Tessa Caroline Henglein: Afskrækkelsen er væk. Nu bliver Assad-regimet udfordret igen
03.10.2023
Utilfredsheden har ulmet i Suwayda-provinsen siden 2020, da den økonomiske krise i Syrien for alvor voksede i dybde og omfang. Det, vi ser nu, er ikke et forbipasserende fænomen, men den seneste manifestation af Assad-regimets legitimitetskrise i området. Og måske i landet som sådan.
Af Tessa Caroline Henglein
Tusindvis af mænd, kvinder og børn fra Suwayda-provinsen i det sydvestlige Syrien har siden den 16. august dagligt markeret deres utilfredshed med det syriske regime. Demonstrationerne i provinsen, hvor 90 pct. af indbyggerne tilhører den drusiske minoritet, blev først antændt af de umenneskelige vilkår, de deler med resten af den syriske befolkning, som for 90 pct. vedkommende lever under fattigdomsgrænsen. En valuta i frit fald, en søndersmadret økonomi, en omsiggribende korruption: Et uværdigt liv. Men meget hurtigt rungede ekkoet fra demonstrationerne i 2011 højt med utilslørede krav om regimets fald. ”Folket ønsker regimets fald” kunne høres i flere byer i Suwayda, og selvom regimets sikkerhedsstyrker plejer at slå hårdt og brutalt ned på den slags, ventede de helt til den 13. september med at gribe ind. Selvom tre demonstranter blev såret, da regimestyrker åbnede ild, er demonstrationerne ikke stilnet af.
Utilfredsheden har ulmet i provinsen siden 2020, da den økonomiske krise i Syrien for alvor voksede i dybde og omfang, og særligt i 2022 var der flere kortlivede demonstrationer. Det, vi ser nu, er altså ikke et forbipasserende fænomen, men den seneste manifestation af Assad-regimets legitimitetskrise i området. Og måske i landet som sådan.
Regimets relativt afdæmpede reaktion skyldes flere forhold. Syrien blev i maj 2023 genindlemmet i Den Arabiske Liga, så Assad-regimet kan ikke falde tilbage til gamle metoder uden at risikere at brænde de broer, der netop nu er ved at blive genetableret. Samtidig har demonstrationerne i modsætning til tidligere fået opbakning fra provinsens religiøse autoriteter. Og dét er problematisk for regimet, hvis påståede beskyttelse af Syriens minoriteter siden krigens begyndelse i 2011 har været en hjørnesten i regimets selvforståelse og fortælling, særligt indadtil.
Det drusiske religiøse lederskab varetages af tre religiøst lærde (sheiker) – Hammoud Hinnawi, Youssef al-Jarbou og Hikmat al-Hajri – som siden krigens begyndelse i 2011 har indtaget positioner, der spænder fra ubetinget loyalitet over for regimet til pragmatisk samarbejde. Alle nuancer til trods har det drusiske religiøse lederskab det til fælles, at de aldrig for alvor har udfordret Bashar al-Assads autoritet. Både sunnimuslimske oprørere og Assad-regimet har uden egentlig succes forsøgt at opnå drusernes gunst, men det drusiske samfund valgte hurtigt efter den syriske borgerkrigs udbrud en strategi, hvor de, i høj grad af frygt for militant islamistiske grupper som ISIL, forsøgte at holde sig uden for konflikten satte således stabilitet i provinsen over krav om gennemgående forandringer i regimet.
Det er slut nu.
Druserne i Syrien har, modsat deres trosfæller i nabolandene, ikke et forenet politisk lederskab. Bashar al-Assad og hans far, Hafez al-Assad, har set til, at religiøse repræsentanter for Syriens mange trossamfund ikke blev for magtfulde. Alligevel har drusiske sheiker og revolteledere spillet en stor rolle i Syriens historie og ikke mindst for syrernes nationalitetsfølelse.
Nu lader det til, at demonstranternes frygt for Assad-regimets rædsler er fortrængt af desperation og vrede
_______
Få dage efter demonstrationernes udbrud råbte demonstranterne: “al-Assads hoved for al-Balous blod!” Disse tilråb kunne høres kort før 8-års-dagen for regimets snigmord på den drusiske Sheik Wahid al-Balous. I dag illustrerer al-Balous’ liv og død mere tydeligt end nogensinde det dilemma, det drusiske samfund i Syrien står i. Ved krigens begyndelse i 2011 tilskyndede den populære sheik ikke til revolution mod regimet, men bad om reformer inden for det eksisterende politiske system. I 2014 organiserede han en populær bevægelse, som modsatte sig den syriske hærs hvervning. Selvom han ikke direkte opfordrede til en konfrontation med regimet, blev hans aktivisme og popularitet i området alligevel for meget til sidst.
