedste bud på en kommissionsformand i 2024, men én af parterne bliver nødt til at sluge nogle voksne kameler, inden hendes kandidatur kan komme i hus
_______

 

Magnus Lund Nielsen (f. 1994) er studerende i europæiske studier ved Europa-Kollegiet i Warszawa og i politisk kommunikation og ledese ved CBS. Han er tidligere rådgiver i Europa-Parlamentet og PA- og kommunikationskonsulent.

ILLUSTRATION: EU’s Parlament i Brusellex, 5. april 2022: Ursula von der Leyen udspørges i en spørgetime, hvor parlamentsmedlemmer kan stille formanden spørgsmål [FOTO: CC-BY-4.0: © European Union 2022 – Source: EP]