Ukrainebrief 18. maj: Er russerne klar til modoffensiven?

18.05.2023

I denne uge ser vi nærmere på, hvor stærkt den russiske hær står forud for den ukrainske modoffensiv, og vi dykker ned i nogle af ugens vigtigste hændelser.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over krigen, dens kontekst og dens konsekvenser

Man bør ikke undervurdere den russiske hær. At den russiske hær, der planlagde at indtage Kyiv, var uforberedt og svagere end antaget, er efterhånden ganske velkendt. Også selvom hverken Moskva eller Washington var klar over det. Men siden februar 2022 har de russiske styrker gennemgået markante forandringer, og det skal vi tage højde for, mener Chels Michta, officer i den amerikanske hær og stipendiat ved Center for European Policy Analysis. Hun argumenterer for, at man ikke bør stirre sig blind på de russiske svagheder, der åbenbarede sig i vinteren og foråret sidste år. Historiske erfaringer fortæller os, påpeger Michta, at Rusland er dygtige til at omstille sig efter indledende nederlag, og at russerne stadig har et vigtigt trumfkort over ukrainerne: ressourcer. Du kan læse hele analysen her.

Russerne korrumperer HIMARS. I en artikel udgivet tidligere i denne måned beskriver journalister fra CNN, hvordan amerikanske, britiske og ukrainske kilder kan berette om, at de russiske styrker jammer det amerikanske HIMARS-system. Systemet, der blev indført forud for de ukrainske modoffensiver sidste år, har været krediteret for at spille en afgørende rolle i at ødelægge russernes ammunitionsdepoter, baser og logistik. Men ifølge CNN’s kilder har russerne fundet en vej til at disruptere systemet. “Det er et konstant katten efter musen-spil”, som en officiel kilde fra Pentagon udtrykker det. Du kan læse hele artiklen her.

Ukraine kan blive et nyt Sydkorea. Ifølge amerikanske embedsmænd, som det amerikanske medie POLITICO har talt med, forbereder USA sig på en lang krig. Hvor stærkt russerne står, kan derfor muligvis afledes af det perspektiv, da flere kilder vurderer, at de ukrainske styrker vil gøre sparsomme fremskridt i deres modoffensiv. Dermed kan krigen udvikle sig en ‘frossen konflikt’, hvor ingen af siderne vil forhandle om fred. En af de amerikanske kilder fortæller, at man planlægger både for kortsigtede og langvarige løsninger, men at en langvarig løsning for Ukraine kunne være modelleret på Koreakrigens udmunding i et Sydkorea, skulle ukrainerne ikke skubbe russerne helt ud. Du kan læse hele artiklen her.

 

Historiske erfaringer fortæller os, påpeger Michta, at Rusland er dygtige til at omstille sig efter indledende nederlag, og at russerne stadig har et vigtigt trumfkort over ukrainerne: ressourcer
_______

 

Moralen er stadig vigtig, og hos russerne er den dårlig. Det skriver Dara Massicot, der er senioranalytiker i strategiske- og sikkerhedspolitiske studier ved den amerikanske tænketank RAND, i en tråd på Twitter. Hun stiller ligeledes spørgsmålet om, hvor godt det russiske forsvar vil klare sig under den ukrainske modoffensiv, men vurderer, at på trods af de ekstensive forsvarslinjer bygget langs fronten, som Massicot ligeledes linker til, så har russerne – og i særdeleshed de mobiliserede tropper – stadig en lav moral. Dette skyldes desuden, skriver Massicot, at deres kommandanter og højtstående ledere sjældent besøger fronten. Du kan læse hele analysen i tråden her.

Ruslands Kinzhal-missil skuffer. I løbet af denne uge har russerne sendt adskillige missiler ind over ukrainske byer, herunder i hovedstaden Kyiv. Men ifølge de ukrainske myndigheder har det amerikansk-donerede luftforsvarssystem, PATRIOT, ramt alle missiler rettet mod Kyiv – også det hypersoniske Kinzhal-missil, som er et af russernes mest avancerede og prestigiøse våben. Ifølge amerikanske myndigheder er et af PATRIOT-systemerne dog blevet beskadiget – men ikke ødelagt – efter ugens angreb, mens det russiske forsvarsministerium beretter om at have ødelagt et PATRIOT-system samt fem ‘launchers’. At Kinzhal-missilet ikke har præsteret som planlagt, kan man foranlediges til at tro, hvis man retter blikket mod russernes reaktion. Her er  tre af udviklerne af det hypersoniske missil blevet anholdt for forræderi, og den nyhed kan du læse her.

I Bakhmut gør begge parter fremskridt. På selve slagmarken gør russerne stadig fremskridt i Bakhmut, hvor ukrainerne nu kun holder fast i et par gader i den alleryderste og vestlige del af byen. Samtidig gør ukrainerne til gengæld fremskridt langs flankerne nord og syd for Bakhmut. Det kan du læse om i gårsdagens rapport fra tænketanken Institute for the Study of War (ISW) her.

Hvordan ønsker Kina, at krigen skal ende? Efter Xi og Zelenskyjs opkald i sidste måned, skrev vi i en brief, at Kina ville sende en fredsdelegation til europæiske hovedstæder (herunder Kyiv) for at undersøge mulighederne for en fredsaftale. I denne uge besøgte den kinesiske diplomat, Li Hui, så den ukrainske hovedstad, hvor han udtalte, at alle parter burde søge gensidig tillid forud for fredsforhandlingerne. Spørgsmålet om, hvordan Kina ønsker at Ukrainekrigen skal ende, behandler det amerikanske udenrigsmagasin Foreign Affairs i deres podcast, og den kan du lytte til her. De taler bl.a. med Bonny Lin ved Center for Strategic and International Studies, og hun vurderer, at Kina i lyset af krigen ønsker at blæse og have mel i munden på samme tid ved at styrke forholdet til både Rusland, Ukraine og Europa som sådan. En kinesisk strategi, som Lin vurderer, ikke kommer til at virke.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi fortsat vil følge udviklingen på slagmarken nær Bakhmut. ■

 

En af de amerikanske kilder fortæller, at man planlægger både for kortsigtede og langvarige løsninger, men at en langvarig løsning for Ukraine kunne være modelleret på Koreakrigens udmunding i et Sydkorea, skulle ukrainerne ikke skubbe russerne helt ud
_______

 

ILLUSTRATION: Uden for Bakhmut i Ukraine, 24. marts 2023: Dragetænder, der skal stoppe pansrede køretøjer og kampvogner på forsvarslinjen “Wagner Line”, der løber på tværs af fronten [FOTO: Valentin Sprinchak/TASS/Sipa USA]

Apropos denne artikel:

Niels Thygesen om Trumps økonomiske politik: Han lytter til ældre, tågede og undertiden vilde idéer fra for længst afdøde økonomer

Martin Lidegaard om 2025: Europa skal blive selvforsynende på alle punkter, hvis vi skal bibeholde vores indflydelse i verdenssamfundet

Simon Skov Fougt: Hvordan debatten om læsekrisen blev en fortælling om vås, vat, voksne og bøger

Lars Bangert Struwe: I 1756 ændredes Europas alliancer. Mange havde ikke troet det muligt. Er Trump ved at gøre det samme?

Klaus Krogsbæk: Vestens værdifællesskab er erstattet af den nøgne magt. Derfor har Mette Frederiksen mistet fodfæstet

Pernille Benjaminsen om Grønland: I panik har Danmark skudt sig selv i foden