Men al-Balous og hans mange tilhængere kæmpede ikke forgæves. Regimet accepterede stiltiende den drusiske modstand mod den ellers obligatoriske værnepligt, og undtagelse fra værnepligten blev en uformel aftale mellem regimet og Suwayda, som siden har organiseret militser til at forsvare sig mod grupper som ISIL. Aftalen var dog underlagt det syriske regimes luner, og titusindvis af drusere har i løbet af krigen været eftersøgt for at undslå sig den obligatoriske værnepligt. Når trusler ikke slog til, tyede al-Assad til andre, velkendte metoder: Da mange af Suwaydas unge mænd i 2018 nægtede at tilslutte sig den syriske hær, faciliterede det syriske regime – ifølge lokale aktivister og menneskerettighedsorganisationer – ISIL’s indtrængen i provinsen, hvor de en julidag dræbte over 260 lokale. Formålet? At minde lokalbefolkningen om, at det kun er det syriske regime, der kan beskytte dem.
Nu lader det til, at demonstranternes frygt for Assad-regimets rædsler er fortrængt af desperation og vrede. Demonstranterne markerede dagen for al-Balous snigmord ved at rive en statue af den tidligere præsident Hafez al-Assad ned og overlæsse den med spark. Det var langt fra første gang, at de lod al-Assad-klanen føle deres vrede. Syrere i samtlige dele af provinsen har den seneste måned afmonteret Bashar al-Assads allestedsnærværende ansigt fra officielle bygninger, ligesom de i slutningen af august lukkede det syriske parlaments provinskontor i Suwayda by.
Mens billeder af Al-Assad-klanen er blevet revet ned, er andre billeder dukket op. På flere officielle bygninger i Suwayda pryder Sultan Pasha al-Atrash nu facaderne. Al-Atrash stod i 1925-1927 i spidsen for en revolte mod Syriens franske koloniherrer. Denne kaldes sædvanligvis ’Den Store Syriske Revolte’, blandt andet fordi den lagde grunden til en helstøbt, syrisk-arabisk nationalitetsfølelse, der gik på tværs af religiøse skel. Revolten begyndte i Suwayda-området, som i 1921-1936 var en del af den autonome stat Jabal Druze under det franske mandat, og spredte sig hurtigt til de øvrige fransk-inddelte områder af Syrien, hvor syrere med vidt forskellige baggrunde tog del i opstanden mod franskmændene. I 1923 skrev al-Atrash (ifølge Michael Provences The Great Syrian Revolt fra 2005):
”Imperialisterne har stjålet kilderne til jeres rigdom, opdelt jer og jeres udelelige hjemland. De har inddelt nationen i religiøse sekter og stater. De har kvalt religionsfrihed, tankefrihed, ytringsfrihed, handlefrihed. Vi må nu ikke engang bevæge os frit i vores land.”
Denne kunne være skrevet af nutidens demonstrationer, hvis slogans – ”Vi er et folk!” og ”Syrien er ét land!” – vækker mindelser om syrernes modstand over for franskmændenes del og hersk-politik. De franske koloniherrer endte med at nedkæmpe revolten, som blev forvansket til en sekterisk og separatistisk minoritets tåbelige handlinger.
Selvom demonstranterne i Suwayda i dag forkaster idéer om oprettelsen af en selvstændig provins, har det ikke afholdt regimet fra at kigge i franskmændenes drejebog ved at affeje demonstranterne som separatister og forrædere.
Det kan være, at demonstranterne i Suwayda vil lide samme skæbne som de hundredtusindvis af syrere, der kom før dem, men lige nu lader historien ikke til at have den ønskede afskrækkende effekt: I kølvandet på sikkerhedsstyrkernes beskydning den 13. september i år bekendtgjorde Sheik Hikmat al-Hajri med hidtil uhørt courage: ”Vi vil ikke give op. Gaden er med os. Vi bliver her i dage, måneder eller år.” ■
Det kan være, at demonstranterne i Suwayda vil lide samme skæbne som de hundredtusindvis af syrere, der kom før dem, men lige nu lader historien ikke til at have den ønskede afskrækkende effekt
_______
Tessa Caroline Henglein (1994), cand.mag. i Mellemøstens Moderne Sprog og Samfund ved Københavns Universitet.
ILLUSTRATION: As-Suwayda i det sydvestlige Syrien, 8. september 2023: Demonstrationer – bestående af drussiske minoritet i Syrien – går på gaden for at protesterede mod Assad-regimet [FOTO: Mohamad Syria/EPA/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
