Ukrainebrief 16. januar: Hvorfor kan Vesten ikke blive enige om at sende ukrainerne kampvogne?

16.01.2023

RÆSONs Ukrainebrief er tilbage og udkommer hver uge med et overblik over de vigtigste begivenheder fra og om krigen i Ukraine.

Velkommen til Ukrainebrief. I denne uges brief forklarer vi, hvad der er op og ned i den verserende diskussion om våbenlevering af vestlige kampvogne til Ukraine. Derudover kigger vi nærmere på udviklingen på kamppladsen og forlydenderne om russiske fremskridt. 

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Tysk tøven? I de seneste uger har vestlige ledere diskuteret muligheden for at sende kampvogne til Ukraine. Tidligere har vestlige lande doneret sovjetiske kampvogne, men der er nu et udtalt ønske fra ukrainsk side om at få flere og mere moderne kampvogne. Særligt næres der fra ukrainsk side et stort ønske om at modtage Leopard II-kampvogne fra Tyskland, men tyskerne har endnu ikke imødekommet det ønske. Tidligere på måneden offentliggjorde amerikanerne, tyskerne og franskmændene ellers, at de ville donere pansrede køretøjer til Ukraine, men det helt tunge skyts i form af kampvogne lader altså stadig vente på sig. Polen og Finland har desuden tilkendegivet, at de vil sende deres Leopard-kampvogne, men at de afventer Berlins godkendelse, da Tyskland har eksportlicensen. Alt det kan du læse mere om her.

Den tyske forsvarsminister træder af. I dag kom så nyheden om, at den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, træder af. Kritikken af Lambrecht, som foranledigede afskedigelsen, drejede sig bl.a. om hendes manglende kompetence til oprustningen af det tyske forsvar – mens også våbenleveringerne til Ukraine har været problematiseret. Den nyhed kan du læse her.

 

Rheinmetall, den tyske producent af Leopard-kampvognene, har meddelt, at de ikke kan have de militære køretøjer klar til Ukraine før 2024
_______

 

Tysk producent kan ikke levere kampvognene. Diskussionen vedrørende leveringerne har ofte drejet sig om truslen for yderligere eskalation i krigen, men endnu et bump på vejen har nu vist sig. Rheinmetall, den tyske producent af Leopard-kampvognene, har nemlig meddelt, at de ikke kan have de militære køretøjer klar til Ukraine før 2024. Det skyldes angiveligt, at kampvognene skal demonteres og genopbygges, og det kan muligvis forhale eller komplicere processen yderligere. Den tyske indenrigskansler, Robert Habeck, har dog udtalt, at Berlin ikke skal stå i vejen, hvis fx Warszawa vil donere Leopard-kampvogne til Kyiv. Det kan du læse mere om her.

Britisk enegang. Den britiske regering offentliggjorde i går for første gang, at de vil sende 14 kampvogne af typen Challenger 2. Briterne vil ved samme lejlighed påbegynde træningen af ukrainske soldater til at betjene dem. Samtidig bryder briternes beslutning med den tyske linje, der fraråder vestlige lande at gå enegang, men i stedet at koordinere internt – og helst med amerikanerne i spidsen. Amerikanerne ligger selv inde med moderne kampvogne af typen Abrams, hvilket er blevet foreslået sendt til Ukraine, men ifølge Deputy Assistant Defense Secretary, Laura Cooper, vil køretøjerne kræve for meget vedligeholdelse. Det kan du læse om her.

Stålsat Stoltenberg. NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, er dog optimistisk og udtalte i går i kølvandet på briternes beslutning, at de vestlige landes løfte om at donere tungt militært isenkram er vigtigt, og at han forventede mere i fremtiden. Det forventes således at stå øverst på dagsordenen til fredagens Rammstein-møde i Tyskland, hvor de vestlige ledere mødes for at diskutere og koordinere militære donationer til Ukraine. Det kan du læse her.

Russerne gør fremskridt i Donetsk – men ukrainerne benægter. For første gang siden sensommeren har russerne gjort større militære fremskridt på kamppladsen. Det drejer sig om russernes offensiv ved Donetsk omkring Bakhmut, der i månedsvis og i tiltagende grad har udgjort omdrejningspunktet for krigens blodsudgydelser. Nu har russerne – anført af Wagnergruppen – angiveligt indtaget byen Soledar (nord for Bakhmut), efter at ukrainerne har trukket sig tilbage. De ukrainske myndigheder benægter dog, at russerne skulle have den fulde kontrol over byen, mens det britiske efterretningsvæsen i dag vurderede, at ukrainske tropper stadig er til stede i byens udkant. Situationen omkring Soledar kan du læse mere om hos den engelske avis The Guardian her.

ISW: Russerne forbereder sig på den lange krig. Russernes fremrykken følger da også meldingerne fra den amerikanske tænketank Institute for the Study of War, som i deres seneste rapport vurderede, at russerne forbereder en større offensiv inden for det næste halve år, der definitivt skal vende krigslykken efter Ukraines succesfulde modoffensiver og dermed tage initiativet tilbage i russisk favør. Tænketanken berettede også om, at det russiske samfund strukturelt forbereder og indordner sig på en lang, konventionel krig. Alt det kan du læse i rapporten her.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi vil se nærmere på Rammstein-mødets resultater og situationen på kamppladsen omkring Bakhmut i Donetsk. ■

 

Kritikken af Lambrecht, som foranledigede afskedigelsen, drejede sig bl.a. om hendes manglende kompetence til oprustningen af det tyske forsvar – mens også våbenleveringerne til Ukraine har været problematiseret
_______

 

ILLUSTRATION: Kansleret i Berlin, 1. december 2022: NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg og den tyske kansler, Olaf Scholz, under et pressemøde [FOTO: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix]